Rapporter - suhrÅ i lega K - Rapport om Kagelkurset i Århus

Af
| DMT Årgang 57 (1982-1983) nr. 04 - side 200-203

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Kurset, der var arrangeret af Det jydske Musikkonservatorium og som fandt sted i dagene 28. november til 3. december 1982, bød på en lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med den argentinsk fødte komponist, Mauricio Kagel.

Grundlaget for at afholde et kursus med Kagel var det bedst tænkelige, idet vi i forvejen havde opført en hel del af hans værker. Derfor havde vi også konkrete erfaringer at drage nytte af ved selve planlægningen.

Konservatoriet i Århus har i mange år været hjemsted for en række aktiviteter omkring ny musik, oparbejdede af de tilknyttede komponister, af sangfaggruppen, af korene, af studiegruppen for ny musik, af The Elsinore Players, gennem AUTs koncertvirksomhed og ved begivenheder som NUMUS festival'en.

Alene for studiegruppens vedkommende, hvor det drejer sig om en tværfaglig sammensætning af sangere, pianister, guitarister, blæsere, strygere og slagtøjværkere, er der tale om, at 1/3 af samtlige elever på konservatoriet i løbet af deres studietid på frivillig basis har været tilknyttet i større eller mindre omfang. Betydning for disse aktiviteter har den direkte kontakt med komponisten, det tætte samarbejde, der er så givende, også for arbejdet med den ældre musik.

Det var en erfaring, jeg selv havde gjort ved en tidligere lejlighed. I 1968 afholdtes der på Musikhög-skolan i Göteborg et kursus for ny musik ledet af Mauricio Kagel. Stemmens muligheder, de forskellige instrumenters muligheder analyserede og katalogiserede i et utroligt omfang og udnyttet med en enestående fantasi af denne komponist var indtryk, der på det tidspunkt radikalt ændrede min indstilling til det at være musiker. Da jeg omkring 1974 fik mulighed for at arbejde i kammermusikalske sammenhænge, havde jeg umiddelbart mit forbillede i den arbejdsform, som Kagel praktiserer med sine grupper i Köln og ved kurser rundt omkring. For at forstå, hvad der er tillokkende for musikeren, må man prøve at forestille sig foreningen af to traditionelt adskilte arbejdsformer. Det vigtigste er at sikre formidlerens aktive deltagelse i hele arbejdsprocessen, altså en for for demokrati. Samtidig er man nødt til at kombinere den bevidst kreative indstilling med den nødvendige disciplin for at kunne skabe den kunstneriske syntese, der motiverer.

Og det er ikke uvæsentligt i pædagogiske sammenhænge.

Dansen om guldkalven: 3:8 Go-l-d:

Jeg fik overdraget den opgave at forberede kurset, og den eneste, der lå fast, var sangfaggruppens ønske om at opføre Hallelujah.

Kort før jul 1980 samledes et udvalgt for at diskutere mulighederne, og der var almindelig enighed om at forsøge at arrangere en festival omkring begivenheden.

Kagel skulle primært stå for indstuderingen af Hallelujah samt eventuelt nogle andre værker, desuden ville vi bede ham om at holde et foredrag om sine hørespil.

Derudover var vi naturligvis interesserede i at genopføre nogle af de værker, der havde været med til at grundlægge vores specielle Kagel-tradition her i Århus. Ved mine efterfølgende møder med Kagel i løbet af 1981 og 1982 blev følgende klart:

Den mere festivalprægede form blev accepteret. Kagel ville holde to foredrag, et om sine hørespil og et om sine film.

Som et væsentligt punkt insisterede han på at få lejlighed til at gennemgå samtlige værker med de implicerede, hvilket betød mindre tid til ny-indstuderingerae.

Med hensyn til disse værker var han klart skeptisk over for det forhold, at de skulle opføres i festivalsammenhæng.

Det var til at begribe.

Hallelujah for 16 solostemmer skulle opføres af studerende, og som det andet pædagogiske eksperiment foreslog jeg opførelsen af dele fra Staatstheater med medvirken af et endnu større antal studerende. Accepten af dette program betød udarbejdelsen af et utroligt sammensat tidsskema yderligere accentueret af hensyn til Danmarks Radio, der viste sig interesseret i at dække kurset i forbindelse med den aktuelt løbende serie, Musikteater nu.

