Grammofonen og musikundervisningen. Del 1

Af
| DMT Årgang 6 (1931) nr. 04 - side 74-82

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

GRAMMOFONEN
OG MUSIKUNDERVISNINGEN

AF TORBEN GREGERSEN

I DEN FORNYLIG AFHOLDTE ORDSTRID om »levende« og »mekanisk« musik, omtaltes det kun flygtigt, at den mekaniske musik har en ret selvstændig stilling som undervisningsmiddel. Dette er allerede kendt herhjemme på andre områder end det musikalske fx. i sprog-, danse- og gymnastikundervisningen, medens det kun er lidt kendt, at særlig grammofonen kan være en ganske udmærket hjælp indenfor næsten alle områder af musikundervisningen.

Det skal være mærværende, artikels opgave overfor en større kres at påvise dette, noget, der selvfølgelig er gjort mange gange før i udlandet, særlig i Tyskland, desuden at give nogle praktiske oplysninger, bl. a. at bringe en så vidt mulig udtømmende liste over brugbare plader
og endelig at undersøge, hvorfor grammofonens brug i musikpædagogikken vanskeliggøres i så høj grad fra de fleste producenters side.

Man nærer almindeligvis 2 slags betænkeligheder overfor grammofonen: dels den principielle afsky for mekanisk musik, dels den økonomiske vanskelighed ved anskaffelse af instrument og plader. Hvad det første angår, må man tænke på, at særlig ungdommen er så vant til mekanisk gengivelse, at det absolut ikke er nogen hindring mere. Erfaringen viser, at grammofongengivelsen, som jo efterhånden nærmer sig til det fuldkomne, slet ikke distraherer tilhørerne, men tværtimod muliggør større koncentration om musikken. Dette skal altså ikke afskrække nogen. M.h.t. anskaffelsesprisen kan man nu købe ganske fortrinlige apparater for 100-150 kr. De er umådelig praktiske, kan lukkes sammen og bæres som en kuffert og fylder endelig ikke meget. Pladerne er ret dyre, priserne varierer fra ganske enkelte til 2 kr. gennem de gængse til mellempriser som 3,50-5 kr. og op til de helt dyre fra 6,50-16 kr. På den anden side kan man have stor fornøjelse, af pladerne, når man vælger dem med omhu og behandler dem godt: renser dem for støv og skifter stift hver gang samt bruger svagest mulige stift. Særlig må anbefales de såkaldte fiberstifter, der giver den bedste gengivelse, slider mindst og er billigst i drift. 100 fiberstifter koster 3 kr. og hver kan bruges 10-12 gange ved anvendelse af en god fiberkniv (pris 6,50 for den bedste model).

Dette om det rent praktiske. Herefter skal det forsøges at antyde, hvordan grammofonen kan anvendes i de forskellige musikalske fag.

Musikhistorie. Her er grammofonen selvfølgelig til den største hjælp, den er et fortræffeligt illustrationsmiddel og kan skabe stor afveksling i undervisningen, bedre end klaverdemonstrationen.

Men pladevalget er overordentlig svært. Intetsteds kan man se, hvor der er egnede plader, de enkelte firmaer udgiver hver deres kataloger, og indenfor de enkelte koncerner udsendes mange forskellige kataloger, der delvis indeholder de samme plader, medens der ikke findes
nogen tilgængelig hovedfortegnelse over hver producents produktion. (Som illustration til de vanskelige forhold, man må arbejde under, når man skal finde en plade, tjener den omstændighed, at til udarbejdelsen af nedenstående fortegnelse er brugt 10 store hovedkataloger og ca. 30 supplementer med tilsammen over 3000 sider. Man må der for ikke vente sig, at fortegnelsen er fuldstændig.)

