Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

VED MAG. AR'l'. JVRGEN BALZER OG TORBE.NI' GREGERSEN

GRAMMOFONPLADER

Forkortelser: Cl.: Columbia (A/S C. Stagsted og Co.).

H. NI. V.: His masters voice (Skandinavisk Grammofon A/S).

Pol.: Polydor og Polyphon samt Br.: Brunswick (Nordisk Polyphon).

Plader, (ler ikke er optagne i danske firmaers hovedkatalog eller supplementer, vil som regel kunne skaffes gennem musikhandleren i løbet af 14 dage.

11 J. S. Bach: Suite nr. 3 i d~dur for orkester. (Cl. 9916-18) (3 plader å 5 kr.)

Indspilningen er foretaget af Brysseler konservatoriets orkester under direktion af Désiré Defauw. Gode Bach-optagelser hører til sjældenhederne. Denne optagelse hører til de gode, tempoerne er helt rigtige og klangen god, når undtages, at man som sædvanlig mangler cembaloet i continuoen. Det er velgørende en gang at høre den berømte »air« i originalbesætningen, fri for ethvert stænk af virtuoseri. Dynamikken er som altid ved Bach-gengivelse det svage punkt. Den er en noget vilkårlig blanding af terrassedynamik og overgangsdynamik.

11 J. Chr. Bach: - Sinf onia b-dur (HMV D 1988-89) (2 plader å 6,50 kr.)

Et herligt, alt f or lidt kendt værk i en strålende udførelse ved Mengelberg med new yorker-philharmonikerne. Kan denne optagelse da ikke ramme en pæl gennem den herskende bedømmelse af J. Chr. Bach kun som forløber for Mozart. Forhåbentlig vil grammofonen også i fremtiden hjælpe med til at hævde »mellemkomponisternes« selvstændige værd.

11 Beethoven: Sonate i es-dur for violin og klaver. op. 12, 3. (HMV. DB 1519 -20) (2 plader å 6.50 kr.)

Skønnere kammermusik kan ikke tænkes! Adolf Buschs og Rudolf Serkins spil udfordrer til brug af de højeste superlativer, og da det samme gælder gengivelsen, kan vi kun råde vore læsere: køb disse to plader. Beethovens tidlige værker spilles jo kun sjældent, og når man hører dem, er det som om de udførende ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med dem. De tager i reglen på dem, som om de var kuriositeter. Lyt til.denne optagelse, (og hvormeget bedre kan man ikke koncentrere sig ved aflytningen af en grammofonplade, end ved en koncert) og enhver lyst til at »filosofere« vil forsvinde af deres spil og give plads for sund musiceren.

/1 Sehumann: Kinderszenen. op. 15. (Pol. 27223-24) (2 plader å 5,00 kr.)

Friskt og fantasifuldt spillet af genfer-professoren Johnny Aubert. Optagelsen kan anbefales til vore klaverpædagoger, muligvis kan den bidrage til, at en del vammelhed udryddes af vor Schumann-interpretation.

/1 Gershwin: Rhapsody in blue. (Br.. A 5040) (1 plade å 5,00.)

Tanken om at omplante jazzen til koncertsalen er i sig selv ufrugtbar (hørfx. Hyltons mange berømte jazz»symfonier«). Det foreliggende værk, som er .fra 1925, er derimod en virkelig symfonisk bearbejdelse af et jazzmotiv, talentfuld lavet med en interessant udnyttelse af et koneerterende klaver. Udførelsen ved Franck Blacks orkester er udmærket.

/1 Duke Ellington: Creole rhapsodg (Br. A 9079) (1 plade å 3,50 kr.)

Interessant er det at sammenligne denne rhapsody med Gershwins. De viser tilsammen udviklingen fra 1925-31» fra den negative parodieren i den blændende gode form og instrumentation til det positive, det ny indhold i en famlende til tider forbavsende usikkerform; temaet, kraftigt og enkelt, veksler med Chopinbravader. Og dog vil stykket stå som en mærkepæl på vejen fra, dansesalens musik til den absolutte musik. Det er et af de få lysglimt i denne produktivt så døde tid.

/1 Duke Ellington: Jubilee stomp, Takeit easy (Parlophon. R 144) (1 plade å 3,50 kr.), og Sloppy joe, Hot feet (HMV B 4865) (1 plade å 3,50)

2 plader, der vil forbavse den, som tror, at jazzen render i hælene paa impressionismen. Det er i sin art noget af det bedste, der er fremkommet i de senere år. Ellington står her sikkert overfor sit materiale, fordi han er bundet af dansens krav til musikken; men alligevel viser fx. jubilee stomp, med sin chaconneagtige karakter en tendens til at frigøre sig fra brugen og blive ren underholdningsmusik.