At synge - Opskrifter og kommentarer (1976)

(Oversætterens anmærkning: Charlie Morrows lille bog, udgivet af New Wilderness Audiographic, hedder CHANTING. Det engelske ord 'chant er uoversætteligt, men betyder nærmest højtidelig, rituel sang.)

Forord

Dette er en samling materiale der skal synges. Det er min udgave af den tidløse og universelle virksomhed der hedder »chanting«. I hvert enkelt tilfælde er der en opskrift på, hvordan musikken skal frembringes, fulgt af en kommentar om, hvordan musikken virker rituelt til opnåelse af specielle sinds- og kropstilstande. Hele materialet er en del af mit forsøg på at trænge ind i den grundlæggende kommunikation, der er fælles for de primitives, folkets, børns og den tværkulturelle lyd-frembringelse: en udforskning af sind og krop i sammenhæng med omgivelserne og andre levende arter.

Mange af sangene er kun en løs ramme, der skal udfydes med im-

provisation. Da musikken findes inden i os alle, er bogens egentlige formål at åbne døren til en grundlæggende form for musikfrembringelse, hvor alle er ligestillede som udførende.

At læse og lære opskrifterne betyder at opdage dem på egen hånd. Bogen er opbygget således at kommentar og opskrift kan læses sideordnet eller byttes om, som man finder det nyttigt.

Individuel syngen betyder at lytte til sig selv, mens man trækker vejret og bruger stemmen. Feedbacksløjfen af lydfrembringelse og iagttagelse driver en fremad. Normalt befinder man sig i en verdens-trance, en kontinuerlig perception af verden, man lærte som barn. Man knipses ud af denne trance ved at skabe kontinuerlige og ofte gentagende aktivitetsfo-kus, som f.eks. langvarig syngen, lange løbe- og svømmeture, meditation, så vel som gennem transfor-mationsritualer.

Fællessyngen er gruppeaktivitet. I nogle former synger hver enkelt individuelt, samtidig med at han iagttager de andre. I andre former tjener gruppen til at støtte individuelle processer. Og i atter andre

er det ligesom i den daglige tilværelse: den enkelte synger mest individuelt (med åndedrættet, nynnende for sig selv, i en samtale etc.) i en gruppesammenhæng. En mærkelig og ekstraordinær situation er den enormt populære: at synge eller tale unisont med brug af forud-etableret materiale.

Kontinuerlig fri syngen

Syng i lang tid, et kvarter eller mere, simple lyde som AH eller OH eller MM eller HO som fastholdt lyd eller i rytmiske mønstre, ved indånding og/eller udånding, mens du lytter til dig selv. Bliv ved til den første generthed er overvundet. Sid eller stå bekvemt. Grupper skal være vendt mod hinanden.

1. opskrift: Musik med een lyd

Syng een forud aftalt lyd mange gange i lang tid. Fasthold dens kvalitet og kvantitet. Vær opmærksom på tonehøjde og synkronitet.

Individuelt:

Lyt omhyggeligt til dig selv med åbne eller lukkede øjne.

Fælles:

Lyt omhyggeligt til dig selv og de andre, mens du ser på dem eller ikke ser på dem, berører dem eller ikke berører dem.

2. opskrift:

At forandre musikken

Syng frit i lang tid med brug af een forud aftalt lyd, og følg så gradvist din impuls og lad den ene lyd (stemning) føre til den næste. Lad lydene udvikle sig og forandres.

Individuelt:

Lyt omhyggeligt til dig selv med åbne eller lukkede øjne.

Fælles:

Lyt omhyggeligt til dig selv og de andre, mens du ser på dem eller ikke ser på dem, berører dem eller ikke berører dem.

Åndedrættet

At trække vejret er et universelt sprog. Den omhyggelige iagttager kan aflæse et andet menneskes åndedræt, stemningen i en forsamling, en sovendes tilstand, vejret, andre åndende dyrs tilstand; ved hjælp af åndedrættets radar skelner vi omgivelsernes omfang og art.

