Musik og musikliv

MUSIK OG MUSIKLIV V'ED OTTO MORTENSEN

MUSIKERE PÅ AKTIER.

'Vu da der tales så meget om malere på aktier, er (let nærliggende at fremsætte det dermed parallelle forslag: musikere på aktier.

Intet under at koncertsalen som institution er upopulær: samtidig med at det repræsentative element forsvinder mer og mer i boligform, klædedragt og selskabsliv, har »koncertsalen«, der jo netop besidder et stærkt repræsentativt element, ondt ved at-hævde sig. Folk vil meget hellere høre musik i deres eget hjem end i koncertsalen.

Altså: en musiker eller et ensemble sat på aktier vil sige, at en kreds på fx,. 1.0 familier hver én gang månedlig modtager kunstneren eller ensemblet i deres hjem mod et honorar, hvis størrelse og betalingsmåde er nærmere fastsat. Fordelene er for de optrædende:

I. en økonomisk stabiliseret sæson.

2. større mulighed for en udvidelse af' elevkredsen.

Og for aktionærerne:

I. muligheden for at høre »levende niu- sik« »hjemme hos sig selv« -

2. billigere adgang til musik, idet honoraret kan dækkes ved deling mellem samtlige tilhørere.

Og for begge parter:

En nærmere tilknytning mellem »til- førsel«, og »behov«. Viser det sig, at ordningen har udviklingsmuligheder under private former, kan udviklingen maaske føre med sig, at man gennem et (offentligt) bureau kan abonnere på musik som vi nu abonnerer på-fx. »dansk musiktidsskrift«. 0. m.

2NIUSIK-BøGER:

Alfred Einstein: Beispielsammlung zur Musikgeschichte. B. G. Teubner, Leipzig 1930. Pris: 3.00 Mark, indb. 4.00 M.

Edwin von der Nilll: Béla Bartók. Ein Beitrag zur Nilorphologie der neuen Musik.

En videnskabelig analytisk undersøgelse af den bartókske klavermusik.

Mitteldeutsche Verlag-A. G., Halle (Saale) 1930. Pris: M. 4.50.

Marie-Therese Schmilcker: Diktate zur Musikgeschichte.

Forfatterinden bestræber sig for »ikke at skille diktatteknik og musik fra hinanden, men at stille diktatteknikken i musikkens tjeneste«. Hun giver ingen metode, men anvendelige, passende eks

empler fra musikhistorien, lige fra den gregorianske melodi til »Der Jasager«.

Efter den nylig udkomne tyske operastatistik, der behandler sæsonen 192930, gengiver vi følgende:

Opført blev tilsammen 260 forskellige operaer, deraf 25 for første gang i Tyskland.

Med hensyn til opførelsesantal står

i

Wagner stadig som nr. 1. Dernæst kommer Verdi med 1400 opførelser, Puccini med 945, Mozart: 820 (sæsonen 192829: 1100), R. Strauss: 497 (over 590), Krenek: 113, Hindemith: 87 (94), Weill: 24 (93), Stravinsky: 22 (37), Max Brand (Maschinist Hopkins) 120 (14), Schånherg: 9 (4), Alban Berg: 40, og endelig ,~Milhaud, af hvem der intet blev opført i sæsonen 1928-29, med 28 opførelser.

Ernst Krenek arbejder for tiden på en ny opera. Den foregår i nutiden og skal fortsætte den med »Jonny« påbegyndte retning.

Kurt 1,Veill's skoleopera »Der Jasager«, som vil blive opført herhjemme, er antaget til opførelse af over 80 tyske skoler. De første opførelser, der fandt sted i gymnasier i Kassel, Stettin, Frankfurt og Breslau, har vakt en sådan begejstring, at man overalt har ansat nye opførelser.

Forøvrigt har Weill fuldført en ny ,skole Der der i modsætnin til »Der

I

Jasager« er munter og let.

Jaromir 12 ein eraers Der »Schwan

(la, der Dudelsackpfeifer«, af hvilken Kleiber i New York har dirigeret »Polka &- Fuga«, vil i nærmeste fremtid blive opført på en række amerikanske scener. Schwanda vil ligeledes komme op i Helsingfors - på finsk -, og den er antaget til opførelse på vort kgl. theater.

Januar-numret af »Die Musik« er, både hvad tekst og illustrationer angår, helliget Max Reger.

December-numret af »Revue Musicale« beskæftiger sig udelukkende med Serge Diaghilew, - hans virksomhed og betydning. Ikke mindst gennem illustrationerne giver heftet et levende indtryk af den kunstner-kultur, der blomstrede ol) omkring Diaghilew. Der er masser af dekorationsudkast, kostume-billeder, samt portrætter af kunstnere, der var knyttede til Diaghi-lew. Bl. a. Bakst, Benois, Braque, Cocteau, Derain, Picasso og Utrillo har leveret bidrag til heftet.