Musik og musikliv

M2

USIK OG MUSIKLIV

VED OTTO MORTENSEN

Kapelmester Schnedler-Petersen hyldes ved den sidste palækoncert. (Pol. d. 2/3.)
Oprettelsen af den første folkemusikskole i københavn er et spørgsmål om - kort - tid.

(Jørgen Bentzon i Pol. d. 8/,3.)
Her har vi - symptomatisk set - si Juationen: palækoncerterne går ind - folkemusikskolen kommer! Begge disse hegivenheder er, så mærkeligt det måske kan lyde - livstegn fra det danske mu,-~ikliv. Der kan næppe være tvivl om, at institutionen »palækoncerterne« er afslået ved en fuldstændig naturlig død. Der var grund til at begræde dette dødsfald, hvis palækoncerterne virkelig ud.fyldte en betydningsfuld plads i dansk musikliv, men i så tilfælde vilde døds.årsagerne også have været væsentlig andre. Det er let nok nu bagefter at se, at liv is palækoncerterne havde været så også have gået, o. s. v Men -

sandheden i øjnene!, - og sandheden er
.her fremtiden, - hvad skal der ske?
Folkemusikskolen kommer - og hertil kan vi kun knytte ønsket om, at den t;irkelig kommer i rette øjeblik. Det vil sige, at den kommer befolkningens be- .hov i møde. Netop for folkemusikskole- bevægelsen. gælder det, at lederne i høje- .ste grad må være å jour med »publi- kummet«s situation - ja, være med i .den, være en del af den. Ellers bliver .betnegelsens retning blot fra oven og

nedefter, og dermed kan ingen af par- terne være tjent. 0. m.

11 Fra Willi Reich, Wien, har vi modtaget følgende fremstilling angående et projekt fremsat af dr. Hans Pless.

Det drejer sig om indstiftelsen af nogle udvekslingskoncerter med værker af levende komponister af alle nationaliteter. For at opnå dette foreslås det, at følgende forholdsregler tages:

1) 1 hvert kulturcentrum. dannes dei, en komité af fagfolk, der af deres lands produktion udvælger værker, som de vil foreslå de andre komitéer til opførelse.

2) Udvekslingskoncerterne finder sted med den strengeste gensidighed som basis, - d. v. s. der tages kun hensyn til sådanne centrer, der har forpligtet sig til lignende foranstaltninger.

3) Af økonomiske grunde indskrænkes opførelsesmaterialet til vokal- og kammermusikværker af nulevende komponister af alle retninger.

4) Det tilstræbes at fremme projektets gennemførelse gennem de pågældende diplomatiske repræsentationer, fagorganisationer, radioråd, dagspressen og fagbladene.

5) Propagandaen for disse udvekslingskoncerter drives indenfor alle i ny musik interesserede kredse, men ganske særligt indenfor den pågældende frernmedkoloni.

6) Da det internationale selskab for ny musik i almindelighed repræsenterer bestræbelserne for at fremme den ny musiks vilkår, søges der intensivt samarbejde med dette selskab.

1/ Den anden engelsk-amerikanske musikpædagogiske kongres finder sted i Lausanne fra 31. juli til 7. august. På grundlag af de erfaringer, som komitéen gjorde ved afholdelsen af den første kongres (1929), inddeles arbejdet i år i 9 afdelinger: 1) stemmepleje og korarbejde, 2) klaver, 3) strenge-instrumenter, orkester og harmoni-orkester, 4) hørelære og musikkundskab, 5) børnehave- og skolebørns musikopdragelse, 6) musikken på universiteter og seminarier, samt arbejdet med voksnes musikopdragelse i al almindelighed, 7) harmonilære, komposition og musikhistorie, 8) kirke-musik, 9) »The Competition Festival«. Skemaet er lagt således, at enhver kongres-deltager kan være med til to af disse 9 kursus daglig.

Der er udgået en indbydelse til denne kongres til medlemmerne af »musikpædagogisk forening«. Yderligere oplysninger om kongressen,fås- gennem rejsebureauet »Waggons-Lits/Cook«, vesterbrogade 1, københavn V., central 147 - 168 - 169 - 547.

løvrigt vil der i denne rubrik fremkomme en liste over de musik-kongres,ser af enhver art, som i løbet af sommeren afholdes i tyskland.