De første opskrifter handler om at bruge åndedrætssproget til at synkronisere kroppe og sind, at trænge dybere ind i andre væsener, og at udforske kommunikationens grundlag i kroppens musik. Med et musikalsk udtryk handler det om at »komme i takt« (»to get in time«).

De følgende opskrifter forøger fornemmelsen for åndedrætssproget og beskriver dets ordforråd. Musikalsk udtrykt er det »stemning« (»tunings«).

Åndedrætssproget Et menneske kan gennemløbe hele skalaen af følelser fra depression til desperation til jubel ved at trække vejret på forskellig måde. Når man først har fokuseret på åndedrættet, bæres tankerne videre af kontinuiteten i vejrtrækningen. I modsætning til sang, der kan standses, fortsætter åndedrættet selv når den åndende ikke vil det - derfor er åndedrættet et vedvarende udtryk. Hele den følelsesskala åndedrættet frembringer kan aflæses af andre mennesker og måske også af andre dyr.

Synkronisering af åndedræt Åndedrættet er højt nok til at kunne høres af en anden, men ikke så højt, at man ikke kan høre andre åndedræt igennem det. Mennesker kan synge sammen, og det er endnu lettere for dem at trække vejret sammen. Ved omhyggelig lytten kan ens åndedrag synkroniseres med et andet menneskes, f.eks. den der sover ved siden af en. I disse opskrifter udforskes samspillet mellem leder og dem der følger ham.

Eet menneske, der ånder alene, kan ved at lytte til sig selv synkronisere åndedræt og lytten, hvorved han påtager sig både leders og følgers roller.

Åndedrætssprog & åndedræts-kommunikation er grundlaget under al kommunikation.

Tvungen åndedræt & klimaxer & trancer

Åndedræt ændrer blodets kemi. Intenst åndedræt gør en let i hovedet, får lemmerne til at snurre, man bliver omtåget, helt tom. Når man udelukkende arbejder med åndedrættet, får man kontrol over denne proces; den bliver et redskab til at opnå og fastholde klimaxer. Den kan medføre mange former for trance. Et godt middel mod trance er åndedrætssyngen eller sang eller strygninger af kroppen. For at modvirke hyperventilation kan man trække vejret regelmæssigt i et langsommere men ikke ekstremt langsomt tempo — løbere går eller jogger et stykke efter et løb.

At trænge frem mod ekstasen er en overordentlig stor oplevelse: ikke blot lederen men også følgere og iagttagere bevæger sig.

3. opskrift:

Envej s-synkronisering

Individuelt:

Træk vejret sammen med en sovende et dyr en air-conditioner et køleskab en bil, mens man kører vinden Hvis man gør det længe nok, forvandles man til det man ånder sammen med! Træk vejret med dig selv: een-lyds-åndedræt åndedræt med skiftende lyd

Fælles:

Alle udfører denne recept samtidigt eller een gør det og de andre synkroniserer deres åndedræt med hende eller ham.

4. opskrift:

Mangevej s-synkronisering

Et fælles ritual Sid i rundkreds.

Een person begynder som leder at trække vejret hørligt i et eller andet mønster: dramatisk, fredeligt, udspekuleret, enkelt osv. Gruppen synkroniserer åndedrættet med ham eller hende. Det er som regel nemmest at lede med lukkede øjne og lettere at følge med åbne øjne. Alle i rundkredsen må prøve efter tur. Gå hele kredsen rundt mindst to gange - hvert forsøg fordyber oplevelsen.

OBS!

Det er muligt at styre tætheden i synkroniseringen. Lederen kan være drilagtig eller meget åben. Gruppen bør altid fungere som støtte.

Synkront åndedræt er ligesom at komponere og optræde på én gang: ingen er amatører. I starten skal nogle enkelte skiftes til at være leder i korte perioder. Det er vigtigt at der er nogen med en stærk positiv personlighed, så hæmninger kan overvindes. Man må meget gerne snakke mellem turene.

4. opskrift som healing-stykke »Healing« betyder at gøre hel: at bringe energi til en person eller en gruppe og derved forøge dens velbefindende. Ved syngen følges healing ofte med fysisk kontakt. Gentag opskrift 4. Hver enkelt efter tur påtager sig rollen som patient og sidder eller står midt i kredsen. Alle de øvrige må være i fysisk kontakt med patienten. Leder/patient-rollen svinger mellem bevidst kontrol og at lade sig bære af sted.

