Eksperiment

Af
| Årgang 62 (1987-1988) nr. 05 - side 190-191

Som nævnt i svaret til Ivar Frounberg i dette nummer af DMT refererede paragraf 1.4- 1.6(DMTnr.4,s. 166) til etendnu ikke realiseret elektronisk værk, der bærer arbejdstitlen ""Experiment"".

Som gennemgående træk i min produktion videreforarbejdes fra værk til værk (og fra fase til fase) arbejdsgrundlag, der har vist sig frugtbare. Uden at have realiseret ""experiment"" har jeg derfor i violinkoncerten (som i visse andre værker) lagt en kontinuerlig halvtonemodulation, i såvel op- som nedadgående retning, til grund for de øvrige musikalske processer. Eksemplificeringen heraf ved de (upræcist refererede) fortsatte kvintspiralers kommaforskydninger, er altså i en vis forstand irrelevant for koncerten, men medtoges som forudsætning for denne. Som (arbejds)titlen ""experiment"" antyder, indgår der ubekendte faktorer i projektet. Dog er disse naturligvis ikke forøgelsen af komma-overskridelsernes effekt ved gentagne naturlige kvintgennemløb: Da der såvel projiceres med stigende som med faldende kvint-spiraler vil man vide, at summen af komrnaover-skridelserne allerede efter 26 gange resulterer i en næsten præcis halvoktavtransposition af den oprindelige tonefølge (23,46 * 26 = 609,96 cents), ""sekvensen"".

Usikkerheden baserer sig især på flg. tra aspekter ved ""experiment"", som først kan afklares, når Finn Egeland og jeg, forhåbentlig om et par år, kan koncentrere os helt om værket (og råder over de nødvendige resourcer til virkeliggørelsen!): 1) Vil den hierarkiske basis af uendelighedsrækken kunne modsvare den for skabelsen af toneoplevelse nødvendige perio-disering af den elektriske spænding? Noget taler for, at regelmæssigheden i uendelighedsseriens udfoldelse - omend ikke af periodisk, men - som sagt - af hierarkisk natur vil kunne frembringe en toneeffekt analog med energis trukturemes basale bølgelængde. Hvis dette ikke er tilfældet, stiler vi imod at lade det tonende grundlag for værket bliver normal, elektronisk tonegeneration.

2) Vil den af Finn Egeland opfundne metode til simulering af ""Dobbler-effekten"", via lydpanorering mellem 14 cirkulært ophængte højttalere, kunne realiseres tilfredsstillende i en rimelig stor koncertsal? Den hidtil, af Finn, virkeliggjorte Dobbler-simiilering (der som bekendt, jvf. udrykningskøretøjernes signalændring under hastig kørsel henimod ""tilhøreren"" på gaden, normalt frembringes ved lydgiverens/ys/^c bevægelse i rummet) er nemlig kun realiseret i et lille rum med kort afstand mellem højttalerne. Til gengæld var virkningen frapperende: to tilhørere (en kollega og jeg) blev placerede i en indbyrdes afstand på 5 meter og opfattede hver sin tonehøjde med halvtoneafstand ud fra et generatorsignal, og ved gangbevægelse langs højttalernes retning opfattedes, stadig som subjektivt hørefænomen, en gliden fra den ene til den anden af disse to tonehøjder i

3) Vil ophængning, formodentlig cirkulær (modsvarende højttalernes), af 12 tempererede, halvtonestemte ""resonatorer"" lade den omtalte komma-akkumulering resultere i et høreindtryk, der modsvarer disse 12 resonatorers halvtoner (skønt den uafbrudte kvint-cirkulering i sig selv jo ikke udmærker nogen af de 26 stadiers kommaforskudte toner med noget kendemærke for øret)?

Disse tre problemer er vel nok den mest usikre side af projektet af dette (formodentlig timelange) værkfor elektrofoni og et lille instrumentalensemble, tænkt til opførelse i et rum, hvor tilhørerne enten kan vælge at lytte fra et fixeret punkt eller at bevæge sig imellem højttalerne og derved direkte kontakte de subjektivt baserede toneoplevelser, i skiftende interferens med det stabilt placerede ensemble.

Beskrivelse af værkets musikalske indhold falder ikke indenfor rammerne af denne korte projektbeskrivelse; men de i DMT nr. 4, 85/86 og nr. 4, 87/88 bragte beskrivelser af musikalske processer i min cello- og violinkoncert kan, til en vis grad, opfattes som eksemplariske for nogle af ""experiments"" påtænkte afsnit.

.. ved gangbevægelse langs højttalernes retning opfattedes en glidenfra den ene tonehøjde til den anden!

Fra slutningen af Per Nørgårds violinkoncert ""Helle Nacht"", l. sats, hvor strygerne i en stor glissando-bev æ gelse foregriber 'sekvensen fra 4. sats.