Geoffrey Madge i København

Af
| DMT Årgang 59 (1984-1985) nr. 03 - side 171-173

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

Radiokoncerterne 28. januar og 1. februar er helt enestående muligheder. Geoffrey Madge medvirker ved tre koncerter: mandag den 28. januar har han en solo-aften i Radiohusets koncertsal, fredag den 1. februar er han samme sted klaversolist med Radiosymfoniorkestret i den første danske opførelse af Skriabins visionære hovedværk Prometeus fra 1910 - ved koncerten spilles iøvrigt værker af Wagner og Xenakis - og senere samme aften (!) opfører Madge klaverværker af Beethoven, Karl Aage Rasmussen og Xenakis.


Af Jørgen I. Jensen

Det er en pianist med en helt enestående kunstnerisk fysiognomi, der nu for tredje gang gæster Danmark. Ikke blot hans virtuositet, hans teknik og overskud må vække den største undren - han spiller således Beethovens Hammerklaversonate efter de angivne metronomtal : som det vil kunne høres ved den tredje af koncerterne - men også hans programvalg og repertoire er fantastisk: gennemtrængt af originale ideer og en samlet vilje, der åbner nye musikalske horisonter. Madge er simpelthen i gang med at skrive historien om. Takket være ham bliver det muligt efterhånden ved koncerter og på grammofon at høre værker, som man ellers kun har kendt titlerne på, eller slet ikke kendt, enten fordi komponisterne med urette er blevet glemt eller fordi de ikke har fundet åndsbeslægtede fortolkere eller simpelthen fordi deres sværhedsgrad har været for høj. Enheden hos Madge af fabelagtig virtuositet og musikalitet på den ene side, visionært og iderigt repertoire på den anden, placerer ham i en helt særlig position. Han repræsenterer egentlig en underjordisk linje, der fører fra det 19. århundredes intense interesse for at udvide klaverets muligheder og ind i dette århundredes eksperimenteren linje hvor det, man en overgang mente var udvendigt, viser sig at føre indad mod nye klangverde-ner. Skal man nævne komponister og pianister i den forbindelse kunne man sige, at der er tale om linjen fra Liszt over Busoni, hos hvem omslaget eller dobbeltheden mellem ydre og indre for alvor er tydelig, frem til Sorabjis Opus Cla-vicembalistum, fra hvis ekstreme passager vejen ikke er lang til nogle af Xenakis' klaverværker. Madge er født i Australien i 1941, hvor han begyndte sin uddannelse, som han afsluttede i Europa, og han er nu lærer ved konservatoriet i Haag og har turneret i hele verden. Han er også virksom som komponist og har blandt andet skrevet musik til en ballet, elektroniske kompositioner og en klaverkoncert. Om sammenhængen mellem udførelse og komposition siger han:

»I believe that an instrumentalist should be a combination of composer and performer. This experience gives the feeling of being at one with the contemporary musical expression«.

Første gang Madge spillede i Danmark var ved USCM-festivalen i 1983 i Århus, hvor han opførte 3. del af Kaikoshru Sorabjis Opus Clavicembalisticum. Dette gigantværk, der stilistisk strækker sig frem fra Busoni frem mod Xenakis havde ligget uopført hen i over 50 år, indtil Geoffrey Madge fik den 90-årige komponists tilladelse til at opføre det i juni 1982 ved festivalen i Holland. Koncerten er indspillet på plade og Madge har senere spillet hele det 4 timer lange værk i London, Bonn og Montreal. Fornylig har Madge indspillet Bu-sonis klaverværker på 10 plader, men hans koncertprogrammer rummer en lang række andre yderst interessante værker. Han har spillet Skalkottas samlede klaverværker og har gjort en stor indsats for opførelsen af Stephen Wol-pes klavermusik fra 1930'rne og 1940'rne. Det fik man et indtryk af ved Madge's koncert i Århus ved

NUMUS-festivalen i foråret 1984, hvor han spillede et af denne komponists utroligt stærktvirkende klaverværker.

