Forårs-tourné

Af
| DMT Årgang 62 (1987-1988) nr. 04 - side 164-165

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Modtag Seismografs nyhedsbrev
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Dansk Komponistforenings Forårs-tourné 2. marts - 8. maj med fløjtenisten Søren Barfoed og guitaristen Jesper Lützhøft


Af Jesper Lützhøft

Onsdag d. 2. marts spillede fløjtenisten Søren Barfoed og undertegnede en koncert i Sønderborg Medborgerhus. Det er der jo i og for sig ikke noget bemærkelsesværdigt i, heller ikke selvom jeg nævner at vi kun spiller nyskreven eller næsten nyskreven dansk musik. Det er måske heller ikke sens ationelt at vi gentager koncerten 29 gange i marts og april over hele landet; det opsigtsvækkende ligger vel mest i at disse koncerter er blevet foræret til de forskellige arrangører i musikforeningerne, på museerne og i medborgerhusene, der således får mulighed for at præsentere ny musik uden at løbe den sædvanlige økonomiske risiko ved disse koncerter.

Den glade giver er Dansk Komponistforening som var hurtige til at se en god idé, ikke mindst takket være den sprælske formand Mogens Winkel Holm. Ideen er, med klædelig ubeskedenhed, min, og den er på mange måder et produkt af min forundring, ærgrelse og irritation over mange tilsyneladende usammenhængende aspekter af dansk musikliv. I februar ophørte jeg formelt med at være studerende og var så solist, whauw. Nu havde jeg gået på konservatoriet i 9 år, flere optagelsesprøver, stopprøver, høj akademiker. I virkeligheden går sådan en som mig direkte i Tjener-musiker- og artist-forbundet på laveste dagpengesats i 2 1/2 år hvorefter jeg i princippet kan sættes i lære som murer eller blive wc-passer for at beholde min dagpengeret Det er agtværdige job men det er spild af min uddannelse, mine talenter og mig.

For at udskyde dette erhvervsskifte må jeg arbejde, og det betyder i mit tilfælde at spille nogle koncerter. Nu er det jo også det jeg vil, så det er jo bare at komme igang. Traditionelt spilles koncerter i musikforeninger, på biblioteker, museer, højskoler og i kirker m.m.; men i de seneste år har en forfærdende lang række af disse ""arbejdspladser"" fået beskåret deres bevillinger, og det går først ud over de arrangementer som ikke umiddelbart har noget med sædvanlig museumsaktivitet, indkøb og udlån af bøger, undervisning eller indbringende musikalsk aktivitet at gøre. Interessen for at arrangere koncerter findes overalt men pengene mangler, så man tvinges til at satse på ""sikre"" navne, både blandt udøvere og komponister. Der skal herfra aldrig lyde et ondt ord om de ""sikre'*. Det er fremragende musikere og musikken er jo bare i orden. Men man kan jo godt frygte, at den mangel på udfordringer til lytteren denne mulige stagnation kan medføre, fremskynder dinosaurusismen i den nye danske musik.

Interessen for at høre den nye musik ""live"" er i højeste grad til stede hos langt de fleste koncertarrangører, det ved jeg efter at have sendt spørgeskemaer ud til ca. 140 af slagsen, så hvorfor ikke benytte sig af den nysgerrighed? Der bliver skrevet temmelig meget musik som bliver opført en gang i Nikolaj kirke og så på NUMUS og så er den potte ude. Hvorfor er der så få marketingseksperter på ny musik-scenen, når man også gerne vil høre disse ting i Sønderborg, Skagen, Assens og Rødby? Ikke engang i de 4 hjørnestene AUT, DUT, FUT og NUT er man i stand til at arbejde sammen om fælles fremstød eller bare til at præsentere de samme koncerter. Gentagelser af koncerter gør det langt mere attraktivt for musikerne at spille i disse sammenhænge, koncerterne bliver bedre og værkerne kommer nærmere standartrepertoiret. Trægheden på vejen mod repertoirelis terne skyldes måske manglende dømmekraft hos musikere og arrangører; men også at den vanskeligste prøve, genhørets, aldrig bliver aflagt. Nogle af disse prob lemer skyldes jo også i høj grad at vi ikke har det stats- eller basis-ensemble for ny musik, som man nu har sukket efter i så mange år. I Storstrøms amt er der planer om et basisensemble i følge musiklov-revisionen, og samme steds er der planer om at placere et musikalsk grundkursus. Et sådant kursus må nødvendigvis have en slagtøjs-, en klaver-, og en guitarlærer og med disse tre instrumenter peger det uimodsigeligt mod et mere farverigt ensemble end den stryge- og blæserkvintet man på ægte Pavlovsk vis har forestillet sig. Jeg ved at den symfoniske musik på egnen skal støttes af basisensemblet, men der kan assistentkontoen sikkert nok betale det 1/2 horn og den 1/4 fagor en gang om ugen.

