En gammel dansk salmemelodi

EN GAMMEL DANSK SALMEMELODI

AF i~1AG. ART. MOGENS 11WD1KE

En af den danske Kirkes ældste og længst brugte Højtidssaliner er Pinsesangen »Veni sancte spiritus reple tuorum corda fidelium«, en Antifone fra det 14. Aarh., i det 15. Aarh. oversat til Tysk, til hvilken Oversættelse Luther føjede to nye Vers. En dansk Oversættelse findes allerede 1514, og Sangen forekommer i forskellige Former i alle vore ældre Salmebøger. I vor nuværende Salmebog forekommer den i to Bearbejdelser; dels er den bearbejdet af Fr. Hammerich (Nr. 289) med næsten samme Versemaal som Luthers Tekst, og ligesom denne ined tre Vers, og dels er den bearbejdet af Grundtvig (Nr. 279), en iioget friere Omarbejdelse af det oprindelige første Vers. Laub har i »Dansk Kirkesang« til Nr. 289 sat den tyske Melodi fra Luthers Tid, som pas,,er saa udmærket til Ordene, medens han er gaaet udenom Nr. 279 - her har vi hidtil maattet nøjes med I. P. E. Hartmanns Melodi. (J,,-uvn.f. Thuners Salme-Leksikon, Nr. 177 og 351).

Imidlertid har Reformationstiden endnu en Melodi, endda én, der utvivlsomt er dansk. Luther- .NLIelodien har aldrig rigtig slaaet ali herhjemme, den findes i alt Fald ikke i vore ældre Salmebøger. I Stedet findes ovenstaaende doriske Melodi; første Gang hos Hans Thoinissøn (1569), og derefter i vore Salme- og Koralbøger indtil Weyse, for saa, med saa meget andet, at blive vraget af Berggreen. Denne Melodi kan med nogle faa. Lempelser bruges til 279. Den væsentligste Ændring er den, at en af Melodiens Strofer (den til 7. Verslinie) maa. gentages, da Grundtvigs, Bearbejdelse har en Verslinie mere, end den gamle Form; de øvrige Ændringer er mindre væsentlige (korte Optakter, Punkteringer etc.). Salmebogens Nr. 279 kunde paa denne Maade faa en god kirkelig Melodi, og vor Kirkesang blive beriget med endnu en dansk Melodi fra Reformationstiden - vi har jo ikke saa mange af dem!