Desuden ligger en stor vanskelighed for forbrugeren deri, at produktionen i høj grad er planløs. Ikke alene er de fleste plader, man overhovedet kan bruge, fra et lille tidsafsnit, (ca. 1775-1890), men indenfor dette afsnit er der værker, der er indspillet 3-4 gange, medens andre ikke mindre betydelige slet ikke er optaget. Produktionen er nemlig i almindelighed bestemt af et for det meste fuldstændig goldt koncertliv, der i bedste fald er stereotypt. Det vigtigste er næsten altid interpreten og ikke musikken (alle mindre kataloger og supplementer er ordnet efter instrument og derunder efter interpret). Når en kunstner har gjort lykke, bliver der optaget en mængde plader af det, han gør mest lykke med, og selvfølgelig går de samme værker igen i en uendelighed. Selv udmærkede kunstnere bruges til at spille et skrækkeligt salonrépertoire. Et godt ex. herpå er cellisten Casals. Han har for et firma indspillet 12 soloplader (24 pladesider), hvoraf de 11 enten er salonmusik eller klassisk klaver- og sangmusik i udsættelser for cello og klaver. Det virker jo noget meningsløst at bruge en kunstner af Casals lødighed til på cello at indspille »Preislied«, »Träumerei« og »le cygne« på plader til 6-8 kr. Det er derfor næsten som et tilfælde at finde et par helt gode optagelser midt i fordummelsens tusindtallige pladevrimmel. Et af de største. firmaer udsendte i det forløbne år henved 2000 plader. Af disse var ca. 500 dansemelodier og langt den største, del af resten salon- og virtuosmusik, af hvilken det meste er beregnet på et stort publikum, medens nogle eksklusive og dyre plader med de fine navne, men ikke med bedre musik har et marked hos et købestærkt bourgeoisi. Men de gode optagelser findes (Toseanini er jo også populær), og de kan udmærket bruges i undervisningen. Vi må ikke glemme, at der også findes mindre firmaer, der laver musikpædagogiske plader, hvoraf mange er meget vellykkede. En sådan historisk samling har man i »2000 Jahre Musik auf der Schallplatte« (Lindström, Berlin SO 36, pris 48 mk.), der selv om ikke optagelserne er lige gode, dog altid vil være en god hjælp(*) Selve brugen af grammofonen i undervisningen skal. der selvfølgelig ikke gives regler for. Den vil indgå som en naturlig erstatning for den utilstrækkelige klaverdemonstration, men den må selvsagt heller ikke optage pladsen for den levende musik. De musikex., som eleverne selv kan udføre, er naturligvis langt at foretrække fremfor grammofongengivelsen, som har den fare, at eleverne kan blive mindre aktive, hvad der jo helst ikke skulde ske. Det kan i reglen undgås ved udstrakt anvendelse af partitur, og ved at læreren under grammofonudførelsen. påviser, hvad ex. særlig kan vise eleverne uden derfor at give dem en færdig mening om det. Interessant er det at se forskellen i elevernes opmærksomhed, når en plade bliver spillet lige igennem, og når den bliver ledsaget af en påvisning, hvor enkelte særlig vigtige steder bliver gentaget. Her er den største, fordel. ved anvendelsen af grammofon: ikke alene fås værket i rigtig udførelse d. v. s. med de originale instrumenter; men man er også herre over, hvormeget der skal spilles og kan gentage lige så meget, det er nødvendigt. Grammofonen forener altså på en behagelig måde koncertens autentiske udførelse med klaverdemonstrationens pædagogiske fortrin, uden at noget væsentligt går tabt.

Af stor pædagogisk værdi er det at spille en stilløs og en korrekt udførelse efter hinanden. Det er ikke svært at finde ex. på det første i grammofonlitteraturen, fx. kan det vist ikke betvivles, at indspilningen af Bachs dobbeltkoncert i d-moll med Kreisler og Zimbalist som solister er stilløs, hvad særlig den omstændighed, at orkesterledsågelsen udføres, af en strygekvartet(!) uden continuo medvirker til. Også den blotte påvisning af det forkerte i en udførelse har sin store værdi, selvom den jo bliver større, når man kan foretage sammenligningen med det rigtigere.

