Kuhlaus Lulu på CD

LULU. Romantisk opera af F. D. R. Kuhlau. efter Wieland "Lulu eller tryllefløjten". Radiosymfoniorkestret og Radiokoret, dir.: Michael Schøn-wandt, sol.: Risto Saarman, Anne Frellesvig, Tina Kiberg, Ulrik Cold, Erik Harbo m.fl. Kontrapunkt 32009/11, 3 cd.

Af Jens Brincker

At Kuhlaus "Lulu" skulle blive den første danske opera på cd-plader, ville mange have forsvoret. Når vi nu har Carl Nielsens "Maskarade" og "Saul og David" eller Heises "Drot og Marsk" for ikke at nævne andre mere populære eller historisk mere betydningsfulde danske operaer. Men den berømmelse, som Kuhlau i sin tid nød langt ud over landets grænser, fornægter sig ikke. Selv om han tager fat i samme emne, som Mozart behandlede i »Tryllefløjten«, og komponerer det omtrent samtidig med, at Weber skrev "Jægerbruden", står hans "Lulu" hverken i skyggen af den geniale forgænger eller den radikale samtidige. Den er værd at lytte til på egne præmisser. Præget af samme brede stilistiske spektrum som Mozart trak på i sit syngespil - fra den folkelige tone i drikkevisen "Kloden måtte styrte sammen" til den store koloraturarie - og gennemsyret af en harmonik, en motivbehandling og et orkesterspil, der gør titlens anvendelse af begrebet 'romantisk' berettiget.

Derfor velkommen til "Lulu" på cd-markedet, og til Kontrapunkt, der sammen med Danmarks Radio har produceret indspilningen på grundlag af båndene fra radioudsendelsen i august 1986.

En live-indspilning kan man nu ikke kalde optagelsen. Den er redigeret sammen af studieproduktioner foretaget omkring koncertopførelsen og er mere komplet end den version, der blev sendt i radioen. Personligt synes jeg, at det er en fordel. Den særlige aura, der kan være over en koncert eller en operaopførelse, har det med at forsvinde, når den søges fastholdt på plader. Tilbage er så kun de irriterende fejl og støjen fra tilhørererne, som er //ve-indspilningens minus. Så hellere en redigeret produktion, der søger at nå det bedst mulige resultat.

I dette tilfælde er det lykkedes et langt stykke hen ad vejen.

Radioorkestret og Radiokoret klinger smukt og står fint balanceret i forhold til solisterne. Michael Schønwandts tempi og hans greb om Kuhlaus musik er sikkert og pointeret. Og solisterne er med en enkelt undtagelse fremragende. Undtagelsen er man ked af at nævne, for Anne Frellesvig gjorde et godt stykke arbejde, da hun sprang ind i det svære parti som Sidi og reddede forestillingen. Sympatien bølgede mod hende ved koncertopførelsen, men nu er det historie. Tilbage står, at Anne Frellesvigs koloraturer i Sidis store arier ikke er helt på samme niveau som resten af indspilningen, og det svækker helhedsindtrykket for netop Sidis arier viser Kuhlaus muskdramatiske kunst fra en af dens flotteste sider.

Til gengæld er Anne Frellesvig udmærket i de mere lyriske, stilfærdige afsnit, og hendes prins Lulu, Risto Saarman, erstatter med helteklang, hvad han sætter til i forsøgene på at udtale den - for en finne aldeles umulige -danske tekst. Sammen med Tina Kibergs Vela giver han operaens første scener en vokal prægnans, som hjælper Kuhlaus musik over den lidt konventionelle begyndelse. Helt fremragende som Sarastro i ond version er Ulrik Cold, der giver troldmanden Dilfeng format og farlighed, og som hans vanskabte søn Barca scorer Erik Harbo mange points med sin sikre karak-teriseringskunst.

I løbet af efteråret er cd-indspilningen af "Lulu" allerede blevet udsolgt i første oplag, hvoraf broderparten er gået til udlandet. Et nyt oplag er på markedet uden de kode-problemer, som gjorde det vanskeligt for nogle cd-afspillere at identificere numrene på de to sidste plader. Kuhlau har fået sit velfortjente, men forsinkede internationale gennembrud som operakomponist, og man kan så håbe på, at der er skabt mulighed for at flere danske opera-opførelser kan finde vej fra radioens arkiver ud på det internationale cd-marked. "Lulu" er den første, men som sagt ikke den eneste danske opera, der skulle have en fair chance.