Men tilbage til emnet? I Sverige har man Rikskoncerter og det er sikkert noget skidt, men det giver arbejde til en masse musikere, til gengæld er det endnu sværere for de musikere der ikke turnerer for rikskoncerter. Kunne man forestille sig muligheden af at flere forskellige organisationer end Musik og Ungdom lavede landsturneer herhjemme? Ja, altså nu Komponistforeningen, men hvad med bibliotekernes, højskolernes, museernes, med fleres organisationer.

Men tilbage til emnet som egentlig blot er en jublende beretning om hvordan man får tre måneders arbejde, hvordan man får skrevet musik uden at betale for det, og hvordan man promoter ny musik så det mærkes i enhver afkrog af landet Komponistforeningen kunne se problemet med musikforeningernes økonomi, man kendte kun alt for godt de fåtallige opførelser; musikernes træthed af værnepligten overfor ny musik var man vel heller ikke helt ubekendt med. Så da jeg kunne fremlægge materiale der klart viste at musikken kunne bliver spillet for folk der gerne ville høre det, at musikere der gerne ville spille det var der vel kun tilbage at bevilge pengene. Og det gjorde man så med hjælp fra Musikerforbundet og Kunstfonden og vel også Musikrådet.

Der fandtes to nye stykker af Finn Savery og Karl Aage Rasmussen og den gode gamle Cest la mer mêlée au soleil for guitar af Erik Højsgård, derudover indvilligede Anders Nordentoft, Lars Hegaard, Andy Pape og Svend Hvidtfeldt Nielsen i at skrive for fløjte og guitar mod en garanti på 30 opførelser, mindst, indenfor det første år. Dermed kan de forvente en ikke helt ringe koda-indtjening, to musikere har arbejde i tre måneder, hvilket redder dem fra jobtilbud og giver flere dagpenge, og i 30 byer får man præsenteret ny dansk musik for et publikum der har meldt sig frivilligt. En ekstra pointe er det måske at de lokale arrangører må tage entre eller lade være som de vil til disse koncerter. Så også der kan man være med i kapløbet om millionen, i det mindste en tillokkende mulighed for at supplere de slunkne foreningskasser.

Jeg vil naturligvis gøre mit til at dette første forsøg påny-musik-turneer falder heldigt ud, således at man vil sende solister og ensembler ud hvert år. Her skal jeg henvende mig direkte til Komponistforeningen og nævne at det er på høje tid at man bevilger pengene til næste tur hvis man vil med i musikforeningernes programlægning. Det skal pointeres at alle mulige forbehold skal tages således at disse koncerter ikke ender som skruebrækkeri. De må aldrig remplacere en forenings ordinært f as Uagte koncerter d.v.s. at en forening der arrangerer 4 koncerter årligt skal tage denne som den femte. Desuden skal dette turneprojekt gøres alment kendt blandt musikere således at der er åben licitation for turneforslag.

Så er der vel nu ikke meget andet at gøre end at ønske Komponistforeningen tillykke med det nye tiltag og den 75 års fødselsdag forresten,og så ellers vende tilbage til nodestativet, fodskamlen og dette forunderlige gribebrædt og begynde øvningen på de nye værker der kommer ind af brevsprækken i disse dage med titler som Lullaby, Til Columbine (fra Pjerrot), Configurations, Aspekter og afspejlinger, Dreamland, foruden ubetitiede skitser til afprøvning, og så ellers glæde sig til at hilse på nye og gamle bekendte i Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Odense, Århus, Jyllinge, Herlev, Gladsaxe, København K, Louisiana, Frederikshavn, Hjørring, Skagen, Vordingborg, Søllerød, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Skive, Løgstør, Åbybro, Lemvig, Års, Viborg, Kolding, Vejle, Fredericia, Stenløse, Skælskør og København F.

Erik Højsgaard: Cello Concerto Bo Holten: Caccia Radiosymfoniorkesteret Dirigeret af Harold Farbermars
og Michael Schönwandt Erling Bløndal Bengtsson, cello PAULA no. 49

Nye læsere kan begynde her! Vi udlodder 5 eksemplarer af den nye PAULA-LP med Højsgaards Cellokoncert og Hol te n s Caccia blandt de nye DMT-abonnenter. Tegn et abonnement på DMT (6 numre for kr. 140) inden d. 15 april og du er automatisk med i konkurrencen om de 5 LP'er.

DANSK MUSIKTIDSSKRIFT

Valkendorfsgade 3,1151 K

Tlf. 01 15 07 26 Giro 5 00 34 74

Årgang 62/1987-1988, nr. 04