Endelig må omtales en fordel, som herhjemme har ret stor betydning, selvom den heller ikke må overvurderes. Gammel musik spilles jo stadig på moderne instrumenter, trods det at man kan få udmærkede nybyggede instrumenter, der har de gamles klang, men ikke deres mangelfulde teknik. Der bliver særlig talt om klaveret etr. cembaloet, skønt forskellen mellem gammelt og nyt er ligeså stor for cello og viola da gamba, for flygelet, hammerklaveret og klavikordet. I Tyskland har diskussionen fået mere praktiske følger, og den har da også haft indvirkning på grammofonoptagelserne, hvorfor der findes en række for det meste ganske udmærkede plader, hvoraf særlig Anna Lindes indspilning af Håndels g- moll. passacaglia. (»Parlophon« 9015 kr. 7,50) virker overordentlig overbevisende og er et vægtigere musikalsk argument end nok så mange gode teoretiske indlæg i stilstriden. Iøvrigt findes også et par gode klavikordplader, samt en del med viola (la gamba og andre gamle instrumenter, der ikke bruges mere.

Undervisning i inusikudøvelse. Den naturlige fordel grammofonen byder i sang- og instrumentundervisningen taget i snævreste forstand er, at man kan vise eleven forskellige opfattelser af samme værk, en ting, der kan forhindre den ensidige påvirkning, som eleven naturnødvendigt er udsat for hos faglæreren. Desuden kan man på gramniofonen vise, hvordan rent tekniske vanskeligheder kan løses, ting som læreren selv ikke altid kan vise, men kun forklare. For kor og orkestre må det kunne have betydning, før værket indstuderes, at høre, hvordan det tager sig ud i sin helhed, foruden at det også her er af vigtighed at kunne vise, fx. hvordan vejrtrækningerne falder naturligst.

Som man vil se spiller grammofonen ikke så stor rolle her som for den musikhistoriske undervisning. Dette betyder selvfølgelig ikke, at en klaverlærer ikke har særlig brug for grammofonens hjælp. Tværtimod han må v. hj. a. den modarbejde den ensidighed, der følger med kun at spille det ene instrument, der tilmed ikke er egnet for sammenspil, hvorfor klaverelever tit opfatter musik udpræget solistisk. Bestræbelserne indenfor musikpædagogikken går jo netop i retning af, at læreren skal kunne give en så alsidig undervisning som mulig, hvilket vil være betydelig lettere for ham, efter at grammofonen er taget i undervisningens tjeneste.

Instrumentationslære og instrumentlære. Disse fag kan selvfølgelig dårligst af alle undvære demonstrationer, som kan give et umiddelbart indtryk af instrumenternes omfang og karakter. Dette måtte tidligere, opnås ved koncertbesøg og beskrivelser af instrumenterne. Nu derimod står man meget bedre udstyret med hjælpemidler, så at hele undervisningen kan foregå ganske roligt v. hj. a. grammofonplader, der kan NI-ise alt, hvad man behøver.

Der findes forskellige slags optagelser; nogle giver et mere udtømmende indtryk af hvert enkelt instrument, medens andre antyder mange forskellige instrumenter og deres forhold til hinanden.

Af den første slags foreligger hos firmaet »Grammofon« følgende:

Piccolofløjte + stor fløjte med ork.ex. på den sidste, nr. 21387.

Oboe med ork.ex. nr. 21388.

Klarinet + basklarinet + kontrafagot med ork.ex. på de to første, nr. 21389.

Engelsk horn + fagot med ork.ex. på det første, nr. 21390.

Hvert instrument vises med omfang, klang, »registre«, staccato, legato osv.

Den anden type er repræsenteret ved 2 plader på Coluinbia: Strygere og de højere træblæsere, 9421.

De dybe træblæsere og blikinstrumenter, 9422. Pris: ca. 6 kr. for hver, samt to »Elektrola«-plader:

Strygeinstrumenterne og træblæsergruppen, EH 77.

Blikinstrumenterne og slaginstrumenterne + harpe, EH 78. Pris: kr. 5,50 for hver.

Såvidt det har kunnet oplyses findes der ikke andre optagelser end de nævnte, der er udgivet med dette formål for øje. Noget andet er, at selvfølgelig findes der plader i rig mængde, hvor der læres endnu meget mere fra praksis, men dels vil det føre for vidt her at nævne, sådanne optagelser, dels vil det være nemt for den enkelte at finde det i fortegnelsen, han skal bruge. Lige skal det nævnes, at man kan få megen fornøjelse af nogle af de talrige jazzplader, der foruden at være fortrinlige illustrationer til rytmiske spørgsmål på udmærket klar måde viser de enkelte instrumenters karakter og muligheder.

