Leif Segerstam

Danmarks Radios Symfoniorkester får fra sæson 1989-90 ny chef dirigent. Det blir den 44-årige finske dirigent og komponist Leif Segerstam. Han er uddannet violinist, pianist, musikteoretiker og dirigent. Segerstam har været tilknyttet den finske nationalopera i Helsingfors, han har været chefdirigent for Stockholm-Operaen, 1. dirigent på Deutche Statsoper - chef dirigent for radioorkestret i Østrig og er i dag chefdirigent for det finske radioorkester samt generalmusikdirektør i Rheinland-Pfalz i
Vesttyskland. Leif Segerstam har gæstedirigeret overalt i verden - på operascener, i de store koncerthuse. Segerstam er osse stærkt produktiv som komponist - med blandt andet 14 symfonier, 6 violinkoncerter og 45 korte orkesterværker bag sig. Segerstam har ofte dirigeret i Danmark - senest i november 1987, da han ved en torsdagskoncert blandt andet opførte Rich. Strauss Alpesymfoni. Blandt Segerstams planer med Radiosymfoniorkestret er opførelsen af samtlige Mahler-symfonier - samt pladeindspilning af samme. Den senromantiske musik står Leif Segerstams hjerte nærmest - men han har osse en stor interesse for ny musik - Per Wium har talt med Segerstam om formidlingen af ny musik - noget Segerstam jo må overveje som chef for et radioorkester.

Et radiosymfoniorkesters opgave er både at uropføre og gentage de nye værker - så værkerne blir spillet flere gange - det har jeg faktisk skrevet under på og det er stimulerende ...

Netop dét, at du både er komponist og dirigent, det er jo lidt usædvanligt i dag - det var mere almindeligt før i tiden - Mahler, Beethoven, Brahms osv. - mens der i dag er mange dirigenter, der kun er dirigenter og der er især mange komponister, der kun er komponister - er det derfor musiken i dag er blevet vanskeligere - både at spille og at lytte til?

(griner) Ja. - Jeg er et meget naturligt menneske og jeg kræver altid at det, man gør, har en menneskelig motivation - selv om det måske er ""mislyd"", dissonanser eller den slags. Der findes både mislyde og dissonanser i naturen og der findes ""groteskerier"" - man skal ikke ha' tabuer. Og jeg mener, megen moderne musik i dag går tilbage til naturen - der er mange komponister, der for tiden vover at være nyromantiske og ekspressionistiske - og jeg hører til dem.

Er der nogen af de nordiske komponister, vi kender i dag, som stadig vil markere sig om 40 og 50 år?

Tag nu fx det værk, der lige har fået Nordisk Råds Musikpris -Magnus Lindbergs Kraft - som er så vanskeligt at opføre. Blir det den schlager, som man kommer til at høre en gang om ugen rundt om i provinsen? - Det blir det nok ikke, men det fik prisen - hmm... - dem som overlever, overlever måske ikke på grund af deres genialitet elier individualitet -men fordi de udfylder en funktion og kan bruges i den koncerttradition, som vi har i dag. Nåh, for nu at svare på dit spørgsmål -Nørgårds værker kommer til at overleve - og Eliasson og Sandström i Sverige -Norge ved jeg så lidt om - i Finland er der så mange ...

Du har dirigeret i de fleste vestlige lande - er holdningen til ny musik ens overalt?

Altså, i Østrig er det svært at komme igennem, måske fordi østrigerne ikke selv har en ""superkomponist"" - og det er synd med den store tradition de har og med de fantastiske orkestre, at der endnu ikke er dukket en stor komponistpersonlighed op ... I Japan har Takemitsu og hans komponistkolleger skabt en stor interesse -næsten som her i Norden. I de nordiske lande er interessen og åbenheden unik

Men trods alt, det store publikum kan ikke li ny musik - hvorfor ikke? Er det publikum eller musiken, der er noget i vejen med?

De reagerer jo positivt, hvis udførelsen kommunikerer ... og så vidt jeg véd er jeg en ""undtagelse"" - ""det er lige meget hvad det er for en musik - der er ingen 'døde' toner, når Segerstam dirigerer moderne musik - der er kun 'levende' toner...""

.. .jamen allerførst skal man jo sikre sig at publikum overhovedet kommer ind i koncertsalen - noget andet er det, der sker når de sidder derinde - hvorfor har flertallet ikke interesse i at komme til koncerter med ny musik?

Jeg tror ikke klimaet for moderne musik er så dårligt - når ellers den moderne musik får lov at blive opført - det sker bare ikke så tit... men - moderne musik har været for isoleret - den har ikke haft en chance for at appelere til det store publikum - på grund af udførelsen - mange orkestre har bare gjort det af pligt - ""okay, vi gør det..."" - men uden engagement. Men efterhånden er institutionerne klar over, at de ikke skal ""hyre den forkerte dirigent..." Man har jo været igennem Neanderthal-misforståelserne -Darmstadt, Stockhausen og hele slænget- det har ingen fremtid. Hvis man skal ramme de unge fx, må der være en intensitet, en ekspressivitet - ligesom ved en koncert med Chicago. Musik skal ikke bare appelere til øret - musikken skal røre ved lytteren - der skal ske noget - en kollektiv ""live-happening ...""

Er der ikke et problem i den måde, den nye musik præsenterer sig på? - og er det ikke Kronos-kvartetten, som lige nu viser vejen frem ved at lancere sig som et anti-klassisk ensemble ...

(afbryder) - jo, jo, det er sådan man skal gøre ...

...jamen er du ikke som dirigent for institutionaliserede orkestre fanget i, at du skal stille dig op i det tøj, dirigenter nu har haft på i 200 år - og f or søge at sælge varen på den måde?

Næh, for jeg gør det så levende, at jeg kan beholde frakken på - det forstyrrer mig ikke ...

... nej, det forstyrrer ikke dig, men det skræmmer måske det nye publikum?

Hmm - i Danmark er man så fri - måske skal man lave et liveshow først - tage frakken af, trække bukserne ned og vise den bare ... og si'e: ""Nå, nu skal vi ha' lidt Mozart...""

Det tør du ikke ...

Jo, hvis det står i partituret…