Orgelmusik til gudstjenestebrug

ORGELMUSIK TIL GUDSTJENESTEBRUG

for Orgel uden Pedal eller Harmonium. 54 Orgelstykker fra (let 17. Aarhundrede,

s,,nilet o~j ud~jivet af P o 1) 1 H a m b zz r g e r og M o g e n s ]Vó 1 d ik e. (Willielin

11ansen.)

»Hvad skal Organisten spille ved Gudstjenesten? I hvilken Stil og Form bor hans Præludier og lignende selvstændige Orgelstykker fremtræde? Dette Spørgsmaal har i de senere kar faaet en i kke ringe Aktualitet i vor hjemlige

i 11

Organistverden, i hvert Tilfælde (le Krese, indenfor hvilke man paa Grundlag af Thomas Laubs banebrydende Ar~ bejder -virker for en Fornyelse af Gudstjenestemusikken gennem direkte Tilknytning til Kirkemusikens klassiske Stilformer. - - Adskilli,,e Kirkernusi

.1

kere af Laubs Skole har allerede fundet Vejen til det 17. Aarhundredes Orgelmusik. De har sat sig ud over (len Fordom, at en Organist ikke maa spille efter trykte Kilder, men altid bør improvisere, en Fordom, der for en stor Del bunder i Romantikens individualistiske »Kunstnerforfængelighed«, og som har

I

fundet sin yderligere Tilspidsning i (len Anskuelse, at Organistens Spil skal ud- gøre det musikalske Sidestykke til Præ- ,,stens Prædiken! Nu er der imidlertid den Ulempe ved den nye Praksis, at det stilistisk egnede Materiale maa søges ,spredt omkring i en Mængde forskellige Udgaver. Det er Hensigten med n,-ærværende Samling, der indå~older et halvt Hundrede Or,,elstykker fra det 17. Aarhundrede, at ~idrage til i nogen Grad at afhjælpe disse Vanskeligheder«.

I disse Citater af Forordet finder vi Samlingens Formaal udtrykt. Det er ubetinget et godt Formaal, og det har faaet en god Uldførelse. Udvalget er truffet med Omhu, og der er ikke foreta,,et nolensomhelst Tillavning eller Bearbejdelse. I en vedføjet Kildefortegnelse er der gjort Rede for, hvilke Samlinger de forskellige Stykker er taget fra. De Bemærkninger, der her skal gøres, rammer derfor ikke det væsentlige, men refererer til enkelte Problemer, som maaske med Fordel kunde tages ol) til Overvejelse ved et nyt Oplag eller en ny Samling.

Hvad for det første Valget af Stof angaar, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til, at langt den overvejende Del af Stykkerne er korte Fugaer, enten over ,et Koralterna eller helt frie. Dette er historisk set let forklarligt ud fra den dominerende Rolle, som (len fugerede

Opbygning spiller i det 17. Aarhundredes Orgelkunst, især i (len mellemtyske Retning, som her er saa stærkt, repræ~ senteret (Pachelbel, Fischer). Praktisk set rummer det imidlertid den Vanskelighed, at Polyfoni, bortset fra at den vanskeligt opfattes --f almindelige Tilhørere ' daarligt kommer til sin Ret paa et Harmonium eller »8-Fods-Or«el«, som jo er i Flertal ude omkring. I en eventuel Fortsættelse vilde det vistnok være godt at bringe nogle flere ikke-imiterende Stykker (som f. Ex. Samlingens Nr. 2 o,, 8 fra Scheidts Tabulaturbog 16,50 eller Pachelbels »Allein zu dir«, Nr. 18).

Af Trykfejl er vist kun følgende af Betydning: de manglende Bindebuer i Overstemmen i Nr. 10, 2. System, 5. Takt og i Nr. 18, 4. Syst., 1.-2. T. og 7. Syst., 8.-9. T., og de gale Noder i Bassen Nr. 10, 2. Syst., 4. T.: h læs d og i Tenoren Nr. 51, 1. Syst., 4. T.: c læs d. Endvidere kunde Gengivelsen af et Par af Stykkerne (Nr. 32-34) trænge til en Revision, o,, det samme gælder en -enkelt af Tekstbete,,nelserne.

Det havde maaske været rigtigst - (la Samlin,en do,, ikke skulde være forbeholdt en snæver Kreds af mere kyndige, men gerne skulde se at finde Vej til Landsbykirkerne - at gøre lidt mere ud af Foredragsangivelser i Form af konkrete Styrke- og Tempobetegnelser, som jo ikke behøver at være bindende for dem, der kan undvære (lem. Og kunde der ikke blive Plads til Komponistangivelser over hvert enkelt Stykke, selv om der findes en samlet Fortegnelse?

Tilsidst et Par Ord om et mere specielt Problem. I Spidsen af Samlingen er sat en Række Koralforspil over Salmer overvejende med Tilknytning til Kirkeaarets Fester. Hensigten hermed er naturligvis, at man ved at spille disse Forspil paa visse bestemte Dage skal opnaa at -live dem en nøjere Tilknytning til den øvrige Gudstjeneste, gøre dem til Led i en liturgisk Sammenhæng Forudsætningen for, at det ikke bliver Organisten alene, der føler Sammenha'n,en, er imidlertid, at det paagælden~e Forspil er i Stand til at vække den tilsvarende Association hos Tilhøreren, hvilket. igen forudsætter to Ting: at det bygger paa en kendt Melocli, og at (let er tilstrækkelig tydeligt formet til at denne Melodi nollenlunde let kan opfattes uden særlige Forudsætninger. (Af denne sidste Grund er f. Ex. Anvendelsen af stærkt kolorerede cantus firmus-Steninier eller Anbringelsen af c. f. i Bassen mindre praktisk, saafremt man ønsker at fremkalde en saadan Virkning). Nu er imidlertid, nøgternt set, næppe Halvdelen af de lier anvendte Melodier blot nogenlunde almindelig kendt. I en Række Tilfælde bliver der

for (len specielle »liturgiske Funktion« en Fiktion, hvad (ler selvfølgelig ikke udelukker, at de paagældende Forspil kan være udmærket anvendelige paa IJnie med (le frie Fug,,.-ter. Med (le øjeblikkelige temmelig kaotiske Tilstande

.1

indenfor Omraadet: Salme-valg og Melodivalg, er det vel forøvrigt snart tvivlsomt- om der overhovedet er noget Grui~dlag for et saadant, »liturgisk« Orgelspil.

z5

Orgelspillet -,-ed Gudstjenesten er i øjeblikket for mange Organister noget af et Problern baade i stilistisk og formal Henseende. Den gamle Tradition er død, og en ny er først i Færd. med at blive til. Under disse Omstæn(Iligheder vil en Samling som (len foreliggende være særlig velkommen. Hell' undvære (let improviserede Orgelspil kan vi jo ikke, men paa (le Steder i Gudstjenesten, hvor vi kan benytte færdigt. Stof, vil Hambur-ers o, W~Adikes Samlin, være til god Nytte.

[ens Peter Lursen