11 »Melos«s sidste nummer behandler den musikalske hverdag. »Hvem bruger musik?« er overskriften til en af artiklerne, og svaret har man fået ved at gå rundt i forskellige store berlinske musik-forretninger, fx. »Bote & Bock«, Tauntzierstrasse, og »Sulzbach«, Billowstrasse, og spørge efter hvilke musikalier der købes, og livem der køber dem.

Med de »højere døtre«, de tidligere aftagere af »salon-transkriptioner«, er det uigenkaldeligt forbi. Grunden er den, at de højere døtres sociale stilling i løbet af de sidste 15 år er fuldstændig forandret - hvor det før. gjaldt dagligstue

tinderholdningen, gælder det nu et erhverv - enten som musiklærerinde eller som interpret i større format. Derfor søger bourgeoisiets døtre heller. ikke mere i så høj grad konservatoriet som. seminariet for private musiklærere ogmusiklærerinder. Hvad angår bourgeoisiet selv viser det sig, at til trods for, at det efterhånden opgiver det kulturelleførerskab, er det stor- og næsten eneaftager af moderne musik. Det er ikkeusædvanligt, at bourgeoisiets fruer indstuderer moderne operapartier - fx., Strawinsky's.

En 'anden artikel beskæftiger sig med, hvad der foregår af musik på en enkelt dag i Berlin. Hvad vi navnlig vil hefte os ved her, er ikke så meget deresultater, artiklen bringer, men mere synspunktet for dens fremkomst. Virke-. ligheden holder i stedse stigende grad sit indtog. Mon ikke artikler som disse skulde være et (godt) tegn på, at musikerne vil vedkende sig planvidenskaben - forudberegningen. Det vilde netop være det næste punkt i den udvikling, der begynder at beskæ-ftige sig med det aktuelle. Tænk om der lagdes en »1-årsplan« for fx. den københavnske koncertsæson - d. v. s. at lederne af de københavnske koncertorganisationer samledes i september og lagde en plan for helesæsonen. Det påstås, at Mozart har skrevet andre symphonier end g-moll og Esdur. Påstande af den art vilde komme til at stå stærkere, hvis vi fik en sæsonplan, hvor de evindelige gentagelser udelukkedes. Det er kun et enkelt eksempel på planløsheden. Inden for dansk musikliv synes det dog, som om tendensen, går i retning af koncentration, simplificering og samarbejde. Ikke blot for--koncertlivet, men for musiklivet i det hele taget vil det betyde en overordentlig gevinst.

POLITIK OG MUSIK

/1 Det sidste nummer af »Anbrueh« behandler ovenstående emne i følgende artikler: »Neues vom Tage«, »Der geheime Terror«, »Blick ins dritte Reich«, »Goebbels und Abraham«, »Politische Musik« samt »Die Massnahme«, der beskæftiger sig med Brecht-Eislers »Lehrstilck« af samme navn.

Vi bringer efter »Blick ins dritte Reich« en statistik, der gennem en sammenligning mellem Weimar nationalteaterets sæsoner 1929 og 1930 giver et indtryk af forholdene i Th Uringen, hvorder siden januar 1930 har været nationalsocialistisk styre.

Skuespil:

1929: 58 opførelser af 14 værker. Heraf 8 af nulevende forfattere. Af disse 8 er 6 tyske.

1930: 34 opførelser af 12 værker. Deraf 3 af nulevende forfattere - af disseer 2 tyske.

_4(

Opera:

1929: 39 opførelser af 11 værker. Heraf 6 af nulevende komponister, deriblandt 4 tyske.

1930: 36 opførelser af 9 værker. Heraf 2 af levende komponister, begge tyske.

Operette:

1929: 1 opførelse af 1 værk (Lehår: »Pagani ni«).

1930: 8 opførelser af 3 værker (tre små piger, grevinde Mariza - og den herhjemme opførte »Land des Låchelns«).