Nogen føler, at energien i healing-processen går fra gruppen til patienten, men derimod fra leder til gruppe i situationerne uden berøring - det vil sige, at det i healing er gruppen der styrer, men ellers lederen.

5. opskrift:

At udfylde åndedrættet

Ligesom med mundharpe kan stemmeapparatet klinge i to retninger: indad og udad. Bueinstrument-udtrykkene »upbow« og »downbow« stammer fra dette indad og udad ligesom måske spørgsmål og svar. De fleste lyde frembringes ved udånding. Indån-dingslyd giver som regel associationer til gisp eller suk, men har også andre betydninger.

Individuelt:

Sid eller stå bekvemt. Ånd »lydløst« og regelmæssigt med åben mund og med afslappet kæbe, hverken sammenbidt eller spærret op. Tungen hviler mod bunden af munden.

Koncentrer dig om at trække vejret. Fald til ro i dette i mindst et minut. Åndedrættet er stadig »lydløst«. Tillad den første begyndelse af en udånding at blive hørt. Lad ved de følgende ud- og indåndinger åndedrættet blive hørligt i gradvist længere tid, indtil hele ind- og udåndingen til sidst kan høres.

Fælles:

Hjælp hver enkelt med at udforske denne opskrift ved at trække vejret synkront med hende eller ham, så oplevelsen udvides - f.eks. tyst eller meget stille, hvis det er en der er genert, kraftigt hvis det er en der behøver et skub fremad.

6. opskrift:

Omfanget af en lungefuld luft

Omfanget af et åndedrag - hvor »stort« eller dybt det er - er vigtigt for, hvordan det føles for den åndende og for hvad det betyder for en iagttager.

Individuelt:

Som i recept 4: træk vejret regelmæssigt med munden i en bekvem stilling. Hold et kort øjeblik hver lunge fuld af luft, før den pustes ud, så du føler dens størrelse og kvalitet.

Reducér størrelsen ved at inhalere let. Bliv ved denne åndedragsvolu-men lidt - 3 eller 4 omgange. Efter første indånding på hvert trin behøver man ikke »standse« et øjeblik. Reducér gradvis indåndingens omfang et trin ad gangen, til åndedrættet er så spinkelt som muligt. Udvid så åndedragenes længde, trin for trin, til du ånder så dybt som muligt. Udforsk hvert enkelt åndedrags dybde.

Forvent

Med tiltagende omfang nedsættes hyppigheden som regel. Ens stilling skifter efter åndedragets længde. I hvilken dybde føler du dig bedst tilpas? I modsætning til opskrift 4 behøver lyden af åndedraget ikke at spille ind.

Bemærk

Fornemmelsen af åndedragenes omfang og fornemmelsen af tidsintervallerne.

Fælles:

Ligesom i opskrift 5 er gruppens medlemmer medhjælpere, der ånder synkront med den enkelte på en måde der passer.

7. opskrift: Åndedragets farve

Begreberne

Mund og næse er helt forskellige at trække vejret igennem. Smag og lugt er egenskaber ved åndedrættet som påvirkes af, om man vælger mund eller næse.

Den følsomme membran i næsen aflæser nemt temperaturen og hastigheden i ind- og udåndinger. Jo hurtigere åndedrættet er, jo mindre opvarmes eller afkøles det efter kropstemperaturen. Indåndinger er som regel køligere. Udspilede næsebor ændrer oplevelsen så vel som hvis man rynker på næsen.

Munden føler og lyder forskelligt eftersom den skifter form. Læber og tunge og kæbe og strube bevæger sig allesammen og former lyden & fornemmelsen. Lunger og mellemgulv kontrollerer hastigheden. Som opskrift 3 viser er enhver åndedrætslyd »aflæselig«. For at øge opmærksomhden på åndedrættets budskaber kan man forestille sig en farveskala for åndedrættet. Hver enkelt del af ånde-drætsapparatet, som er med til at definere åndedrættet, føles helt specielt og har sin særlige akustiske farve.

