D for december '25

Jubilæum: Nielsens 6. Symfoni. Tillykke med dagen, gamle jas - 60 år er da ingen alder for et sort får! Du har dine bedste år foran dig, det kan jeg love. Kom snart og besøg os!

AF SVEND RAVNKILDE

Det begynder med tavshed. Til slut en salut og et BUHH. Musik derimellem -symfonien spiller stammens dialekter ud mod hinanden og fører en diskurs med sig selv om sig selv. Der er tale om et kunstværk fuldt af paradokser, intelligent, erfarent og vittigt gjort og ikke synderlig vellidt i kredse, hvor »de med Sjælen æthertynd« står vagt om kammertonen og det nationale image. Objektivt set honorerer værket ikke desto mindre alle fagets krav til finkulturel kompositions-musik med akademisk høj cigarføring, og det er såkaldt 'absolut' musik, hvis rige ressourcer er forvaltet med professionelt fornøjet nøgternhed: Frodighed og knaphed er to sider af samme sag, fantasiens spil forlægger det fantastiskes område til det plan, hvor udspil og tilhører mødes. Analytiske rundvisninger kan starte hvor som helst i strukturen og nå hele satsen, hele symfonien igennem uden at gribe til snyd eller krumspring. Med værket som ståsted kan man se hele vejen tilbage og hele vejen frem i komponistens liv, gerning og livsværk. Men se, om de gider!

Det var begyndt sent i sommeren 1924 og blev gjort færdig på høje tid i december 1925: Finalen slutdateret den 5., orkesterprøver fra den 7. og festkoncert med uropførelse den 11. I mellemtiden var der hændt lidt af hvert, og det gør der sandt for dyden også i musikken, selv om man ikke derfor skal slutte fra det ene til det andet og mere til. De lidet begejstrede konfunderes af det, de tager som spredt fægtning inden for værkets rammer og referencerammer. Vi er nogle stykker, som tværtimod synes, at denne 'enkle' / 'simple' symfoni kan måle sig med Sibelius VII i indre styrke og sammenhæng, deres ydre forskellighed ufortalt, og hvad referencerammer angår, er kompositionen påviseligt et virtuost essay om (ikke: opgør med) den klassiskromantiske symfonik, også når værket hulker, hvæser, bruser og blæser som Tom Kristensens mirakuløse 1922-lirekasse med dens brud på takt og høflighed og det privates fred. Den orkestrale palet er emblematisk sat op, den klanglige regiføring er analytisk i sigtet; der instrumenteres funktionelt i overensstemmelse med værkets opbygning og udvikling som symfoni, mens det symfoniske anlæg på sin side får stykket til at fremstå som koncert for orkester. Alle den 'absolutte' musik mest 'absolutte' formningsprocedurer er inddraget i spillet, fine ord som Fuga, Sonatesats og Variationsrække blinker uafladelig i neon over bygningen - men at træskoklamp og blikmusik og førsteaktens Tristan og Isoide havde afgivet indtryk til den teaterrutinerede symfonikers beredskabslager, er man heller ikke i tvivl om; ej heller, at N ligger nært ind til M også i musikkens alfabet: M for Mahler og Mozart; N for Carl Nielsen, og S for hans sjette symfoni, »Sinfonia sémplice« kaldet og for 60 år siden fremført med betegnelsen »(Ny)«. Den har vi endnu tilgode i dansk musikliv - den er stadig Ny Musik.

Jo, Carl Nielsens 6. symfoni er skrevet til Det kgl. Kapel, som under komponistens ledelse uropførte værket på sin festkoncert til ære for komponisten med anledning i håns 60 års fødselsdag i afvigte sommer. Nej, symfonien figurerer ikke på Kapellets koncertprogram for sæsonen 1985/86. Jo, som teaterorkester spillede Kapellet Stravinskys musik til balletten »Pe-trushka«, som netop kom op i efteråret 1925 og tilmed blev dirigeret af komponisten selv, d. 6. december, altså om aftenen, dagen før prøverne på Nielsens 6. begyndte. Nej, heller ikke Petrushkamusikken har de på programmet denne vinter, selv om det da havde været festligt med netop de to værker på én og samme koncert. Jo, Stravinsky holdt i samme forbindelse en sensationel kammerkoncert under egen medvirken og med værker, som nu hører til repertoirets klassikere, men som er lige friske og spændende for det. Nej, tilrettelæggerne af Kapellets kammermusikserie har ikke fundet på at genskabe denne mindeværdige aften, selv om Stravinsky 2.12.25 gennemførte den i selskab med musikere fra Kapellet, og selv om man kunne have gjort det endnu mere minderigt ved at få Finn Høffding til at fortælle om, hvordan det var at fungere som Stravinskys cicerone under hans ophold den gang. -Det skal dog retfærdigvis siges, at Danmarks Radios Symfoniorkester under Sixten Ehrlings ledelse spiller Sjettesymfonien på torsdagskoncert d. 10. april 1986. Det glæder vi os søreme til!