Musik er noget man spiller

BRED MUSIK l. Amatørmusikkonsulent Knud Mouritsen tegner et billede af amatørernes situation indenfor instrumentalmusikområdet.

Af Knud Mouritsen

"Han ligger som han har redet", siger Knut Hamsum et sted. 'Tabt for krambod, skranke og kateder. Han blev musiker." Vi andre ligger også, som vi har redet uden at være tabt for krambod, skranke og kateder. Musikken har aldrig sluppet os, og aldrig har vi fået helt nok. Livet er jo en vanskelig og ofte skuffende affære. Hvor musikeren er tilbøjelig til at få for meget, slide nerverne i laser på denne eksistens i vellydens højdepunkter, står vi andre -amatørerne - med vores aldrig helt stillede længsel efter noget, vi har g rebet efter det meste af vor tilværelse uden helt at kunne nå.

Dette citat fra en artikel af Robert Naur udtrykker nøje, hvad der rører sig i mangen en amatørmusikersjæl. Og Naur skriver også at ""symfoniorkesterstævnet (Askov) er et sted, hvor man får den dybeste respekt for de mennesker, der forsvarer deres daglige brød ved at gøre disse utrolig komplicerede ting perfekt og på ingen tid. Der er stunder, hvor den glade amatør, som ikke bliver hængt ved daggry for en bøf, må stryge hatten."" (Mon andre end udøvende instrumentalister egentlig forstår at vurdere de enorme krav, der stilles til musikere og som af tilhørere blot forventes at kunne indfries?).

Foranstående er meget godt at have i erindring når snakken gårom amatørmusikerne, amatørorkestre og ensembler - i denne sammenhæng de spillekanter, som har den symfoniske og dermed beslægtede musik som højeste prioritet og som denne spilles i Rødovre og Hvidovre, i Grønbæk og Blåvand af brass-bands, strygekvartetter, salonorkestre, symfoniorkestre etc.

Ser man på den aktuelle situation på amatørorkesterområdet, må en umiddelbar vurdering være, at dansk amatørmusik har det godt, men - at den kunne have det meget bedre. Dansk amatørmusik anno 1987 er dels de enkelte orkestre og ensembler og dels disses landsforeninger. Landsforeningernes betydning gennem snart 40 år har uden tvivl været væsentlig for den gode udvikling - ikke mindst i henseende til de mere bevidste ønsker i orkestre og hos den enkelte musiker om øget kvalitet både hvad angår spillemæssig kunnen og valg af repertoire.

Landsforeningernes stævne- og kursusvirksomhed har fra første færd været centrale opgaver og altid med opbakning f rå og medvirken af højt kvalificerede dirigenter og instruktører. Kursus- og stævnevirksomheden har ikke alene givet den enkelte deltager udbytte. Afsmitningen på de hjemlige orkestres og ensemblers virksomhed har været omfattende og hertil kommer en særdeles gunstig udvikling af miljøet, af samarbejdet orkestrene imellem. Arten og omfanget af stævne- og kursusvirksomheden vil blive berørt efterfølgende under omtale af de enkelte interesseområder. Fælles for områderne og vel af særlig interesse for dette tidsskrifts læsere er foreningernes stilling til arbejdet med ny og nyere og især dansk musik. Igennem årene har de enkelte landsforeninger taget mange initiativer for dels at påvirke medlemskredsen til at arbejde med dansk musik og dels finde muligheder for en form for samarbejde med danske komponister, l en årrække havde Dansk Amatørorkester Samvirke bestil-lingsværker på programmet for sommerstævnet i Askov og som regel under medvirken af komponisterne. Seneste forsøg blev gjort i 1986. Dansk Amatørmusik Union og Dansk Kammermusikforbund har afholdt en række komponistseminarer, som foruden gode resultater af værkstedsarbejdet har givet anledning til en bedre forståelse af amatørernes begrænsede mulighederforatspille den nye musik. Og her er ikke kun tale om tekniske og musikalske begrænsninger, men især organisatoriske. Amatørorkestre må nødvendigvis organiseres i foreningsform for at kunne fungere kontinuerligt. Organiseret som symfonieller kammerorkester som harmoniorkester eller brass band etc. skal der ledes meget længe for at finde egnede værker af tidens komponister, som sikrer alle orkestermedlemmer deltagelse i de ugentlige prøver. Amatørerne betaler jo for at få lejlighed til at spille og at suspendere prøver for en del af orkestermedlemmerne er særdeles problemfyldt.