Individuelt

Koncentrer dig om at trække vejret.

Bevæg frit tunge, læber, kæbe og strube for at mærke, hvordan de fungerer.

Udforsk åndedræt inde i hovedet Træk vejret regelmæssigt og brug ikke stemmen.

Mundstillinger til OO - AH - OO -AH osv. (Bemærk at det kommer til at lyde som OOWAH!) Læbe- og tungeartikulationer -attakker, konsonantlyde, klik, smask, begyndelser og afslutninger, lyde der ikke holdes. Læbe- og tungeresonanser - at puste hen over dem i forskellige stillinger.

Standard English F-, S-, TH- og alle de andre forandringer af ren åndedrætslyd. Bemærk: hvis munden bevæges som ved OO - AH - OO, mens man laver en lyd som S-, skifter farven tilsvarende. Strube- og kæbestillinger og -vibrationer - som YAYAYAYAYA (ustemt).

Gurgle og smække med tungen og smække med læberne - de tre ting fortsætter over i hinanden. Begynd en sagte stemmebåndslyd dybt nede i halsen, bevæg den opad, til den får kontakt med tungen, som man derpå smækker med langt tilbage og gradvis fremad. Læberne holdes løse og man smækker med dem (som en hest gør med læberne), først blødt, så højere. Rækkefølgen kan gøres omvendt, eller den kan følge et hvilket som helst mønster af sammenhængende lyde. For mig er denne øvelse meget skøn.

Udforsk kroppens åndedræt Som opskrift 5 viser er åndedrættet forskelligt i hver enkelt dybde. De dybere åndedrag giver mere resonans fra kroppen og har i mine øren en dybere farve. Åndedræts-syng hver enkelt vokal på både ind- og udånding. Forestil dig hver af dem med åndedrætsap-paratets farver. UH-Mave OO - Øverste af mave O - Brystkasse AH - Øverste af brystkasse EH-Hals

IH - Øverste af hals EE - Hoved

Fælles:

Ligesom i opskrift 5 og 6 er gruppens medlemmer hjælpere, der ånder synkront med den enkelte. Ved nogle lydudforskninger, hvor det er besværligt og meningsløst at ånde synkront, bør en dialog af lyde opstå - den må gerne lyde fjollet! Det er ikke nødvendigt at alle arbejder unisont -.

strumenter fuldstændig ligesom de gestiske musikinstrumenter udvider og oversætter kropsbevægel-ser.

Når man ånder (eller synger) mod dele af ens egen krop, skaber lyden en fysisk fornemmelse - man bliver både subjekt og objekt. Åndedrættets varme, vibration, vindstyrke og energi er kræfter - de skifter efter hvorhen åndedrættet sendes. At ånde på en anden person eller en genstand ophidser og forandrer ham eller hende, det aflæses af den åndende, og det påvirker atter åndedraget.

Individuelt:

Åndedræts-syng over hele din egen krop, mens du langsomt udforsker alle tilgængelige områder. Brug hænder og fingre rundt om munden til at ændre og styre lyden. De er også dele af kroppen!

Fælles:

En enkelt lægger sig ned med intet eller kun lidt tøj på; gruppen ånde-drætssynger på ham eller hende. Prøv at udforske kroppen systematisk, hele tiden med opmærksomheden rettet mod hver enkelts ån-dedrætshastighed. Det føles godt at modtage åndedrag, der er synkrone med ens eget åndedrag. Personen i midten kan godt indimellem åndedragssynge; gruppen bør synge mod udgangspunktet for disse åndedrætslyde, således at deres sang svarer til dette anatomiske punkt. For eks.: Individ: UH-UH Gruppe: UH-UH (synkront, mod det nederste af maven og ryggen og siderne).

Forvent

Gruppen og den enkelte bør nære de samme følelser ved denne proces og den retning den tager--------ellers...!

8. opskrift:

At ånde på kroppen

Åndedrætsapparatet udvides af hænder og fingre - når man forklarer og artikulerer. Denne proces videreføres af musikkens blæsein-

9. opskrift: Åndedræts-kamptræning

Brug kun åndedrætssprog, ordløse lyde, hvislen, mishags-piben, ustemte brøl, fløjtelyde osv.