Sammenlignende musikvidenskab. Dette fag er i almindelighed for svært tilgængeligt og uoverskueligt, til at almindelige mennesker beskæftiger sig med det. Det er nu muligt med få midler at give folk et vist indtryk af fremmede verdensdeles musik i den originale udførelse (hvad der er vigtigt her), selvom man ikke tilstræber en videnskabelig viden om tonearter, instrumenter osv.

Da jeg kun tilfældigt har hørt nogle eksotiske optagelser, men absolut intet overblik har over det mægtige emne og således ikke kan kontrollere ægtheden, skal jeg kun anføre et par plader, der ved nogle gennemhøringer bevarede sin interesse.

Kina: »Beka« B 14153, »His masters voice« P 9486, »Victor« 43745, »Vitrola« 27013, »Victor« 43849.

Siam: H. M. V. P 6849, Parlophon B 25421-24 (den sidste vides at være en fortælling fra lao-folket i nordsiam).

Japan: »Vietor« 50507.

Ceylon: H. M. V. N 2839.

Se iøvrigt fortegnelsen over eksotiske plader i Columbias franske katalog 1931 side 301-304.

Forkortelser:

Cl. - Columbia, Elek. - Elektrola, Gram. - Grammofon, HMV - His Masters Volce, Hom. - Homocord, Ork., Orch. - Orkester, Orchester, Parl - Parlophon, Phil. - Philharmonisch, Philharmonie, Pol. - Polyphon, Symph. - Symphonie, Symphony.

Til forståelse af fortegnelsen:

Oplysningerne gives i følgende orden: komponist, titel, toneart (eventuelt), dirigent, orkester, optagelsesfirma, katalogbetegnelse (i reglen et bogstav med et nr.) og pris (for nogle plader har den ikke kunnet oplyses, for andre er den kun omtrentlig).

Kataloglitteratur:

Alle de store producenter udsender hvert år et hovedkatalog ordnet efter kunstnere, instrument eller begge dele. Af særlig interesse for pædagoger er kataloget: »Kultur und Schallplatte« og månedsskriftet af samme navn (Lindström, Berlin), som behandler musikpædagogiske spørgsmål foruden at give gode fortegnelser.

SYMFONIER

Atterberg: nr. 6, C-dur, Th. Beeeham, Royal Phil. Orch. Cl. L 2160-63.
nr. 6, C-Dur, Atterberg, Phil. Ork. Berlin.
Gram. 95193-95.
J. Chr. Bach: Sinfonia B-Dur, Nilengelberg, Concertgebou-,N,. Ork.
Cl. L 2047.
Beethoven: nr. 1, G. Henschel, Royal Phil. Orch.
Cl. L 1889-92.
nr. 1, Mengelberg, New York Phil. Orch.
EMV. D 1867-70.

kr. 34,00

kr. 18,00

kr. 8,50

kr. 34,00

kr. 26,00

nr. 1, Pfitzner, Phil. Orch. Berlin.
Gram. 95093-95. kr. 18,00
nr. 2, Th. Beecham, London Symph. Orch.
Cl. L 1864-67. kr. 34,00
nr. 2, Kleiber, Staatsoper. Ork. Berlin.

Gram. 66905-08. kr. 30,00
nr. 3, Henry Wood, The New Queen's Hall Orch.
Cl. L 1868-74.
nr. 3, A. Coates, The Symph. Orch.
HMV. D 1158-63.

kr. 42,50

kr. 39,00

: i-ir. 3, Pfitzner, Phil. Orch. Berlin.
Gram. 66939-44. kr. 4,5100

nr. 3, von Schillings, Staatskapelle Berlin.
Parl. 9434-39.
nr. 4, H. Harty, Hallé Orch.
Cl. L 1875-79.
nr. 4, P. Casals, Barcelona Ork.
HMV- D 172,5-28.
- : nr. 4, Pfitzner, Stådtische Oper. Ork. Berlin.
Gram. 95096-100.
ni-. 5, F. Weingartner, Royal Phil. Orch.
Cl. L 1880-83.
nr. 5, L. Ronald, Royal Albert Hall Orch.
HMV. D 1150-53.

kr. 42,50

kr. 26,00

kr. 30,00

kr. 34,00

kr. 26,00
- : n r. 5,
- : nr. 5,
n r. 5,
n r. 6,
n r. 6,
nr. 6,
n r. 7,
7,
- - : nr. 7,

- : nr.

ffi,ethoven: nr. 5, R. Stratiss, Staatsoper. Ork. Berliii.

