Historier om animation

Musik skal høres - Lidt om Paynter-projektet i Århus 1986

John Paynter, den engelske musikpædagog og komponist, gør opmærksom på, at det vigtigste og altafgørende ved musik er at høre den. Han mener der tales for meget om den, eller at der skrives for meget om den, eller endnu værre at den analyseres sønder og sammen. Man må jo give ham ret i, at musik først og fremmest skal høres, og det er i virkeligheden besynderligt, at det skulle være nødvendigt at pointere en selvfølgelighed af den art.

For at klargøre Paynters principper vil jeg gerne stille nogle modeller op sorn viser hvordan man indtil dato har beskæftiget sig med musik i pædagogisk sammenhæng:

1) Den klassiske lærergennemgang af de store, klassiske musikværker, der skal forberede de unge mennesker på mødet med den store kunst. Specielt komponeret til formålet er for eksempel Britten""s Young Person s Guide, og til en vis grad Prokofjev's Peter og Ulven. Selv om DUT ikke fremfører klassiske værker, så tilhører animations-projekterne i virkeligheden denne model. Man vil lære folk noget, man selv anser for værdifuldt.

2) Sideløbende med denne model finder vi den urgamel metode, at man selv spiller de store værker som amatør. Det kræver at man har lært at spille, og at man er dybt fortrolig med noderne.

3) I folkloristisk musik, og i nyere tid i Orff s Schulwerk eller for den sags skyld i Garage-bandet, spiller man derimod uden noder, og udfra skabeloner, modeller etc. og man spiller selv.

4) I nyere tid er der også gjort noget for at få amatøren til at komponere selv. Under punkt 3 er en improvisation ikke af vejen, men når man dyrker lydformning eller f.eks. båndsløjd, så er det kompositionsarbejdet der er hovedsagen.

Paynter gør opmærksom på, at alle fire modeller kræver at man hører, og at man hele tiden koncentrerer sig om at lytte. I hans Sound and Silence, Classroom Projects in Creative Music fra 1970 beskrives en række undervisningsmodeller, der også kunne kaldes formningsprojekter. det er gjort på en særdeles engageret og inspirerende måde. Man lærer at lytte, man lærer at skabe. Det viser sig nemlig, at børns iboende evner til at skabe, eksperimentere og komponere selv, er meget større end mange voksne troede. For mig har det altid ligget klart, når man kender den fantastiske børnefolklore i form af rim og remser, som er lavet helt uden de voksnes velmenende hjælp. Paynter forsøger at udbygge den evne inden samfundet gør børnene til ensrettede, konvergente mennesker, der uden protest lader sig bedøve af tidens musik, der kommer ud af hovedtelefoner og højttalere i en lind strøm.

Paynters ide er altså at starte i modellens punkt 3 og 4. Men han vil videre, han vil have alle fire modeller med i en stort anlagt kombination. Det er en ordentlig mundfuld, men uhyre interessant Først arbejdes der med en opgivet engelsk folkloremelodi i klasseværelset, og der er opgivet parametre til formningsar-bejdet. Meningen er, at skolebørnene også selv skal komponere og senere spille deres komposition på en koncert, hvor også et Symfoni-orkester spiller komponeret musik over samme melodi og samme parametre. Derved opstår der en syntese, og resultatet bliver en meget raffineret opsøgende virksomhed, hvor man virkelig starter dér hvor børnene befinder sig.

Paynter pointerer endnu engang, at det ikke drejer sig om at komponere noget på papiret, men at høre noget for sig. Musik er ikke papir men lyd! Nu er Paynter naturligvis ikke en langhåret, flippet musikopdrager, der kun focuserer på den sensitive, kreative og oplevelsesmæssige side i mennesket. Der skal naturligvis også være plads til de mere intellektuelle og indlæringsmæssige sider i musikopdragelsen. Mennesket har som bekendt to hjernehalvdele med hver sit speciale. Grunden til at Paynter er blevet aktuel her på dansk grund er, at han netop i 1986 gennemførte ovennævnte projekt med sit værk Contrast for orkester og tilhørere. Det var Århus forskellige skolevæsener og Århus Symfoniorkester med Flemming Vistisen som dirigent, der realiserede det storstilede projekt, som man kan læse om i den såkaldte Paynter-rapport, der kan fås hos Kommune Information, Sønder Allé 8, 8100 Århus C. Det ville ikke være nogen dårlig ide, om nogle danske komponister forsøgte sig med noget lignende.

