Lets Salute the Great Chameleons and the Splendour of their Song. . .

Af
| DMT Årgang 58 (1983-1984) nr. 04 - side 204-204

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

En bemærkning til Karl Aage Rasmussens rapport om hans gensyn med Adornos bog »Den ny musiks filosofi« (se DMT, nr. 2-3 1983/84) -

Kære Kloge, for at belyse graden af Adornos indlevelse i Stravinskys kunstneriske fysiognomi peger du (s. 82) ikke uden malice på det betegnende i at bogens bedste karakteristik af Stravinsky optræder som en beskrivelse af Schönberg (!), nemlig som »den der skiller sig ud fra alle andre komponister ved sin evne til igen og igen, med hvert omslag i fremgangsmåden, at ryste afsig og fornægte det, som han hidtil har besiddet. « - men her beder mine hverdaglige musik-øren mig spørge, om du ikke har betalt denne i sig selv fine pointe for dyrt, nemlig ved at komme for skade at lancere endnu et af disse slagkraftige 'portrætter' af Igor Modernsky, hvor Stravinsky simpelthen er ukendelig? Det er da vel for pokker kamæleonen, som skifter sine farver, og ikke farverne, der skifter kamæleon??

Med al passende respekt,
Svend Ravnkilde

De Men Ti

I förra numret av DMT (2-3 1983) firms en enkät från ISCM. Dar ut-talar sig en viss Hans Gefors. Vanligtvis kan dessa 10 bokstaver utan problem förknippas med den fysi-ska personen med samma namn. Men inte den har gangen. Enkät-svaren är inte mina. Pseudonymen »Hans Gefors« är turligt nog rätt måttfull i sina me-ningar. Men musikjournalisten i mig skruvar sig besvärat over att ha utpekat tre dåliga verk - speciellt Samkopfs som jag aldrig hört! Och halvdansk som jag är, rodnar jag vid tanken om att någon kan tro att jag verkligen menar att Bucks, Rasmussens och Nørholms verk skulle likna varandra... Nu hoppas jag att det blivit eftertryckligt dementerat.

Hans Gefors

Årgang 58/1983-1984, nr. 04