Kvinder komponerer, dirigerer og musicerer

Af
| DMT Årgang 63 (1988-1989) nr. 02 - side 71-72

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Nordens kvindelige Symfoniorkester, dir. Camilla Kolchinsky, festforestilling i Oslo Koncerthus 5.8.1988. Værker af nordiske komponister.


Af Musse Magnussen

Højdepunktet på det fantastisk righoldige og forskelligartede kulturprogram, som blev tilbudt i forbindelse med kvindekonferencen Nordisk Forum (30/7-7/8), varden stort anlagte symfoniorkesterkoncert fredag aften. Orkestret var sammensat til lejligheden af professionelle musikere og enkelte studerende fra de fem nordiske lande, alle kvinder. Som dirigent havde man valgt den russiskfødte Camilla Kolchinsky, som nu bor i Oslo.

Idéen var, at alle disse kvinder (ialt 67) skulle fremføre værke af nordiske kvindelige komponister, for at vise kvinders styrke også her, - og sådan blev det.

Inge Bruland, lektor ved Musikvidenskabeligt Institut i København, som længe har været meget aktiv for at udbrede kendskabet til kvinders musik og musikhistorie bl.a. gennem foreningen Kvinder i Musik, stod for hele planlægningen, rekrutteringen af musikere, udvælgelse og fremskaffelse af noder og alle andre praktiske ting i forbindelse med orkestrets deltagelse i Nordisk Forum.

Resultatet var imponerende. Allerede ved åbningen af Nordisk Forum præsenterede orkestret sig med en festouverture af Maj Sønstervold (N) og en fælleskomposition bestilt til lejligheden hos Synne Skouen (N), Birgitte Alsted (DK), Mist Torkelsdottir (Is) og Kerstin Jeppsson (S).

Efter kun tre dages prøver lykkedes det dernæst orkestret at indstudere hele 9 stort set ukendte nyere værker og præsentere en flot og vellykket koncert. Der var især 3 afkompositionerne, som umiddelbart gjorde et stort indtryk: Islands Karolina Eiriksdottir med l. sats af "Sonans" fra 1981, som bl.a. udmærkede sig ved en raffineret hyppig brug af pauser, velformede melodiske linier, som førtes igennem med spændende klangskift i instrumenteringen og en kammermusikalsk brug af orkestret, som bl.a. lod cellogruppen have nogle smukke unisone solopassager. Dette gav tilsammen en tæthed og intensitet i udtrykket, som dog var gennemsigtig. Det er musik, som fænger og trækker opmærksomheden med hele vejen, også fordi den blev godt formidlet af orkester og dirigent.

Kaija Saariaho fra Finland fascinerede mig med sin "Verblendung" for orkester og cumputer tape fra 1982-84. Men snarere end forblændet følte jeg mig taget med på en flyvetur i verdensrummet eller måske ned i materien på atom- og molekyleplan, ind i fjerne dimensioner. Omgivelserne skiftede hele tiden, mens vi susede af sted, længere og længere ud eller ned, indtil vi til sidst forsvandt lige så stille.

Fra Danmark gjorde Birgitte Alsted indtryk med sin legende fantasifuldhed i "Solen og jeg" for bømekor og instrumentalensemble, som hun skrev i 1981 på bestilling af Berlingske Musikkonkurrence. Birgitte Alsted er så dejlig uortodoks i sin musik, også her, hvor temaet er børn og unge, konkurrence og belønning kontra fantasi og kærlighed. Temaet levendegøres ikke kun gennem tonerne og ordene, som er en blanding af Birgitte Alsted's egne og et digt af Karl Antz, men også ved teatereffekter; nogle af orkestermedlemmerne rejser sig pludselig op midt i det hele, som om de vil sige eller gøre noget, bryde ud eller vise sig, men de må pænt sætte sig ned igen på tegn fra dirigenten.

Af øvrige værker skrevet i 1980'eme hørte vi: en uropførelse af Gudrun Lund (DK): "Walking alone" for klarinet og orkester fra 1984, "Le Tombeau des Naiades" for sopran og orkester fra 1981 af Cecilie Ore (N) og Åse Hedstrøm (N) med "Faser" fra 1982, som afsluttede koncerten.

Der blev imidlertid også spillet et par værker af ældre dato. Mange af os er tilbøjelige til at tro, at det først er i de sidste 20 år, at kvinder er begyndt at "trænge ind" på traditionelt mandlige områder som f .eks. komposition. Men sandheden er, at der altid har været kvinder som komponerede.

Elfrida Andrée (1841-1929) havde betydelig succes i Sverige og var foregangskvinde på flere områder: hun var medvirkende til at loven i 1861 blev ændret, så kvinder kunne få organiststillinger; hun var Sveriges første telegrafistinde og hun blev domorganist i Göteborg, hvor hun fik mere i løn end nogen anden domorganist i Sverige. Hun skrev symfonier og ledede mere end 800 folkekoncerter i Göteborg. Festforestillingen i Oslo indledtes med 4. sats af hendes symfoni i a-mol fra 1879.

Pauline Hall (1890-1969) var en betydningsfuld person for norsk musikliv som medstifter og leder af Ny Musikk (norsk sektion af ISCM) fra 1938-1961. Som komponist blev hun først kendt for sine romancer, men er idag mest kendt for sine orkesterværker, især "Verlaine-Suite" fra 1929 hvoraf vi hørte 2. sats, der tydeligt viser hende som impressionist

Anne-Marie Ørbeck (f. 1911) har altid skrevet tonal musik inspireret af bl.a. Mozart og de russiske komponister. Vi hørte hendes smukke "Pastorale og Allegro" for fløjte og strygeorkester med Ingrid Holck som solist

Jeg vil varmt anbefale de nævnte komponister og deres værker til danske koncertarrangører og publikum. Ikke kun fordi en større repræsentation af kvindelige komponisters værker på koncertprogrammerne og i medierne vil virke opmuntrende på andre kvinder som ønsker at komponere, og være med til at nedbryde vores fordomme omkring kvinders evner i den retning og vores vaneforestillinger om komponisten som et hankønsvæsen. (Tænk på alle de ubrugte talenter, der må findes blandt kvinder). Heller ikke kun fordi det burde være en selvfølge, at kvinder, i lige så høj grad som mænd, er med til at præge vores kulturliv som skabende kunstnere også inden for det "klassiske" musikliv! Men i ligeså høj grad fordi disse individuelle komponisters værker er nye, spændende og originale.

Årgang 63/1988-1989, nr. 02