På trods af de praktiske hindringer arbejdes der til stadighed for at give dansk musik en bedre plads på orkestrenes repertoirer.

Som et bidrag - også af økonomisk art - til at udvide re-pertoiremulighedeme har nogle af landsforeningerne etableret nodearkiver. Dansk Amatørorkester Samvirke's Centralnodearkiv med ca. 1.300 registrerede orkesterværker og ca. 2.000 kammermusikværker, hvortil kommer nodearkivets lånemuligheder hos mediemsorkestre og nordiske samarbejdspartnere, giver medlemskredsen rådighed over omkring 4.000 orkestermaterialer. Landsforeningerne har også en KODA-overenskomst, som friholder medie msorkestre ne f or selv at betale afgifter og derved stå frit ved valg af repertoire.

At landsforeningerne endvidere beskæftiger sig med forskellige former for informationsvirksomhed, service og deltagelse i det musikpolitiske liv skal også nævnes.

Amatørernes landsforeninger er følgende: DAO (Dansk Amatør Orkesterforbund- harmoniorkestre og brass bands m.v.), DAOS (Dansk Amatørorkester Samvirke - symfoni- og kammerorkestre), DKF (Dansk Kammermusik Forbund) og DSO (Danske Strenge Orkestre - mandolin og guitarorkestre). DAMU (Dansk Amatørmusik Union) er samarbejdsorganfor de nævnte landsforeninger med i alt 305 orkestre/13.700 medlemmer bag sig. DAO har tilslutning fra en bred vifte af blæseorkestre: skoleorkestre, ungdomsorkestre, musikskoleorkestre, ungdomskorpsorkestre, hjemmeværnsorkestre, etatsor-kestre o.a.. Udgangspunktet for de forskellige orkestre er vidt forskellig og følgelig foregår musikudøvelsen på højst forskellige niveauer. Orkestrenes udadvendte virksomhed er betydelig. Rapporter udviser ca. 2.700 arrangementer på årsbasis med et anslået tilhørerantal på over en kvart mio. Ca. 40% af orkestrene er hvert år på udenlandsrejser for deltagelse i fastivaler, koncertrejser eller udvekslingsarrangementer. DAO's aktiviteter omfatter landsstævner, koncertarrangementer med internationale orkestre, kurser for musikere, instruktører og dirigenter. Som noget særligt er etableret et landsungdomsorkester, som af holder 4 årlige weekendkurser. Forbundets musikudvalg udfører musikfaglige opgaver til fremme af udviklingen på blæsemusikkens område, herunder fremskaffelse af nyt originalt repertoire til orkestrene.

DAOS er landsforening for 76 orkestre, som overvejende beskæftiger sig med symfonisk og dermed beslægtet musik. Orkestrenes repertoire er vidtspændende - fra et kammerorkester, som næsten udelukkende arbejder med ny musik over orkestre med traditionelt symfoniske værker til orkestre med populært promenaderepertoire. Nyere underholdningsmusik for stort orkester er sjældent på programmerne og skyldes alene problemer med at skaffe nodemateriale. Orkestrenes egne koncertaktiv-iteterer meget svingende:fra en efterårs- og forårskoncert som minimum til over 10 koncerter i løbet af sæsonen.