Herhjemme gik AUT med i projektet, og Tage Nielsen sørgede for kontakt til Århus Teater, hvor vi kunne låne Studiescenen, hvilket vi ikke kom til at fortryde, ligesom Den jyske Opera var behjælpelig med lys og kulisser. The Elsinore Players under Karl Åge Rasmussens ledelse skulle varetage opførelserne af Klangwölfe, Mirum, Recitativarie og Kantrimiusik. Genopførelserne af Sur Scene, Phonophonie og Présentation med Jan Flindt, Bodil Gurnoes og undertegnede som instruktører var studiegruppens sag.

Som nævnt indstuderede sangfaggruppen Hallelujah under ledelse af Erik Kaitoft, med Niels Pihl som instruktør og med Bodil Gümoes til at varetage indstuderingen af solopartierne. Med hensyn til at få Staatstheater på benene blev den praktiske løsning valgt, at studiegruppen blev delt i tre grupper, ligesom to nyoprettede musikteaterhold blev inddraget. Jan Flindt og undertegnede påtog os underopgaver koordineret med helhedsinstruktion, som Niels Phil stod for.

Prøverne startede efter sommerferien.

Wonne über Wonne

Mandag den 22. november Ulla har præciseret, at alle medvirkende må hjælpe med, når vi de næste 14 dage flytter ned på Århus Teater.

Hele dagen går med at pakke, læsse, køre podier, kulisser, lys, kostumer, rekvisitter, instrumenter, stille op, beklæde, sømme fast osv. Tirsdagen er afsat til foreløbig lyssætning og klargøring af scenen, og onsdag starter prøveforløbet på den tredelte scene, der skal fungere til alle 5 forestillinger.

Problemerne ved de mange sceneskift løses, rekvisitter til Hallelujah befinder sig der, rekvisitter til Staatstheater der osv.

Nogle er der allerede ved 8 tiden om morgenen, og andre først forlader stedet sent om aftenen. Uophørligt bliver der hamret, malet, hængt op, forbedret og forbundet. Der bliver også tid til at besøge den hyggelige kantine, og i det hele taget er vi taknemmelige over at blive mødt med så megen åbenhed og interesse på teateret.

»To farer truer uophørligt verden: orden og uorden«

Mandag den 29. november 30 aktører leder efter deres rekvisitter, TV's kameraer er klar, Kagel sidder og venter.

Jeg maler på en ramponeret kulisse, nok det fornuftigste lige nu, og er lykkelig over, at gårdsdagens mere professionelle indslag, prøverne på Sur Scene og Kantrimiusik, var blevet ledet af en engageret og inspirerende Kagel.

Endelig kan prøven begynde, det systematiske kaos opløses, og vi ser en række små billeder vandre over scenen. En vantepastorale, en marsch på måtten, en hinkeleg, et spættepresto. Kagel griber de næsten Brecht'ske situationer og improviserer videre på ideerne i sin instruktion. Vi nærmer os nogle kernepunkter omkring Staatstheater. Hvert enkelt handlingsfragment renses med en klinisk akkuratesse, der får en til at tænke på mennesker reducerede til forsøgsobjekter i et kemisk laboratorium. En form med tydelige socialpolitiske perspektiver.

Illusion

Formen bliver afgørende, formidlingen til publikum er det vigtigste, men hvordan arbejder man med en gruppe på 30 mennesker med et materiale, der principielt består af isolerede og tilfældige aktioner? Og hvor de udøvende er berøvede talens brug og på alle måder reducerede i deres bevægelighed?

I den givne situation, hvor der kun er 2x3 timer til rådighed, foretager Kagel dels en udvælgelse af aktioner, dels koncentrerer han sig om at gøre selve forløbet publikumsrelevant. Det betyder f.eks. at sammenkoblingen af Spielplan og Kontradanse/ Freifahrt, (en ægte demonstration af hvordan kontrapunkt opstår, som Kagel udtrykker det), efterhånden reduceres til tre små lyriske billeder. Spild af måneders anstrengelser?

Jeg synes det ikke.

Når Kagel gennemgår en enkelt aktion og får denne til at fungere, kan samtlige aktive deltagere umiddelbart drage nytte af disse generelt gældende informationer.

Hvad Kagel da også betonede.

Først en analyse af den pågældende aktion. Hvilke elementer består den af? Hvordan er musikken? Hvordan er scenegangen? Hvad er budskabet? Hvordan forholder den sig til naboaktionerne? etc.

Dernæst bortskrælning af fortolkningsmanererne, så personen får en chance for at være modtagelig og dermed også givende.

