To radioindlæg og et svar

TO RADIOINDLÆG OG ET SVAR

NY MUSIK I RADIO

I »Dansk Musiktidsskrift«s Nr. 4 skriver Mag. art. Gunnar Heerup i Slutningen af sin Artikel »Blanke Meninger 11«, at »det vilde være et Fejlgreb af Radioen at opføre kras moderne, artistisk Musik«. Ja, - hvis Udsendelser af denne Art optog en væsentlig Plads på den danske Statsradiofonis Programmer, vilde det være et Fejlgreb; men helt at udelukke denne Kategori (selv i dens mest »artistiske« Afskygninger) vilde dog næppe være fuldtud berettiget. At kun et Fåtal af Lytterne vil have Glæde af disse Udsendelser, medens det store Lytterfolk vil modtage dem med Afsky formedelst manglende Foruds,aÅninger, er utvivlsomt en given Sag. Men kan disse Forudsætninger skabes på anden Vis end netop ved at give Lytterfolket Lejlighed til af og til at høre og med Tiden vænne sig til de uvante Tonesammenstillinger?

Radioens Publikum er af en sådan Størrelse og af en sådan Forskelligartethed i Smag, Intelligens og Tankesæt, at der nødvendigvis, må tages Hensyn vidt og bredt, når Programmet fastlægges; men følgelig må der også tages et vist Hensyn til det Mindretal, der ønsk~_r at lytte til f. Eks. moderne Kammermusik, og mon dette Publikum egentlig er væsentligt mindre end det, Statsradiofonien så gavmildt betænker med tankevækkende Foredrag om »Selskabelighed og gensidig Hjælp hos Dyrene«, realistiske Referater fra Snolderød Lytterforening o. s. v.

At moderne, svært. tilgængelig Musik behersker en hel Aften er lige så galt som at putte et hypermoderne Stykke ind mellem klassiske Værker; men var det ikke et Forsøg værd at give Prøver på denne Musik i små Doser med forudgående Forklaring og Indføring af kom

petente Folk? Ikke at jeg mener, at der ligefrem skal gøres Undskyldning for, hvad der nu kommer - der er i Sandhed andre Udsendelser, der i højere Grad trænger til at unds~kyldes - men fordi man ønsker at gøre Lytterne opmærksomme på, at de ikke må vente, at den Musik, de nu skal høre, ligner den, de er født og opdraget med - måske vil den forekomme mange uforståelig, pågående, meningsløs, men at der alligevel er Metode i Galskaben. Få Lytterne til at forsøge at følge'og føle den inciterende, altbeherskende Rytme i en Stravinskys Komposition, Klangens Overvægt i impressionistisk Musik eller den brede melodiske Linje hos Carl Nielsen! Altså en Art. Foredrag med Demonstration, om man vil. Det er vist rigtigt, at Folket Rødigt vil belæres m. H. t. Opf attelsesmåde, men dersom det gøres kort, klart og interessevækkende, vil sikkert nogle få Lyst til at foretage et Togt ind i den nyere Musiks Land. Det skader sikkert heller ikke at lade Lytterfolket vide, at der gives Mennesker, for hvem denne Musik er en umiddelbar Nydelse.

Føler det menige Lytterfolk trods disse Foranstaltninger fremdeles Afsky og Væmmelse - nå, ja, så er der jo endelig den Udvej at lukke for Apparatet; det tager næppe nogen Skade af en halv eller hel Times Hvilepause om Ugen.

Disse Linjer skal ikke opfattes som noget fanatisk Forsvar for vor Tids »artistiske« Musik. Saglighedens og Folkelighedens Krav er sikkert frugtbare og sunde Idealer at have for øje; men enhver Retning rummer, navnlig i sin Begyndelse, Fare for Ensidighed - »Noget for enhver Smag« synes hidtil at have været Statsradiofoniens Motto, så dette Forslag må dog sikkert siges at falde i god Tråd dermed.

Svend Erik Tarp, Vejle.