Hertil kommer ad hoc opgaver i forbindelse med kor/ orkesterkoncerter og medvirken ved kirkekoncerter m.v. Amatørmusikernes danske Mekka er uden tvivl DAOS's sommerstævner af en uges varighed, som har fundet sted hvert år siden 1949 og fra 1958 på Askov Højskole. Altid fuldt hus, hvilket vil sige ca. 300 aktive deltagere. Sommerstævnerne er den store symfoniske rus, men mere end det, hvilket Robert Naur har givet udtryk således: For os helhjertede halvmusikanter er Askov jo et gæstespil i nogle andre menneskers fag. Tænk at have taget del i den filharmoniske metier. At være en enkeltcelle idet tonende kosmos i Gustav Mahlers Fjerde. Det var med Ole Schmidt i 72. Mindeværdigt. Så kan de komme med stereo eller quadrofoni, men jeg vil hævde, at oplevelsen af denne musik umiddelbart foran en kæmpestor gruppe af messing og horn og inden for træffevidde af slagtøjets artilleri, den er noget enestående. Tredieklarinet-tenf som var faldet i min lod, varnu så ualmindelig fordringsfuld alene som filharmonisk håndværk. Mahler har ønsket sig at høre fem forskellige klarinetter i sine fire satser: C-, B-, A-, bas i B- og bas i A. Hvoraf den sidste ulykkeligt afgik ved døden ved århundredeskiftet, hvorfor vi læser en halv tone under og blæser på B'en. Jamen alene at navigere i sådan en stemme. Det er der folk, so m le ve r af at gøre på halvdelen af den prøvetid, der blev os til del. Askov er et sted, hvor man får den dybeste respekt for de mennesker, der forsvarer deres daglige brød ved at gøre disse utrolig komplicerede ting perfekt og på ingen tid. Der erstunder, hvo r den glade amatør, som ikke bliver hængt ved daggry for en bøf, må stryge hatten.

Vi deler mange hemmeligheder vi søstre og brødre af Askov-menigheden. l disse linier er jeg poset ud med nogle reflektioner over mine Askov-hemmeligheder, som i alle variationer og afskygninger deles af os alle. Men vi deler en åbenlys hemmelighed, som vi af indlysende politiske grunde helst må holde kæft med. Vi diskuterer i vor epoke meget intenst forholdet mellem vores slags musik - koncertmusikken, den seriøse, den klassiske, hvad man nu vil kalde den - og publikum. Musikken kan ikke eksistere uden publikum, hævdes det. Det er åbenlyst løgn. Musikken eksisterer ikke ofte under en så vild intensitet, som når vi mødes på Askov. Men den eksisterer her helt og holdent i kraft afsig selv og uden noget ønske om den tredie part i trianglen skabende-udøvende-lyttende. Her eksisterer den i kraft af vores kollektive særhed - vi kan ikke være i fred for den, vi kan ikke lade den være i fred. l løbet af den øre Askov-uge er vores fælles musiksyn ganske entydigt og meget stærkt udtalt: musik er noget, man spiller, (fra DAOS's 25 års jubilæumsskrift 1974)

DAOS's kursusvirksomhed omfatter også weekendkurser, hvor der blandt andet tilbydes gruppeundervisning for fløjtenister, oboister, klarinettistes osv. hele partituret igennem, samt et orkesterinstruktionskursus på Fuglsøcentret.

l forlængelse af DAOS's stævnevirksomhed har lokale kredse suppleret med en række weekendkurser, hvor der etableres et stort symfoniorkester. Ældst er Liselundstævnet for sjællandske amatører, Odensestævnet for de fynske, et nordjysk stævne afholdt skiftende steder i landsdelen og fra 1988 et sønderjysk stævne i Sønderborg. Meget søgt er endvidere et kombineret orkester-og korstævne omkring 1. februar i Nørre-Nissum. DKF har med sine ca. 400 medlemmer til formål at tilbyde kurser af forskellig art. Et sommerkursus af en uges varighed fylder hvert år Vesterlund Ungdomsskole. Endvidere afholdes 3-4 weekendkurser, hvoraf skal fremhæves kurserne med ny dansk kammermusik på programmet.

DSO er med sine 10 medlemsorkestre et lille forbund med et højt aktivitetsniveau, som spænder f rå hjemlige week-endkursertil et omfattende samarbejde med udenlandske orkestre.

DAMU er som nævnt et samarbejdsorgan for amatørmusikorganisationerne. DAMU har en plads i Repræsentantskabet for Statens Musikråd, har sæde i styrelsen for Landssekretariatet for dansk Amatørmusik og i Samrådet for amatørkor, orkestre og teatre. Udover musikpolitisk virksomhed og aktuelle samarbejdsopgaver står DAMU som arrangør af Kursus for unge strygere, blæsere og janischarer, et kursus som har fundet sted hvert årsiden 1967. ""Siden har kursetfor mange hundrede unge instrumentalister været det første direkte møde med fællesskabet og arbejdssituationen i et stort orkester - et realistisk 'praktikophold', som har virket inspirerende og givet lyst til fortsat arbejde med musik"". Dette kursus, det eneste af sin art i landet, skal også ses som et initiativ til at formidle forbindelsen fra børne/ungdomsmusiklivet til voksenamatørmusiklivet. Også dette kursus har en musikalsk ledelse af erfarne og kvalificerede fagmusikere fra landets professionelle symfoniorkestre.

