Ældre musik i nyudgaver Del 3

ÆLDRE MUSIK I NYUDGAVER III

AF MAG. ART. JENS PETER LARSEN

Orgeludgaverne har delvis været omtalt her i Bladet før (Hamburger) . Om en Del af dem gælder desværre det samme, som om nogle af Klaverværkerne, at de vanskeligt lader sig gengive paa et »moderne« (altsaa forældet) Instrument. Forhaabentlig vil den nærmeste Fremtid bringe os nogle flere Orgler af den »klassiske« Type (St. Nikolaj-Orglet i København).

I Gruppen: Kammermusik uden Klaver er det to forskellige Perioder, der gør sig gældende, Tiden lige før og lige efter Generalbastiden. Fra den første Periode maa nævnes Biciniasamlingerne (Spielst. f. Blfl., Lasso, og desuden de tidligere anførte vokale Biciniasaml., der er udmærket egnede til Blokfløjtespil), den fortræffelige Samling »Carmina« og Gibbons' og Purcells Fantasier for Strygere. Alle disse Ting egner sig godt til Fremførelse sammen med det 16. Aarhundredes Vokalpolyfoni. Fra den anden Periode kan fremhæves de ikke faa. Strygetrioer (Boecherini, Haydn, Leop. Mozart) og Duetter for forsk. Instr. (Ph. Em., W. Fr. Bach, Mozart, Telemann m. fl.). Endelig er der Joh. Chr. Bachs Fløjtekvartetter og Strygekvartetter af Mich. Havdn og Starzer, altsammen Musik, der er forholdsvis let at spille, letfattelig og egnet til at bringe lidt Afveksling i det altfor kendte Repertoire.

Ved Generalbastidens Musik, som udgør det meste af den næste og en væsentlig Del af sidste Gruppe, spiller Generalbasudsættelsen en meget stor Rolle. En Række Udgaver af værdifuld Musik, som det vilde være meget ønskeligt at kunne spille, er praktisk talt uanvendelige paa, Grund af stilløs Continuobearbejdelse (jf. Viderøs Artikel om Generalbas). De fleste af de her anførte enkelte Værker har brugbare Generalbasudsættelser; det gælder forøvrigt gennemgaaende. Udgaverne 0, N, K, B og Bisp, uden dog altid at slaa til. Flere af de til Slut anførte, tildels noget ældre Serier rnaa derimod omgaas, med Varsomhed, Simplificering af Klaverstemmen er her ofte paakrævet. Paa de nævnte franske Forlag findes en Del fransk Kammermusik. og nogle Udgaver bl. a. af Händels Triosonater, der udmærker sig ved en behagelig naturlig og enkel Generalbasudsættelse.

Orkesterværkerne falder stort set i tre Grupper: Det 17. Aarhundredes franskprægede Ouverture- og italienskprægede Koncertlitteratur og det senere 18. Aarhundredes italiensk-tyske Divertimento-, Symfoniog Koncertlitteratur. Den første Gruppe repræsenteres af Rosenmüller,Löwe v. Eisenach og de 4 Hefter Danse fra det 16. - 17. Aarh. Ouverturelitteraturen omkr. 1700 betegnes ved Navnene Fischer, Fux, Krieger, Muffat og Telemann, og den samtidige Koncertlitteratur af Albinoni, Corelli, Geminiani, Locatelli, Scarlatti, Tartini og Vivaldi. Den fremspirende Klassicisme møder os med Joh. Chr. Bach, Dittersdorf, Haydn, Mozart, Pergolese, Richter og Stamitz. For de Skoleorkestre, som kun magter en lille Del af det her anførte, kan særlig nævnes Höckners hos Kallmeyer udgivne Hefter (Fischer, Lully, Purcell); videre Dansene fra det 16.-17. Aarh. og Prätorius' Danse og vistnok ogsaa de af Lemacher og Mies udgivne Ting (Tonger). Men forøvrigt er praktisk talt alt, hvad der her er anført, Vær ker for Kammerorkester, der ikke stiller store tekniske Krav til de udførende, men som forudsætter (og tjener til at udvikle) Stilfølelse hos de spillende og særlig naturligvis hos Dirigenten.

Jeg skal til Slut kort gøre Rede for, hvad der er optaget fra de enkelte Forlag. Af N og Bisp er praktisk talt det hele anført, af K og B de fleste Udgaver af ældre Musik. Af 0 er væsentlig kun det sidste Aars Udgivelser medtaget (bortset fra Orgelmusikken, der er medtaget fuldstændig), da en Del Værker har været anført, i Artiklen fra Dec. 1929; det anbefales derfor at supplere denne Liste med det sidste Katalog over 0. Med Hensyn til Serierne »Perlen alter Kammermusik« og Kallmeyers »Lose Blätter -« henvises ligeledes til særlige Fortegnelser. Af Vw er efter bedste Skøn optaget de mest værdifulde og paalidelige Udgaver. Af den italienske Klassikerudgave er medtaget det mest betydningsfulde og praktisk anvendelige. Fra de større Forlag er kun de mest egnede Serier og enkelte Værker medtaget. Naar Listen i saa høj Grad præges af tyske Forlag, skyldes det dels den Mængde af Nyudgaver, der er direkte fremkaldt af Jugendmusikbevægelsen, dels manglende Kontakt med andre Landes Musikliv.

Som Materiale ved Udarbejdelsen er (bortset fra de tilsendte Musikalier) benyttet Kataloger over en Del af de anførte. Forlag og de tidligere nævnte Oversigter i »Zeitschrift für Musikwissenschaft« og »Das musikalische. Schrifttum«. Specielt henvises til H. Engels Kritik af Udgaver af Vivaldi og Tartini (Z. f. Mw. 12, S. 53 f. og 13, S. 167 ff) og E. Schenks udførlige Anmeldelse af Kammermusikudgaver i Nagels Musikarchiv (Z. f. Mw. 12, S. 246 ff.); endvidere til Oversigterne: Hausmusik für Klavier (R. Baum) og Musik für Streicher und Bläser (W. Rein) i »Das mus. Schriftt.« 1, 3 og 2, 2. Som et Sidestykke til Altmanns tidligere nævnte Fortegnelser (Orchester-Litteratur-Katalog og Kammermusik- Litteratur-Verzeichniss) kan for Klaver- (og tildels Orgel-) musikkens Vedkommende henvises til Prosniz: Handbuch der Klavierlitteratur 1 (1450-1830) (2. verb. u. verm. Aufl. 1908. 3 M. Univ. Ed.), der giver en udførlig Fortegnelse baade over Originaludgaver og Nytryk, men ikke skelner mellem udgaaede Udgaver og dem, der findes i Handelen.