Bent Lorentzen

Animation - undervisning i ny musik

Ikke blot DUT' s koncerter, men de fleste arrangementer med ny partiturmusik, har et alvorligt problem at slås med i disse år: der kommer ikke mange mennesker og lytter til denne musik. Det er stort set de samme 30-40 mennesker, der turnerer rundt til ny musik koncerter. - Hvordan skal man så tackle det problem? Efter min mening er det ren symptombehandling, når man foreslår, at det ""syge"" musikliv og den nye musik skal helbredes med bedre PR-virksomhed, utraditionelle koncertsteder og -tider, kortere koncerter, mixe den nye musik med andre genrer osv. Nu kunne man fristes til at sige, at den manglende publikums-bevågenhed skyldes, at musikken ikke er god nok. Og det er måske også en del af svaret, men forklaringen kunne også være, at formidlingen af vor egen tids musik er for ringe, både omfangs- og kvalitetsmæssigt. At forskning, undervisning og formidling af den nye og nyeste kompositionsmusik fører en marginaltilværelse, kan man så at sige aflæse på koncerternes publikumstilslutning.

Intentionerne var ellers gode nok i Statens Musikråds betænkning fra 1985, hvor man ville yde tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter, herunder udarbejdelse af materialer om især ny musik... Ikke minds t på den nye musiks område savnes gennemarbejdet og kvalificeret undervisningsmateriale. Forsøgsprojekter med henblik på at afprøve forskellige former for pædagogisk materiale, vil i hø j grad kunne bidrage til f or ny else af undervisningens indhold i almindelighed og til styrkelse af undervisningen inden for den nye musik i særdeleshed. Musikrådet konstaterede i samme forbindelse, at kvalificerede udgivelser af ny orienter e t musik med pædagogisk sigte, fortsat er en mangelvare. Det var ordene i 1985. De gentages hermed i 1988. Og dog, noget er der da sket.

Animationsprojekt

DUT har i en årrække stået som arrangør for en pædagogisk virksomhed, rettet mod børn og unge. Den sk. børnemusikugen tager sigte mod de helt unge, og animationsprojektet er rettet mod gymnasier, HF, universitet og seminarium. Disse aktiviteter har været DUT's beskedne bidrag til den pædagogiske saltvandsindsprøjtning, som undervisningsmiljøet trænger til. Ideen bag animationsvirksomheden er kort fortalt, at elever får mulighed for at beskæftige sig med et værk og herunder at møde værkets komponist. Da projektet har foregået i DUT's regi, har det musikalske udgangspunkt været en DUT-koncert, hvor der har været programsat et animationsegnet værk. De skoler som er involveret tilsendes i god ud materiale om værk og komponist (noder, bånd, artikler mm), så eleverne har mulighed for at forberede sig til komponistens besøg på skolen. Ved selve besøget med komponisten, diskuteres det aktuelle værk, som skal opføres på koncerten, komponistens øvrige produktion, ny musik osv. Erfaringen viser, at eleverne her erhverver et helt håndgribeligt forhold til fagets ""tunge"" ord som teori, analyseformer, konstruktionsprincipper, sociologi - hvordan kan man leve af at være komponist idag? osv. Efter denne seance udleveres fribilletter til DUT-koncerten, hvor eleverne i koncertsammenhæng kan høre det værk, som er gennemgået forud. Endelig er der efter koncerten en eftersnak med musikere, komponist og elever om animationsforløbet, koncertoplevelsen m.v.

På baggrund af dette projekts succes, er det ærgerligt at denne pædagogiske aktivitet, på grund af den økonomiske situation, måske må føre en hensygnet tilværelse i en periode. Man kan så glæde sig over, at et initiativ fra Komponistforeningen har fået Statens Musikråd og Københavns Kommune til at bevilge penge til gennemførelse af animationsvirksomhed med landsdelsorkestrene. Og man kan glæde sig over det vellykkede Paynter-projekt med Århus Symfoniorkester. Endelig kan man glæde sig over, at et fremsynet skolemusik og Amtsmusikudvalg i Frederiksborg Amt nu satser på skole-koncerter med ny musik, som pædagogisk ligger i forlængelse af DUT's animationsvirksomhed.