Dansk Amatørmusik har det godt, - men kunne have det bedre. Musikloven giver Statens Musikråd muligheder for at støtte de landsdækkende aktiviteter - først og fremmest kursusvirksomheden. De enkelte orkestre og ensemblers eneste mulighed for musiklovs-støtte er lån af instrumenter f rå instrumentbanken. Anden støtte henvisestil primærkommunernes og i en vis grad til amternes afgørelse. Nødvendigheden af at have et egnet lokale til rådighed og endvidere en dirigent/instruktør har fået en del orkestre til at forsøge sig under fritidsloven. Fritidslovens kravfor godkendelse: at undervisningen foregår i et EGNET lokale overses i de fleste tilfælde, når det gælder prøvelokaler til instrumentalmusik. Eller - kommunerne kan henholde sig til, at der ikke findes en opskrift på, hvad der skal forstås ved et egnet lokale. Mange er de orkestre, som må affinde sig med forhold, som er aldeles urimelige set i forhold til den aktivitet, der skal foregå og (uden misundelse) set i forhold til de lokaler, som kommunerne har prioriteret til at skulle være egnede til andre formål i fritids-sektoren. Af grunde som ikke skal forsøges fremdraget i denne forbindelse har dansk musikliv, det være sig det professionelle, amatører, underviserne, endnu ikke evnet at markere sig i de bevilgende og bestemmende myndigheders bevidsthed på en måde, som aftvinger den fornødne respektfor nødvendigheden af blot rimelige rammer for aktiviteterne. Amatørernes organisationer har konsulteret Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen ved en række møder, Dansk Tonekunstnerforening har haft lokaleproblemerne til offentlig debat, og Repræsentantskabet for Statens Musikråd har nedsat et lokaleudvalg. Prøvelokaler og koncertlokaler er det store problem.

Amatørorkestrenes økonomi hviler i overvejende grad på medlemskontingenter. For nogles - især blæseorkestres -vedkommende suppleres indtægterne ved forskellige foreningsmæssige aktiviteter. Mindre end 50% af orkestrene er tilmeldt som aftenskole og får derved 2/3 af dirigenthonoraret betalt. For så vidt angår koncertvirksomheden søges denne financieret ved tilskud/garantier fra såvel offentlige som private kasser, men det er sædvanligt, at underskud må betales af medlemskontin-genterne. De økonomiske problemeromkring koncertvirksomheden er selvsagt størst i de større byer, hvor omkostningerne ved leje af koncertlokaler erstore. l en vis udstrækning tvinges orkestrene til at henlægge koncerter til kirker og menighedshuse m.v., hvor omkostningerne er begrænsede, men samtidig bevirker, at der må tages særlige hensyn ved valg af repertoire.

Det er en forudsætning for gode prøveforløb og ønskerne om at hæve kvalitetsniveauet, at der er gode dirigenter og instru ktørertil rådighed. Manglen påsådanneerstor-selv i områder med stor professionel orkesteraktivitet, l amatørorkestre, som satser på at arbejde med krævende opgaver, er dirigenten helt afgørende for interessen, sammenholdet og ikke mindst det enkelte orkestermedlems indsats for helheden. Dansk Amatørmusik Union har igennem en årrække forsøgt at hjælpe lidt på problemerne med tilbud om dirigentkurser i regi af Det kongelige danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium.

Danske amatørorkestre spænder vidt i form og indhold, men udgør samlet et billede af vital interesse for den levende musik uden hjælp af elektricitet. Orkestrene er i lokalområderne med til efter evne at fastholde og udvikle de gode traditioner i dansk musikliv og nu som før et vigtigt led i fødekæden til udvikling af fagmusikere og - gode kritiske lyttere.
Amatøren og fagmusikeren er hinandens forudsætning.