Rytmisk amatørmusik

BRED MUSIK II.

Af Ebbe Weile

Hovedproblemerne for rytmiske amatørmusikere er hurtigt nævnt; men langt fra hurtigt glemt. Kort fortalt drejer det sig om, at mulighederne for at få et ordentligt sted at øve sig er katastrofalt mangelfulde - ikke mindst i de mange af landets kommuner hvor rytmisk musik bliver negligeret i forhold til de mere traditionelle fritidsbeskæftigelser. Med fritidsbeskæftigelser menes der i denne forbindelse aktiviteter der ikke er baseret på at skulle skaffe den udøvende en direkte indtægt. Antallet af steder, hvor amatørmusikere kan præsentere deres musik for publikum, er bestemt heller ikke noget at prale af. De traditionelle spillesteder lider ofte under en trængt økonomi, der gør, at de må se sig nødsaget til næsten kun at satse på de ""sikre"" orkestre for at overleve. Mulighederne for at få kommunale og amtskommunale tilskud til koncertarrangementer er sørgeligt små, ikke mindst på grund af den kraftige nedbarbering af bud-getterne indenfor det kulturelle område. Alt i alt findes der desværre mange orkestre indenfor den rytmiske musik, der aldrig kommer ordentligt i gang af den simple grund, at de ikke har et sted, hvor de kan gå i gang.

Men er der så nogen, der gør noget ved det? - og hvordan?
I foreningslandet Danmark foregår en dialog mellem myndigheder og interessegrupper bedst (eller næsten udelukkende) via foreninger og/eller sammenslutninger. En sådan forening er FAJABEFA. Landsforeningen FAJABEFA (foreningen af Jazz-, Beat- & Folkemusikamatører) har til formål at fremme den rytmiske amatørmusiks vilkår, og at varetage amatørmusikernes interesser i forhold til offentlige myndigheder og lign.

Landsforeningen består af et antal tilknyttede lokalafdelinger (47) samt enkelt-medlemmer - d.v.s. folk der bor i et område uden lokalafdeling. Foreningen har p.t. ca. 6.000 medlemmer.

Lokalafdelingerne er typisk opstået i forlængelse af øvelokaleproblematikken, og har via oprettelse af øvefabrikker (huse med fælles øvelokaler) kunnet modtage støtte i henhold til fritidsloven. Dette er dog, i så godt som alle tilfælde, først sket efter lange og opslidende tovtrækkerier med de lokale myndigheder. Lokalafdelingernes tilbud til medlemmerne er mange og forskellige. Det kan, ud overde vigtige øvefaciliteter, være afholdelse af koncerter med medlemsorkestre, udveksling af bands med andre lokalafdelinger osv....

l forlængelse af lokalafdelingernes tilbud afholder Landsforeningen er række arrangementer; eksempelvis musikertræf, stævner og kurser hvor professionelle instruktører giver sammenspilsundervisning indenfor forskellige genrer. Stævner og kurser er åbne for alle amatørmusikere og kræver ingen særlige forudsætninger. FAJABEFA råder over scener på flere af landets festivals (bl.a. Roskilde og Midt-fyn). På disse scener præsenteres amatørbands fra hele landet til gavn og glæde, ikke alene for musikerne, men også for de mange, der gerne ser bredden i det rytmiske liv dukke op til overfladen - som regel med en misundelsesværdig entusiasme og spilleglæde.

Sekretariat & økonomi
FAJABEFA's sekretariat, der varetager Landsforeningens administration, hartil huse i Sekretariatet f or Rytmisk Musik i Kjeld Langesgade 4 A i København. Sekretariatet for Rytmisk Musik er et kontorfællesskab, bestående af forskellige organisationer indenfordet rytmiske område.

Fra sekretariatet styres den daglige kommunikation mellem landsbestyrelse, lokalafdelinger, enkeltmedlemmer og myndigheder. Sekretariatets ansatte (2 halvtids-og 2 langtidsledige) modtager tilmeldinger til kurser, stævner osv., modtager ansøgningerom tilskud til forskellige arrangementer, der involverer amatørmusikere, samt besvarer henvendelser af enhver tænkelig art.

Landsforeningens aktiviteter er økonomisk set baseret på bevillinger fra Statens Musikråd. De bevilligede penge er en del af Musiklovens midler, og udgørfor perioden 1/4-87 - 31/3-88 kr. 441.000. Hovedparten af de tildelte midler anvendes til de tidligere nævnte stævner, kurser, festivals og pædagogiske work-shops for amatørmusikere. Der uddeles endvidere et beløb til præsentationskoncerter med amatørorkestre.

Men nytter det så noget?
De mange amatørmusikere, der ofte har løbet panden mod en mur af manglende vilje og støttemidler, har via organiseringen opnået resultater. Alene FAJABEFAs repræsentation på sommerens festivals er et slående bevis på dette. Mange lokalafdelinger fungerer udmærket med øvehus og afholdelse af årlig festival. Men, ... der skal hele tiden ske noget - og det gør der!