Madge har - naturligvis - også klassiske og romantiske værker på sit repertoire, f.eks. klaverkoncerter af Mozart, Beethoven og Brahms. Ved klaveraftenen den 28. januar bliver der så mulighed for at høre et andet af hans specialer: de russiske komponister i perioden lige før og efter revolutionen - en aften der kommer til at svare meget fint til den store opførelse af Skriabins Prometeus 5 dage senere, og som der er grund til at opholde sig lidt nærmere ved: Det ser ud til, at der i det åndelige klima, Skriabin færdedes i, var en række komponister, der gjorde de samme erfaringer som og ofte under direkte indflydelse fra ham. Erfaringer af at musikken er et altomfattende sprog,erfaringer af at komponisten ikke opfinder værker, men finder den forudgivne musik, erfaringer af at musikken gør det underbevidste bevidst eller af at musikken fører ind i en tredje tidsalder, hvor kunst og religion er forenede.

Disse erfaringer blev forbundet med et arbejde med tonematerialet, således at man allerede omkring 1914 nåede frem til at interessere sig for musik med brug af alle tolv toner. Af væsentlig betydning blev her det ensatsede klaver-stykke af meditativ eller klanglig karakter. For komponisterne kunne det sprog de brugte om musikken og deres forestillingsverden være forskelligt, men der er i hvert fald tale om et tidligt gennembrud af en musikalsk oplevelse, som siden hen har formet en understrøm i dette århundredes musik. Nogle af disse komponister er blevet kaldt futurister, andre har metafysisk prægede visioner og måske kan denne strømning bedst sammenlignes med den litterære symbolisme. Det er endnu meget lidt, vi har hørt af denne musik, men interessen for den er i stigning og nogle af komponisterne vil også blive spillet ved dette års musiknytår i Odense, som det fremgår andetsteds i dette nummer.

Det er denne verden forbundet med Skriabins egen musik, der bliver mulighed for at høre nærmere ved Madge's klaveraften. Komponisterne hedder Lourié, Roslavetz, Alexandrov, Mossolov og Obou-kov. Foruden dem spiller Madge hvad kendere betragter som Skriabins mest radikale værk: De Fem præludier opus 74 foruden hans hemmeligt-udtryksfulde Sonate nr. 10. Også Sjostakovitjs 1. sonate, skrevet i samme miljø, indgår i koncerten.

Da Madge i Århus spillede nogle af komponisterne hørte man f.eks. hos Lourié en harmonik, der kan minde om Skriabins forbundet med et åndedrag i forløbet, der kan lede tanken hen på Schönbergs korte klaverstykker, man mødte Roslavetz' bestræbelse på at nå ned mod en underbevidst dynamik og hos Oboukov en mystik, der forener eksperimenter med en musik-ortodoks tradition, så treklange og stærke dissonanser forenes i en ny ophøjet gennemsigtig verden. Tilsvarende musikalske problemstillinger finder vi f.eks. hos Hauer i Østrig, Langgaard i Danmark, men der er alligevel et helt karakteristisk særpræg hos de russiske komponister, der i klaver-stykkerne i korte glimt har drømt om en ny musikalsk virkelighed. Denne klaveraften må man imødese med den største spænding. Ved den anden solo-koncert opfører Madge foruden Beethoven Karl Aage Rasmussens nu Fuga Encore 8B, der efter sigende skal være utrolig vanskelig at spille med sin komplicerede kontrapunktik, og Xenakis' Evryalia. Ved koncerterne vil man uden tvivl komme til at opleve, at Madge bliver eet med musikken, eller, som han selv har skrevet om sin udførelse af Sorabjis kontrapunkt, da han fortæller om dens høje sværhedsgrad og konkluderer:

»The only thing that then remains is for the performer to do the trick of actually disappearing in front of the keyboard while those divine sounds appear to come from nowhere out of the instrument«.

PRÉLUDE.

A. Scriabine, Op. 74 N9 1 Rev. M. Frey.

Scriabine's Prélude op. 74, no. l, der opføres af Geoffrey Madge på Radiokoncerten d. 28. januar, sammen med værker af Lourié, Roslavetz, Alexandrov, Mossolov og Oboukov.

Årgang 59/1984-1985, nr. 03