Hele tiden understregning af det lydlige billede med en nøjagtig og omhyggelig udførelse af den enkle musik, hvor sekundær den end måtte tage sig ud.

Oj, oj, oj, oj, oj, oj. Det kan ellers opleves ved samme kursus, det virtuose element i musikken. Ved prøverne med The Elsinore Players, hvor ppp betyder ppp, hvor presto betyder presto, hvor det at være professionel musiker på højt plan udnyttes skamløst af komponisten i forbindelse med opførelsen af disse primært musikalske værker.

Drang

Jamen, står vi ikke her over for et skisma?

Primær og sekundær musik?

Kunst og publikumsrelevans?

Jo, i det omfang man kan godtage aggressive, entydige udsagn.

Men dem tvivler Kagel på, at der er dækning for.

Sur Scene er blandt andet en ophobning af filosofiske citater, hvor der sker en accellererende spaltning af teksten i kropsløse sandheder og hovedløse, ordinære barnligheder. Og han fører os endnu videre ind i denne modsigelsernes verden. Phonophonie som et firedimensionalt sammenbrud, hvor sproget er sprængt og mennesket sidder tilbage som et dyr.

Eller det kropsnære taget direkte på kornet.

Mon han aner, hvor befriende nemt jeg får ved at forløse en havneknejpe-atmosfære i Présentation, at fremture med the show must go on på en sådan skueplads for afspisningen af de mest elementære behov?

Men det, Kagel vil, er den umulige balancegang, der er negationen af de præmisser, der ligger til grund for vores dømmekraft.

Derfor møder vi hele tiden den bevidste sabotage.

Inflation

Jeg ved ikke, hvad disse informationer har at bringe i en lokal, aktuel situation. Forsøget på at redde musikken fra tilpasningens anonyme glemsel.

Hvad de umiddelbart bringer musikeren, der er klemt mellem anskuelser, der på en og samme tid fordrer den højeste grad af modenhed og den mest infantile form for underkastelse, er begrænset til det ringe spillerum, institutionen, kritikeren, komponisten, dirigenten, levner.

Hvordan overlever man intakt et så langvarigt og intenst møde med en så stærk personlighed?

Det er nemt at svare på.

Man beskæftiger sig lige så intenst med andre værker af andre komponister.

Det er en vigtig del af forklaringen på den nødvendige smidighed, komponisten ofte møder hos musikeren. Om vi her taler om en form for prostitution eller en avanceret form for åbenhed, må være op til den enkelte at afgøre.

»FORVISE. FORSVINDE. FORSAGE. FORTRÆKKE. FORSINKE. FORSINKE. FORSINKE. FORTVIVLE. FORTVIVLE? FORTVIVLE?! FORTVIVLE!«

I modsætning til de musikalsk betingede værker giver hørespillene tydeligt udtryk for Kagels socialkritiske engagement,

hvilket man får demonstreret ved foredraget søndag aften, hvor specielt højttaleren defineres som et ideelt manipulationsmiddel, alene i kraft af at kunne tale højest. Brugen af dette noget tvivlsomme overtalelsesmiddel analyseres og belyses gennem de prisbelønnede hørespil, Die Umkehnmg Amerikas og Der Tribun.

I Die Umkehrung Amerikas indtaler indianerne ord og sætninger fonetisk bagfra på båndet, der derpå spillet bagfra gengiver de oprindelige ord sært forvrænget.

Etach neschne M tim nemrabr E chon, nrettöG ned rof tchr F redew id, na rich etio L neredna tim rabras S retnrelegsua nia mak chilstöl P.

Plötzlich kam ein ausgelernter Barbar mit anderen Leuten hier an, die weder Furcht vor den Göttern, noch Erbarmen mit Menschen hatte.

Vi hørte også marschmusikken til Der Tribun. En skandalemusik, der med uhyggelig konsekvens glider i kolossale kadenceskred, uden at miste sin originale enkelhed.

»Man siger, at politiet er en klods om benet. Der findes ingen ben! Der findes kun klodser.«

Ved filmforedraget dagen efter får jeg endnu et eksempel på umuligheden af at klassificere Kagels værker inden for entydige termer. Blue's Blue oplevet som et festfyrværkeri i parodistisk udlevering af den nostalgiske jazzdyrkelse ved Kagel-festiva Ten i La Rochelle 1979 er på film simpelthen muteret til en socialrealistisk beklemmende analyse af det tristhedens univers, der er de arbejdsløses, her levendegjort af 4 jazzmusikere.