Undervisning for lærere

Men selvom erfaringen viser, at interessen for ny musik er stor blandt børn og unge, komme vi ingen vegne, hvis pædagogerne ikke uddannes i ny musik - og det efter et brugbart, tidssvarende undervisningsmateriale. Hvor slemt det står til, kan man erfare på midtvejskurser for vordende gymnasielærere. Her trækkes den gamle kanin op af hatten: den uendelige række af ""rytmiske"" korarrangementer af Beatlesmelodier, med værre. Computerteknologi, elektrofoni, analyser af musikvideoer, kvindlige komponister, ny kompositionsmusik synes at være ikke-eksis-terende byer i undervisnings atlasset. Det er chokerende erfaring, at se hvordan musikfaget hænger i stivnede undervisningsformer og forældet, ubrugeligt undervisningsmateriale. Det der i folkemunde hedder ""bongo-pædagogikken"" har haft en fantastisk igangsættende funktion, har været et vigtigt vitamintilskud til musikfagets pædagogik. Nu må noget af al den opsamlede energi anvendes til at opdyrke nye områder inden for faget. Man kunne passende tage udgangspunkt i Edith Lorentzens flere år gamle forslag om at satse på at få lært pædagoger at forholde sig til den nye musik. Man kunne lave animation f or lærere i stedet. Disse animationer kunne man så lave under hensyntagen til tanken om en mere procesorienteret pædagogisk tankegang (DMT nr. 5, 1982/83). Set i et større perspektiv, er det altafgørende, at forskningen og undervisningen i den nye kompositionsmusik prioriteres højt, at faget tager del i diskussionerne omkring de nye strømninger, så vi kan blive bedre til at forstå den tid, det samfund vi lever i.

Anders Beyer Christensen

Bet lysner for den nye musik på Det kgl. danske Musikkonservatorium

Ensemblet for ny musik planlægger fem koncerter.

""På konservatoriet har man længe haft det med ny musik som med vejret. Alle taler om det, men ingen gør noget ved det.""

Ordene kommer fra en studerende, Peter Hanke, der læser musikvidenskab på universitetet og følger musiklederlinjen på Det kgl. danske Musikkonservatorium. Men der er mere end almindelig kritik i dem. Peter Hanke er formand for det nyoprettede Udvalg for Ny Musik på Dkd M, og bag kritikken ligger en overbevisning om, at nu skal det være anderledes.

""Det har længe, for længe, været et problem at integrere den ny musik i undervisningen på konservatoriet. Det gælder faktisk hovedparten af den musik, som er komponeret efter år 1900, at den falder uden for det gængse pædagogiske repertoire. Og det har kunnet mærkes på konservatoriets holdning til musikken. Faktisk har institutionen alt for godt svaret til sit navn og har været bevarende, ikke fornyende. Det nye er imidlertid, at konservatoriet - lærere, studerende og efterhånden også selve institutionen - har erkendt det uholdbare i denne situation. Og det er baggrunden for, at konservatoriet nu har nedsat et udvalg, der skal tage sig af den ny musik. Et udvalg med samme placering som udvalget der tager sig af orkesterkoncerterne, med løfte om et eget budget og direkte adgang til konservatorierådet. Udvalget begyndte sin virksomhed på privat basis. Det stod sløjt til med konservatoriets ensemble for ny musik, der var nogle værkstedsarrangementer, men de var ved at løbe ud i sandet, og det førte til at en række interesserede fandt sammen og udarbejdede et forslag til konservatoriet. I december 87 blev vi så nedsat som et officielt udvalg med Ib Nørholm og Bodil Gümoes som lærermedlemmer, komponisten Hans Stubbe Teglbjærg, fløjtenisten Svend Melbye og mig som studentermedlemmer, og vi har konstateret en bred interesse fra lærere og studerende for at bringe den ny musik frem. En halv snes lærere har allerede tilbudt at deltage i Ensemblet for ny musik fra næs te sæson som led i deres ansættelse. De tager deres elever med som assistenter eller pultkammerater, og på den måde bliver barrieren mellem den ny musik og pædagogikken brudt ned. Desuden arrangeres der værksteder for ny musik. Tre dage hvor Mogens Ellegaard og de accordeon-studerende præsenterer deres instrument for komponisterne, værksteder i moderne vokalmusik som Bodil Gümoes og Hanne Holten står for, og et ""Kammermucirkus"" af Andy Pape, som Palle Heichelmann arrangerer til sommer og som skal præsenteres ved Aarhus Festuge med Tamas Veto som dirigent. Vor vigtigste udadvendte aktivitet bliver imidlertid koncerterne med Ensemblet for ny musik. Vi håber på at afholde fem koncerter næste sæson - nogle af dem i samarbejde med DUT. Vi har søgt om penge til solister og dirigent og om timer til medvirken af lærere og assistenter. Repertoiret omfatter både moderne klassikere og værker af konservatoriets komposi-tionsstuderende. De har hidtil skullet skrabe musikere sammen selv, hvis de ville have deres værker spillet Nu regner vi med, at Ensemblet for ny musik kan give deres værker gode opførelser og bringe dem ud af den isolation, som de ofte har kæmpet forgæves imod.""

Jens Brincker