Lystspil:

1929: 8 opførelser af 3 værker.

1930: .34 opførelser af 6 værker.

Endvidere viser statistiken, at nule-, vende komponister og forfattere i 1929 var repræsenteret med 57 procent af opførelserne. Sondres der igen mellem tyske og udenlandske forfattere og komponister, bliver tallene henholdsvis 34 procent og 23 procent.

1 1929 fandt der 3 tyske uropførelser sted.

1 1930 fandt der ingen tyske uropførelser sted.

1 1929 var 7 procent af de opførte værker lystspil.

1 1930 er dette procenttal steget til 30.

Det er tal, der taler. En højst mærkværdig omstændighed er den enorme sukces, der er blevet operetten »Victoria und ilir Husar« til del. NMusikken til

denne skyldes en vis Abraham. Og medens man til opførelsen af Alban Bergs, »Wozzeck« må indhente en stadfæstelse af, at Berg virkelig tilhører den ariske race, holder Abraham sit indtog. »An~ bruch« citerer en udtalelse af Abraham, i hvilken han meddeler, at hovedmelodierne i hans nye filmsop~rette sikkert snart vil være på alles læber. »Anbruch« tilføjer: »Sikkert. Også de, der for kort tid siden råbte hepp, hepp, mod Rernarque vil være at finde i Abrahams skød«.

Forklaringen ligger simpelthen deri, at »Victoria« er en kæmpernæssig fordummelsesproces, et værdigt sidestykke til »de 3 fra benzintanken« o. 1. Den, der kender lidt til nationalsocialistisk mentalitet, kan derfor ikke undre sig over den beskyttelse, »Victoria« nyder.

4(

// Brecht-Eisler skriver i forordet til deres »Lchrst Uck«: »Die Massnah~, at hensigten med deres arbejde er at vække de medvirkende til en diskussion om de i stykket fremsatte idéer. »Die Massnahme« skal ikke betragtes som en teaterforestilling i den sædvanlige betydning. Det er en »foranstaltning« for massekor, 4 skuespillere og orkester. Handlingen i stykket bevæger sig omkring 4 russiske kommunisters propagandarejse til Kina.

Den 13. december 1930 opførtes stykket for første gang. Denne opførelse be~ tragtedes af autorerne nærmest som en demonstration, der skulde rejse spørgs

ålet,' om hvorvidt en sådan »foran

m Z'I staltning« overhovedet havde politisk »læreværdi« eller ej. H. K. Stuckenschmidt, (ler skriver om stykket i »Anbruch«, bemærker bl. a., at »spørgsmålet, om l~,,'islers musik er god eller dårlig, berører os først i det øjeblik, vi har e.rkendt dens nødvendighed i forbindelse med lærestykket«. Stuckenschmidt beskæftiger sig derefter med spørgsmålet om musikkens stilling i al almindelighed i

en sammenhæng som ovenstående. Han citerer Brecht's formulering af modsætningsforholdet mellem narkose-musik og aktionsmusik:

musikken »serve- m. formidler rer« m. »hæver«, »for- m. udlægger teksten højer« teksten m. »forsvarer« m. forudsætter teksten teksten m. illustrerer m. tager stilling m. skildrer den m. giver indholdet psykiske situa- tion

(Vi henviser iøvrigt lier til Brecht's. artikel »Zur Soziologi der Oper« i »Musik und Gesellschaft« 1. årg. nr. 4.)

Prøveerfaringerne fra denne opførelse viste med al tydelighed, at autorerne virkelig nåede deres hensigt. Skønt prøverne af praktiske grunde måtte lægges. ret sent, og skønt de medvirkende var arbejdersangere, der hele dagen havde været beskæftiget med strengt legemligt arbejde, kom det dog ved hver prøve til en varm diskussion. Weill's skoleopera

»Der Jasager« kan med fuld ret betegnes som et »Lehrstilck« - og det kunde være interessant, når opførelsen har fundet sted herhjemme, at høre lidt om,

hvorvidt stykkets idé har givet anledning til diskussion mellem de medvirkende, og hvilke synspunkter der er fremsat.