Breve

Det folkelige musikmiljø

Her i efteråret døde to mennesker, som har betydet umådelig meget for det danske musikliv: komponisten Otto Mortensen og stifteren af Edition Egtved, musikforlægger Svend-G. Asmus-sen. Forgæves søgte jeg både i DMT nr. 2 og 3 efter dog blot et par mindeord om de to personligheder. For mig, som i det daglige arbejder med musik på en grundtvigsk forkehøjskole -og naturligvis i særdeleshed med den folkelige sang - var det tankevækkende, at man i DMT ikke ofrede nogle linier på deres gerning. Vel er DMT et fagblad for 'de indviede1 og det må det for min skyld da gerne være, men både Otto Mortensen og Svend-G. Asmussen spændte så vidt, at de fik betydning både for 'de musiklærde1 og for dansk folkelighed. Sådan som Carl Nielsen og flere med ham formåede det For dem var der dyb sammenhæng, forbundethed og dermed mening i galskaben. Vi er i dag i mange sammenhænge vidne til en kløft mellem det professionelle musikmiljø og så det man med en farlig glose kunne kalde det folkelige musikmiljø. Hvem tjener mon den udvikling? Derfor vil jeg gerne opfordre DMT's skribenter dels til at ære de tos minde og dels gøre rede for deres betydning for dansk musik- og kulturliv. De fortjener det!

Niels Martin Lasthein
Krabbeshohn Højskole
7800 Skive

Svar.

DMT er enig z, at det er en stor mangel, at vi ikke har bragt mindeord om Otto Mortensen og Svend-G. Asmussen, som absolut har haft stor betydning for dansk musikliv, samt at ""det folkelige musikmiljø"" klart er dårligt repræsenteret i DMT's spalter. Vi følger derfor Niels Martin Lasthein's opfordring og forsøger at afhjælpe lidt af skaden ved specielt at rette fokus mod det folkelige musikmiljø i DMT nr. l 1987/88. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at der ikke er knyttet journalister til tidsskriftet. DMT er et kultur tidsskrift, hvilket bl.a. vil sige at tidsskriftets artikler er forfattet af skribenter, der føler et engagement og ansvar for at der bliver publiceret noget om de emner de finder betydningsfulde. DMT kan derfor kun forsøge at stimulere det engagement og ansvar, samt opfordre læserne til uopfordret at indsende forslag og manuskripter om emner de finder bør behandles.

Red.

Old Age slår (ikke) til!

Til det virkeligt morsomme hører det vist, at det tilsigtet morsomme bliver ufrivilligt morsomt. Da jeg gerne vil dele fornøjelsen med DMTs læsere være den hermed serveret: Når pladeanmelderen Erik Læster Olesen mener at vide (i DMT nr. 2 1986/87), at 'newtonianske stivstikkere1 mener, at undertegnede lider 'the Californian decease, tror undertegnede derimod, at samme stiftstikkende newtonianere mener 'the Californian disease'. Sidstanførte er i hvert fald det humoristiske udtryk for ""New-age-paradigmet"", nemlig spiddet (af de stiftstikkende) som en ""sygdom"", der især florerer i Californien (f.x. omkring Stanislaf Grof). Derimod går det over min arketypiske forstand, hvorledes man kan lide af den californiske død ... men rart lyder det ikke! - til orientering og med venlig hilsen

Per Nørgård
Nørrebrogade 90
2200 København N