Gram. 66814-17.

Furtwångler, Phil. Orch. Berlin.

Pol. L 69855-59.

Schenkar, Staatskapelle Berlin.

Odeon. 6688-91.

J. Rosenstock, Symfoniork.(?)

Parl. 9407-10.

F. Weingartner, Royal Phil. Orch.

Cl. L 1893-97.

F. Schalk, Phil. Orch. Wien.

HMV. D 1473-77.

H. Pfitzner, Staatsoper. Berlin.

Pol. M 66467-72.

Stokowski, Philadelphia Symp. Orch.

HMV. D 1639-43.

F. Weingartner, Royal Phil. Orch.

Cl. L 1898-1902.

R. Strauss, Staatsoper. Ork. Berlin.

Pol. L 69836-39.
nr. 8, F. Weingartner, Royal Phil. Orch.
Cl. L 1903-05.
nr. 8, F. Schalk, Phil. Orch. Wien.
HINIV. D 1481-83.
nr. 8, 0. Klemperer, Staatsoper. Ork. Berlin.
Pol. M 66460-62.
nr. 8, Allegretto scherzando, Mengelberg, Concertgebouw. Ork.
Cl. L 1973.
nr. 8, Allegretto scherzando, E. Bolinke, Berliner Sinfonie Orch.
Hom. 4-8779.
nr. 9, F. Weingartner, London Symph. Orch.
Cl. L 1775-82.
nr. 9, A. Coates, The Symph. Orch. og Phil. Choir.
HMV. D 1164-71.
nr. 9, 0. Fried, Staatsoper. Ork. Berlin.
Pol. '.M 66657-63.
Jenaer-Symf. C. Dur, Weissmann, Staatskapelle, Berlin.

Parl. 9119-9120-9188 (3 plader).

Berlioz: Symph. fantastique, F. Weingartner, London Symph. Orch.

Cl. L 1708-13.

- : Symph. fantastique, 0. Fried, Staatsoper. Ork. Berlin.

Pol. M 66356-60.

Brahms: nr. 1, c-moll, F. Weingartner, Royal Phil. Orch.

Cl. L 2145-49.
nr. 1, c-moll, Stokowski, Philadephia Symph. Orch.
MIV. D 1499-1503.
nr. 1, c-moll, Abendroth, London Symph. Orch.
HMV. D 1454-58.
nr. 1, c-moll, Klemperer, Staatskapelle Berlin.

Parl. P 9812, 9813, 9818, 9838, 9839, 9840. nr. 2, D-Dur, Walther Damrosch, New York Symph. Orch.

Cl. L 2151-55.
nr. 2, D-Dur, Stokowski, Philadelphia Symph. Orch.

H2NIV. D 1877-82

: nr. 3, F-Dur, Stokowski, Philadelphia Symph. Orch.

HMV. D 1769-73.

- - : nr. 4, e-moll, Abendroth, London Symph. Orch.

HMV- D 1265-70.

Bruekner: nr. 4, Es-Dur, C. Krauss, Phil. Orch. Wien.

HMV- C 1789.

kr. 30,00 kr. 42,50 kr. 20,00

kr. 42,50 kr. 32,50 kr. 39,00 kr. 32,50 kr. 42,50 kr. 34,00 kr. 25,50 k r. 19,5 0 kr. 19,50 kr. 8,50 kr. 5,00 kr. 68,00 kr. 52,00 kr. 45,50

kr. 51,00 kr. 32,50 kr. 42,50

kr. 32,50 kr. 32,50 kr. 43,50 kr. 42,50 kr. 39,00 kr. 32,50 kr. 39,00 kr. 5,00(?)