Dan en rundkreds, siddende eller stående, med een person i midten. Person A i midten forsøger at drage eller provokere en eller anden (Person B) ind i midten til fysisk og lyd-dialog. Hele gruppen kommenterer ad lib. Begivenhederne inde i kredsen - kamp, tilråb, drilleri, flirt osv. - foregår altid parvis. Når person A mener, han er færdig med person B, går han tilbage til kredsen, mens person B fortsætter med at inddrage person C osv. Fortsæt til alle har prøvet.

10. opskrift: Hvisken

Ustemt sprog er en åbning ind til selve kernen i stemt sprogbrug. Det får kroppen til at svinge blidt uden at irritere oplevelsesproces-sen. Det svarer til alle naturens blide stemmer.

»Hvisk til det regner« (Jerome Rothenberg).

Talemime betyder at tale uden stemme, mens man trækker vejret lydløst. Det er hverken hvisken eller stemt tale.

At tale og at læse »indenad« er tilsvarende, beslægtede tilstande.

Individuelt:

Hvisk en monolog ad lib eller efter tekst. Hvisk kun på udåndinger. Tilføj gradvist indåndende hvisken. Resultatet er: Kontinuerlig hvisken Sænk gradvis den udåndede hvisken, til du kun hvisker på indånding.

overgang Gentag med talemime.

overgang Gentag med tankerne.

overgang Gentag med stillelæsning.

overgang

Gentag mens du lytter til nogen der taler.

overgang

Gentag mens du lytter til hvadsom-helst.

overgang Gentag mens du lytter til alting.

Forvent

Overgangen fra hvisken til talemime er et gigantisk mentalt gearskifte.

11. opskrift: Hvisken plus handling

Gentag opskrift 10 som handling. At gå og at løbe er en god ramme om en udforskning af opskriften i en aktiv sammenhæng. Enhver gentagelseshandling kan benyttes - men symmetrien i to ben, der bevæger sig rytmisk, er nem at følge. Lad tempoet i gang eller løb eller hvad du nu gør samordnes med indåndingstempoet; f.eks:

1234 1234

HVHVHVHV HVHVHVHV

Indånd Udånd

Forvent

Det er svært at bruge tekst, når man løber.

Dette afsnit udforsker det der foregår under åndedræt og stemme: kommunikationens geometriske, mekaniske mønstre. I hvert eneste øjeblik af vores liv opfinder vi nu'et, vi opdager og forandrer. Vi lever i kommunika-tionsfelter:

Input: Perceptions- og receptions-felterne, auditivt og visuelt Output: Signalering- og transmis-sionsfelterne, akustisk og gestisk Lyd og adfærd er spejle af det indre liv, både individuelt og fælles. Styrtende af sted langs kanten af Nu transmitterer vi konstant information om vores fremfærd. I stemmens og åndedrættets sprog, i vore musikalske portrætter af Nu'et, bruger vi melodi og rytme. Melodi: Forsikring - information om indre, subjektivt liv. Når den er støt, aflæses den som styrke og ærlighed.

Rytme: Sikkerhed - objektiv, fysisk information. Det drejer sig om at holde udmålt tid/tempo, at få sammenhæng og rækkefølge i indre og ydre taktslag (beats), at forme og danne den fornuftssam-menhæng (ratio), som nærer os. (Hvis man spiser meget musik, får man det godt!)

Vi er overordentlig selektive med hensyn til de arter af information vi lukker ind i os. Når vi kommunikerer godt, bevæger vi os udad, samstemt og i takt (being in tune and being in time). Vi hænger sammen, og en dybere kommunikation kan begynde. Hvis den information vi modtar er acceptabel på alle planer, kommer livsprocesserne til at hænge sammen, og vi færdes fremad langs Nu'ets kant sammen. Også dette kan man fremkalde i sig selv, som f .eks. i syngen og medita-tin. På den måde øger vi antallet af bevidsthedslag, mens vi blander subjektive og objektive tilstande.

Oversat af Poul Borum