DDR-Musikdage 1984

Af
| DMT Årgang 58 (1983-1984) nr. 06 - side 303-303

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

I dagene fra den 24.-2S. februar afholdtes for sjette gang DDR-Musikdage i Østberlin.

Efter at »Verband der Komponisten und Musikwissenschaftler der DDR« (VKM) siden 1967 og i de ulige år herefter havde etableret Berliner-Musikbiennalen som et internationalt center for nutidig musik, opstod i 1974 DDR-Musikdagene, som siden da i de lige år mellem biennalerne har fungeret som et forum for landets egne komponisters nyeste værker.

Dette års musikdage bød på nitten koncerter, hvoraf seks var symfonikoncerter, ni kammerkoncerter, én en kor-koncert, én en ungdomskoncert og -eftersom også repræsentanterne fra den lettere genre er organiseret i VKM - tillige en underholdnings- og en Big-bandkoncert. Arrangørerne har ønsket, at det udover de mere etablerede interpreter og ensembler også skulle være hidtil ukendte og først og fremmest unge, højtkvalificerede musikere, som stod for opførelsen af de nye værker. Endvidere ønsker man ved siden af eliteorkestrene at gøre et bredere publikum bekendt med et eller flere af de af DDR's over 80 eksisterende orkestre, som har gjort sig særligt bemærket inden for den nutidige musik. I forlængelse af denne tankegang blev ud af de seks symfonikoncerter én varetaget af studenterorkestret fra »Hanns Eisler«-konservatoriet i Berlin og én anden af »Neubrandenburger Philharmonie«, et orkester som reper-toiremæssigt og samfundsmæssigt er en typisk repræsentant for en middelstor by i det nordlige DDR. Igennem nogle år var det skik og brug ved de musikfestivaler, som »Verband der Komponisten und Musikwissenschaftler der DDR« har arrangeret, at vie en del af kammerkoncerterne til enten enkelte komponisters værker eller til bestemte lokalforbund i VKM.

Ved dette års musikdage blev der således givet et musikalsk portræt af Berlinerkomponisten Joachim Werzlau (i anledning af hans 70 års fødselsdag) og to studiekoncerter, arrangeret af lokalforbundene Frankfurt/Oder og Potsdam.

Yderligere to arrangementer var viet opførelsen af scenisk kammermusik, hvorimod der i modsætning til tidligere DDR-Musikdage ikke blev opført nye større musikalske sceneværker. I anledning af den forestående 35 års dag for grundlæggelsen af DDR havde man imidlertid, som noget specielt for denne musikfestival, valgt at genopføre et større antal værker fra »Klassikern der DDR-moderne«, således bl.a. Hanns Eislers »Lenin-Requiem«, Paul Dessau's »Chormusik nr.5«, en »Konzertanten Sinfonie« for klaver og orkester af Ernst Hermann Meyer og »Prometheus« - oratoriet af Rudolf Wagner-Regeny.

DDR's radio og fjernsyn bragte under musikdagene ikke blot udvidede transmissioner af hele koncerter eller vigtige uddrag heraf; i denne periode var sendetiden simpelthen forbeholdt produktioner af nyere og helt nye værker af de forskelligste genrer.

Som altid ved sådanne lejligheder falder det svært at foretage en samlet vurdering af det fremførte og det er vel i grunden også utilstedeligt.

Dog kan man sige så meget, at der i den nye musik i DDR igennem en årrække har været en fremherskende tendens til mere udtryk og større stilistisk bredde i den såkaldte »seriøse« musik - altså musik der er langt borte fra det kompo-sitorisk-tekniske eksperiment for eksperimentets egen skyld. Denne tendens holder stadig ved og er tilsyneladende yderligere blevet forstærket.

Man kan i mange henseender se denne tendens som en pendant til den - også af danske musikere og musikforskere -postulerede »nye enkelhed«, omend de filosofiske og æstetiske motiver og den klingende virkelighed sikkert til dels er forskellig. Resultaterne af sådanne bestræbelser-f. eks. Rainer Kunads oratorium »Stimmen der Völker in Liedern« (efter Herder) eller Udo Zimmermanns korsymfoniske studie »Pax Questuosa« for nu blot at nævne de tidsmæssigt og besætnings-mæssige mest fremtrædende eksempler - var i deres udsagn og affattelse ikke indiskutable.

Det glædeligt talstærke publikum honorerede imidlertid disse og andre i anlægget traditionelle værker med et kolossalt bifald, eftersom denne musik i det mindste delvis er musikalsk let tilgængelig.

Man kunne også glæde sig over den stigende internationale bevågenhed, som ytrede sig gennem stadig voksende besøgstal fra øst og vest, nord og syd, og ikke mindst også fra Danmark.

(oversat af Anne Rosing-Schow)

Årgang 58/1983-1984, nr. 06