»Poesie.

Pfuiii!«

Sangfaggruppens Hallelujah er indstuderet med en scenegang, der radikalt bryder med Kagels hidtidige opfattelse af stykket.

Kagel er virkelig begejstret for de talentfulde sangere og skaber efter to koncentrerede prøver en forestilling, som han nu er interesseret i at få på tourné i bl.a. Vesttyskland.

Behøver jeg at fortælle, at både lysanlæg og lydanlæg bryder sammen dagen før forestillingerne, således at de elever, der står for den tekniske side af sagen også her kan nyde godt af en virkelig fagmands vejledning. Kagel arbejder med andre ord fra tidlig morgen til sen aften, ofte hører man hans smittende latter. Vi er et par stykker, der har lyst til at le med.

Liste over opførte værker af Mauricio Kagel.

1959 Sur Scene, Kammermusikalisches Theaterstück. Århus 1981, 1982.

1960 Sonát, für Gitarre, Kontrabas, Harfe und Fellininstrumente. Esbjerg og Århus (to gange) 1976.

1959/60 ... Faites votre jeu, fra Sonant. Version for guitar og slagtøj: Siden 1974 opført ved utallige koncerter med The Elsinore Players og Trio Celeste rundt i Europa. Version for 2 slagværkere: Århus, Göteborg, London og Manchester, 1977. Soloversion for slagtøj: Ingesund 1979, København og Esbjerg 1980.

1961 Mimetics (Metapiece für) Klavier. Århus 1981 og 1982.

1962 Antithese, Musik für elektronische und öffentliche Klänge. Ingesund 1979.

1962 Antithese, Spiel für einen Darsteller mit elektronischen und öffentlichen Klängen. Århus 1979.

1963 Phonophonie, Vier Melodramen für zwei Stimmen und andere Schallquellen. Århus 1980, Göteborg og Stockholm 1981, Holstebro og Århus 1982, Odense (efterår1983)
1964 Match, für drei Spieler, Århus 1982.

1965 Pas de cinq, Wandelszene für fünf Darsteller. Århus, Göteborg, London og Manchester 1977, Århus 1979.

1965 Minim, für Tuba. Århus 1981 og 1982.

1967 Montage für verschiedene Schallquellen. 1979 Århus 1980, Sydamerikatourné 1981, Holstebro 1982.

1968 Hallelujah, fur Stimmen. Århus 1982.

1969 Ludwig van, Hommage von Beethoven, (filmudgaven). Århus 1980.

1971 Statstheater, Szenische Komposition, (uddrag). Århus og Ingesund 1979, Århus 1980, Göteborg og Stockholm 1981, Århus 1982, 1981 Odense (efterår 1983).

1972 Recitativarie, für singende Cembalistin. Århus 1979,Sydamerikatoumé 1981,Holstebro og Århus 1982.

1972 Unguis incarnatus est, für Klavier und ...
Århus, Göteborg, London og Manchester 1977, Århus 1979

1975 Kantrimiusik, Pastorale für Stimmen und Instrumente. Århus og Louisiana 1978, Århus 1982.

1976 Die Umkehrung Amerikas, Episches Hörspiel, (uddrag). Århus 1982.

1977 MM 51, Ein Stück Filmmusik für Klavier. Århus 1977.

1977 Présentation, für zwei. Århus 1980, Göteborg og Stockholm 1981, Holstebro og Århus 1982, Odense (efterår 1983).

1977 Variété, Concert-Spectacle für Artisten und Musiker. Århus (NUMUS 1983).

1979 Blue's Blue, Eine musik-ethnologische Rekonstruktion für vier Spieler, (filmudgaven). Århus 1982.

1979 Klangwölfe, für Geige und Klavier. Århus, (2 gange), 1982.

1979 Der Tribun, Hörspiel für einen politischen Redner, Marschklänge und Lautsprecher, (uddrag). Århus 1982.

1981 Mitternachtsstück, (für Stimmen und Instrumente über drei Texte aus den Tagebüchern (1828) von Robert Schumann. (Under forberedelse).

1981 Finale, für Kammerensemble. (Under forberedelse).

1981 RRRRRRR ..., Eine Radio-Phantasie. (Under forberedelse).

1982 Musikken til Bunuels film, Den andalusiske Hund. Århus 1982.

Årgang 57/1982-1983, nr. 04