Den femte nordiske musikfest

DE ÆLDRE KOMPONISTER KENDER IKKE DE YNGRES VÆRKER

AF HELGE BONNÉN

Professor Abrahamsen i »Tilskueren«, Komponisten Fritz Crome i »Dansk Musik-Tidsskrift« har gjort en Del Betragtninger gældende om det danske Program ved den femte nordiske musikfest i Stockholm, og da Sagen forekommer mig at have den største Interesse - navnlig med Henblik paa fremtidige Musikfester - skal jeg, med Fare for at begaa nogle Indiskretioner, fortælle lidt om Programlægningen og de mange Vanskeligheder, der har gjort sig gældende; og for at forstaa det hele ret, er det nødvendigt at begynde fra Begyndelsen.

Den 1. Juni 1926 modtog Unge Tonekunstneres Selskab en Skrivelse, der indeholdt en Forespørgsel, om hvorvidt man ved Musikfesten i Stockholm kunde paaregne Deltagelse fra dette Selskab, - en ligelydende Skrivelse var sendt til Dansk Tonekunstner-Forening.

Efter at U.T.S. havde svaret bekræftende, indløb der den 25. Oktober en endelig Invitation - af praktiske Grunde stilet til D.T.F. som den ældste, og for kun at have een Forening at konferere med -, hvori man beder D.T.F. i Samraadmed U. T.S. at danne en Komité, der skulde varetage Programlægningen af »saavel bortgangne som samtida tonsattere«s Værker. D.T.S. sammensætter saa en Komité, uden først at konferere med U. T. S. (fra svensk Side ønskede man jo at begge Foreninger skulde sætte Komitéen i Fæiling), og her ligger en af de største Fejl, der er begaaet fra D.T.F.'s Side. Det er nemlig et Stift Stykke, at denne Forening ganske roligt betragter denne Sag som deres egen private - sammensætter en Komité, der passer ind i deres Kram og saaledes ganske uretmæssigt skyder et andet stort Selskab ud i Periferien, og Resultatet er jo ganske indlysende, idet en Komité, sammensat uden den tilstrækkelige Balance mellem de ældre og yngre, altid vil give daarligt Resultat ved en saadan Lejlighed. Denne Mangel paa Balance gjorde saaledes, at de unge maatte kæmpe sig til én god Placering paa Kammermusikkoncerten samt en meget tvivlsom på Orkesterkoncerten. Nu siger jeg udtrykkelig »kæmpe«; og det værste ved det hele var, at det vi maatte kæmpe imod var de ældre Tonekunstneres næsten totale Mangel paa Kendskab til de yngres Værker.

PROGRAMMET

DANSK ORKESTERKONSERT
Dirigent: Hovkapellmästare Georg Høeberg.

1. Louis Glass: »Sinfonia svastica«, op. 57.

2. Sanger med orkester:

a) Adolf Riis-Magnussen: »Arcturus«.

b) — : »Midiena U.

c) Emilius Bangert: »Pathan-Pigens Klage«.

d) — : »Vesterhavet«. Operasångersken Fru Ingeborg Steffensen.

3. Carl Nielsen: »Det Uudslukkelige«, Symfoni op. 29.

KAMMARMUSIKMATINÉ

Knudåge Riisager: Stråkkvartett nr. 3.
Breuning-Bachekvartetten

(G. Breuning-Storm, G. Rafn, A. Jørgensen, P. Bache).

P. E. Lange-Muller: Fyra sanger.

a) »Det skumrer over Bølge«.

b) »Hinden«.

c) »Aakande«.

d) »Skin ud, du klare Solskin«.

Fru Birgit Engell.

De to Symphonier var i sig selv ypperlige Værker; men paa en Musikfest, hvor man hovedsageligt ventede Nyheder, havde de intet at gøre, og jeg spørger: hvorfor var der ikke blevet gjort os unge opmærksom paa, at begge Symp-honierne var opført paa den tilsvarende Musikfest i Helsingfors; i saa Tilfælde havde vi selvfølgelig protesteret mod deres Anbringelse, saa meget mere som f. Eks. Carl Nielsen jo har baade sin femte og sjette Symphoni (hvad der forøvrigt blev gjort opmærksom paa fra min Side; men afvist med, at man selvfølgelig skulde tage det absolut bedste). I det hele taget kan man med Rette paatale, at der burde have været meget mere Plads til at vise den unge Musik - der sikkert vilde have gjort sig udmærket - i Stockholm. (Det kan i denne Forbindelse siges, at Riisagers Kvartet gjorde stor og berettiget Lykke - undtagen hos Peterson-Berger, der ikke hørte den, - og at Jørgen Bentzon, der overhovedet ikke var repræsenteret, fornylig ved Frankfurter Musikfesten har haft en stormende Succes.) Endvidere havde man, dersom Retningslinierne var blevet mere upartisk trukket op, kunnet spare at opføre Lange-Mullers iøvrigt dejlige Sange, da disse er saa kendte i Stockholm. Det var en ganske misforstaaet Venera-tionsfølelse, der her gjorde sig gældende. Lange-Muller vilde, dersom han havde levet, sikkert have frabedt sig dem opført af ovennævnte Grund. Afdelingen mellem Symphonierne havde den Begrænsning, »at det skulde være noget solistisk med Orkester«. Havde man ikke fra Ledelsens Side forlangt dette, kunde man have faaet et langt bedre Resultat ogsaa paa dette Punkt; thi enhver kan jo sige sig selv, at Sange, der er tænkt for Klaver, aldrig kan give det samme gode Billede, naar det iklædes et stort Orkesterklædebon. Paa dette Punkt havde en Stilbrydning i Opbygningen af Programmet været en Fordel.

At man under selve Musikfesten var klar over, at navnlig det danske Program var noget misvisende, da det gik uden om den Idé, der burde være den bærende, viser det Møde, som man holdt i Stockholm for at klarlægge Limerne for Programmerne, inden man næste Gang stævnede til Musikfest, og jeg skal her citere den Skrivelse, der fra Sverrig er sendt til U .T. S. og som indeholder det officielle Referat af ovennævnte Møde.

Redogörelse over sammanträde hallet den 9 maj 1927 å Stims kontor Kungs-gatan 35 Stockholm. Närvarande:
Eyvind Alnæs, Kurt Atterberg, Helge Bonnen, Erik Furuhjelm, Lauri Ikonen, Robert Kaj anus, Yrjö Kilpinen, Leevi Madetoja, Erkki Melartin, Ture Rangström, Hilding Rosenberg, Tryggve Torjusen, Erik Westberg, Torolf Voss.

Stockholm i maj 1927. Kurt Atterberg.

Som man ser var j eg den eneste danske, der havde fulgt Opfordringen om at komme til dette Møde, idet Formanden for den danske Komité, Hr. Hakon Børresen, end ikke fandt sig foranlediget til at sende et Afbud, en Hensynsløshed, der tilfulde viser den komplette Mangel paa Forstaaelse af Situationens
Alvor.------

Eet er givet, at skal vi nogensinde blive i Stand til at repræsentere vort Lands Musik efter fuldt ud forsvarlige Bedømmelser, saa maa det forlanges som en Pligt, at alle, der har Sæde i Komitéen , kender deres Lands musikalske Produktion fuldtud og ikke blot den Generation, de selv tilhører. Endvidere maa alle personlige venskabelige Hensyn være banlyste.