Bruckner: nr. 7, E-Dur, J. Horenstein, Phil. Orch. Berlin.

Gram. 66802-08.

D'voråk: nr. 5, e-moll, (Aus der neuen Welt), H. Harty, Hallé-Orch.

Cl. 9770-74.

nr. 5, e-moll, L. Ronald, The Royal Albert Hall Orch.

HMV. D 1250-54.

--- : nr. 5, e-moll, E. Kleiber, Staatsoper. Ork. Berlin.

Gram. 66909-13.

Ellgar: nr. 1, Elgar, London Symph. Orch.

ÉMV. D 1944-49.

--- - nr. 2, Elgar, London Symph. Orch.

H,NIV. D 1230-35.

Franck: d-moll, Gaubert, Societé des Concerts du Conservatoire Orch.

Cl. 9902-07.

-- : d-moll, Leopold Stokowski, Philadephia Symph. Orch.

Hi NIV. D 1404-1408.

Haydn: D-Dur, (Die Uhr), A. Toscanini, New York Phil. Symph. Orch.

HNIV. D 1668-1671.

D-Dur, (Die Uhr), H. Harty, Hallé-Orch.

Cl. L 2088-2091.

nr. 2, D-Dur, (London), John Barbirollis Kammerork.

HMV. C 1608-10.

nr. 6, G-Dur, (Paukeslag), H. Wood, New Queen's Orch.

Cl. L 1668-70.

. . nr. 6, G-Dur, L. Blech, Staatsoper. Ork. Berlin.

Elek. EJ. 493-95.

nr. 6, G-Dur, J. Horenstein, Phil. Orch. Berlin.

Gram. 66914-16.

- . nr. 6, G-Dur, Knappertsbusch, Staatskapelle Berlin.

Odeon. 0 6695-97.

- . nr. 13, G-Dur, Clemens Krauss, Phil. Orch. 'Vien.

Elek. EW 71-73.

. Børnesymf., Weissmann, Staatskapelle Berlin.

Parl. P 9424.

Mahler: nr. 5, c-moll, Adagietto, 'Mengelberg, Concertgebouw. Orch.

Cl. L 1798.

Mendelssohn: nr. 3 (den skotske), F. '~Veingartner, Royal Phil. Oreh.

Cl. 9387-90.

kr. 52,50 kr. 42,50 kr. 32,50 kr. 37,50 kr. 39,00 kr. 39,00 kr. 51,00 kr. 39,00 kr. 26,00 kr. 34,00 kr. 15,00 kr. 25,50 kr. 22,50 kr. 22,50 kr. 15,00 kr. 13,50

kr. 8,50

kr. 34,00

Menick, Frank: Two Movements in Symphonic, Form (Fuldendelse af Schuberts h-moll. Symf.!!!). Royal Phil. Orch.

Cl. 9562-9563.

M(,.zart: ni-. 34, C-Dur, Th. Beecham, Royal Phil. Orch. Cl. L 2220-22.

nr. 35, D-Dur, (Haffner), H. Harty, Hallé-Ork. Cl. L 1783-85.

nr. 35, D-Dur, Toscanini, New York Phil. Symph. Orch.
HMV. D 1782-84.

kr
kr
kr.
nr. 39, Es-Dur, F. Weingartner, Royal Phil. Orch.
Cl. 9450-52. kr
nr. 39, Es-Dur, E. Kleiber, Staatsoper. Ork. Berlin.
Hi NIV. D 1448-50. kr.
nr. 39, Es-Dur, R. Strauss, Staatsoper. Ork. Berlin.
Gram. 69833-3,5. kr.
nr. 40, g-moll, Bruno Walther, Berliner Staatskapelle.
Cl. DX 31-33. kr.
nr. 40, g-moll, Malcolm Sargent, Royal Opera Orch. Covent Garden.

HNIV. C 1347-49. kr.
nr. 40, g-moll, Richard Strauss, Staatsoper. Ork. Berlin.

