Temanummer?

Isåfald er det lidt af en tilfældighed, men mange af artiklerne berører det stadigt påtrængende spørgsmål om komponistens, musikerens, musikhistorikerens etc. forpligtelser og ansvar overfor både musikken og dens publikum, (læs: samfundet). Der gives ingen totalløsning, ingen sandhed, pluralismen florerer her, som andre steder og synspunkterne er mange: fra Sandströms religiøsitet til Thomas Koppels politi-citet. Sandström, som netop er blevet Nordisk Råds Musik-pristager og Koppel der efter mange års pause igen giver kompositionsmusikken en chance - udfra ønsket om at styrke den socialrealistiske musiktradition i Danmark. Jan W. Mor-tehenson har helt andre bud på en politisk musik, som det fremgår af samtalen om hans nye værk Ancora. Om ny musik og det store musikforbrugende publikum handler samtalen mellem Pierre Boulez og den franske filosof Michel Foucault. I tilknytning til temaet, som i DMT-regi første gang blev diskuteret af Poul Nielsen i begyndelsen af 70'erne, bringer vi en samlet anmeldelse af Gyldendals Musikhistorie bind I-III. Samfundskritikeren Adorno hersker der heller ikke enighed om: DMT's debat-sider diskuterer Karl Aage Rasmussens anmeldelse af hans oversatte skrifter i sidste nummer. På redaktionen sidder vi med livet i hænderne og hænderne i skødet og tænker: Er diskussionen hermed slut? - eller er den først lige begyndt. Selv et gammelt fænomen som Wienerskolen spøger igen.

Det er pragtfuldt at lave tidsskrift, når man har meget stof og det kan vi til vores store forundring og glæde sige at vi har. Artiklerne er væltet ind og hele 4 kunne ikke medtages i dette nummer, hvad vi meget beklager, men det betyder også at vi kan love at præsentere 2 af forårets spændende musikgæster i næste nummer, nemlig Steve Reich og Charlie Morrow, foruden meget andet spændende!

Det er forfærdeligt at lave tidsskrift, når man laver mange fejl og der indsneg sig et par stykker sidst: Landets mange bibliotekarer opdagede straks at årgangen var forkert, 82/83 rettes hermed skyndsomst til 83/84. Vi skulle og burde også trykke midtersiderne om, fordi vi har blandet indholdsfortegnelsen sammen med uropførelseslisten, men det er for dyrt for os at trykke om; så til arkiveringseksperter må vi sige at fotokopieringsmaskinen er opfundet! Vi beklager og lover at gøre det bedre til næste år. Vagn Holmboes tændstikskriblerier kom af tekniske grunde ikke med, men de kommer senere. Og så til sidst en efterlysning: Vi fik et ISCM-enquetesvar, som vi troede var fra Hans Gefors, men han siger at det ikke var ham, selvom han næsten mente det samme (se s. 204), så altså: hvem var den svensker, der mente næsten som Hans og har en håndskrift der (til forveksling) ligner hans? SU til redaktionen.