Gram. 69869-72.

kr. 17,00
25,50
25,50
19,50
25,50
19,50
26,2.5
25,50
15,00
kr. 35,00
-
Mozart: ni-. 41, C-Dur, (Jupiter), Dan Godfrey, Symph. Orch. London(?) Cl. L 1938-41. nr. 41, C-Dur, A. Coates, London Symf. Ork. HIMV. D 1359- 61.

- : nr. 41, C-Dur, R. Strauss, Staatsoper. Ork. Berlin. Gram. 69845.

-Dur, (Prager), E. Kleiber, Phil. Orch. Wien. HMV. C 1686-88.

- : D

Romberg: Børnesymf., M. Sargent, New Symph. Orch.

HMV. C 1776.

Schubert: nr. 7, C-Dur, H. Harty, Hallé-Ork.

Cl. L 2079-85.

C-Dur, Leo Blech, London Symph. Orch.

HMV- D 1390-95.

h-moll, Stokowski, Philadelphia. Symph. Orch.

HMV. D 1779-81.

h-moll, Eugene Goosens, Royal Opcra Orch. Covent Garden.

HNNIV. C 129,4-96.

h-moll, Henry Wood, New Queen's Hall Orch.

Cl. 9513-15.

h-moll, J. Prilwer, Phil. Orch. Berlin.

Gram. 66784-86.

h-moll, E. Kleiber, Phil. Ork. Berlin.

Pol. NI 66717-19.

h-moll, F. Schalk, Staatskapelle Beerlin.

Odeon. 0 8344-46.

, h-moll, von Schillings, Staatskapelle Berlin. '

Parl. 9800-01.

Schumann: nr. 4, d-moll, Bruno Walther, "".Mozart Fe-stork.

Cl. L 29-09-12.

nr. 4, d-moll, Pfitzner, Phil. Orch. Berlin.

Gram. 66410-13.

B. Strauss: »Don Juan«, R. Strauss, Staatsoper. Ork. Berlin.

Gram. 66902-03.

»Don Juan«, Bruno Walther, Phil. Orch. London.

Cl. L 2067-68.

»Ein Heldenleben«, R. Strauss, Staatsoper. Ork.

Gram. L 69840-44.

»Tod und Verklårung«, R. Strauss, Staatsoper. Ork. Berlin.

Gram. 69849-51.

»Tod und Verklårung«, Schuricht, Berliner Sinfonie Orch.

Hom. 4-8828-29.

Tschaikowsky: nr. 4, f-moll, Mengelberg, Concertgebouw. Orch.

Cl. L 2366-70. .

nr. 4, f-moll, London Ronald, Royal Albert Hall Orch.

HMV. D 1037-41.

nr. 5, e-moll, Mengelberg, Concertgebouw. Orch.

Cl. L 2176-82.

nr. 5, e-moll, London Ronald, New Symph. Orch.

HMV. D 1511-16.

nr. 5, c-moll, A. Kitschin, Stådtische Oper. Ork. Berlin.

Gram. 95056-61.

nr. 6, h-moll (pathetique), 0. Fried, Royal Phil. Orch.

Gl. L 2176-82.

nr. 6, h-moll, A. Coates, Symph. Orch.(?)

HMV. D 1190-94.

: nr. 6, h-moll, S. Koussevitsky, Boston Symph. Orch.

HMV. D 1923-27.

7 nr. 8, nr. 8 nr. 8, nr. 8 n r. 8, nr. 8, nr. 8

kr. kr. kr. kr.

(Fortegnelsen fortsættes.)

kr. 34,OG kr.19,50kr. 35,00 kr. 15,00. kr. 5,00 kr. 59,50 kr. 39,00kr. 19,50, kr. 15,00kr. 25,50 k r. 2 2,5 0 kr. 19,50. kr. 21,75 kr. 14,50 kr. 34,00 kr. 22,50

kr. 15,00 k r. 17, 0 0. kr. 43,75 kr. 26,25 kr. 10,00 kr. 42,50

kr. 32,50 kr. 59,50 kr. 39,00

36,00
59,50-
32,50
32,50,,,

Fodnoter:

(*) På fransk findes en række foredrag med demonstrationer over musikhistorien, Columbia DFX 20-39, men det har været mig umulig at få dem at høre.