Den ny musiks formidling

Af
| Årgang 63 (1988-1989) nr. 04 - side 121-121

I forbindelse med Komponistforeningens Jubilæum, turnerede slagtøjsspilleren Gert Sørensen og komponisten Poul Ruders rundt på uddannelsesinstitutioner og demonstrerede og fortalte om Ruders' slagtøjskoncert, der blev uropført den 5. dec. 1988 i DR. DMT har talt med Gert Sørensen om den ny musik: publikum, pædagogiske muligheder og udfordringer.


Af Anders Beyer

Der har i de seneste år været en voksende forståelse for vigtigheden af at integrere den ny musik i undervisningen. Projekter som DUT's animationsprojekt, Frederiksborg Amt's store satsning på skolekoncertområdet, Paynter-projektet i Århus, Ensemblet for ny musik på konservatoriet, Finn Egeland Hansens "Ny musik i skolen", Københavns Kommunes musikskoles aktiviteter, og senest Komponistforeningens tiltag i forbindelse med jublilæet. Gert Sørensen, som i en årrække har været professionel udøver og underviser på musikskoler og lavet skolekoncerter, mener tiden nu er inde til at samle erfaringerne: »Det er ikke nok, at velmenende musikere tager ud på skoler og demonstrerer færdigheder - det er ikke nok, at der laves en radioserie om ny musik - det er ikke nok, at der holdes etkursus på universitetet om Per Nørg ards musik - det er ikke nok, at samrådet for musikundervisning alene laver en konference. Vi er nu på alle måder forpligtet til at få et overblik over, hvad vi ved og specielt ikke ved om ny musik i pædagogisk sammenhæng. Hvor bliver den store diskussion af, som Musikrådet lagde op til i betænkningen fra 1985? - hvornår nedsættes det udvalg som skal kulegrave hele den ny musiks situation på undervisningsområdet? Den spredte fægtning, som man har været vidne til igennem de sidste år, er i længden uholdbar.«

Set fra musikerside må der være en række erfaringer, som undervisere og koncertarrangører kan drage nytte af. »Det er fristende at drage en sammenligning mellem formidlingen og undervisningen i ny musik og den uhyre beskedne publikumstilstrøm-ning ved koncerter med ny musik. Tag nu f .eks. Europakoncerten 5. dec., hvor Pouls stykke blev uropført. Det er ikke tilfældigt, at det stort set var den eneste koncert i Komponistforeningens festival som var godt besøgt: mediedækningen var i top, værket var blevet introduceret i pressen og på en del uddannelsessteder. Der var kort sagt gjort et solidt benarbejde for oplyse om den begivenhed. Nuvel, det var jubilæumskoncertog hovedbegivenhed, men alligevel.... Ofte er man også medvirkende ved ny musik-koncerter med dræbende kedsommelig musik. Komponisten Svend Hvidtfelt Nielsen siger, at han tænker på et rock publikum, når han komponerer. Når jeg lytter til musik er det også stort set kun rock, i den senere tid udelukkende Prince. Kunne man ikke se at komme ud over den bornerte koncertplanlægning, som ikke giver plads til det genreoverskridende, det visuelle, performance-agtige. Der er alt for megen Off-Broadway-musik i den ny kompositionsmusik.« Siger slagtøjspilleren, der vakte opsigt i miljøet ved at optræde i noget så udfordrende som skindbukser.

Men hvad med koncertplanlægningen, hvordan kunne den helt konkret gøres bedre. »Der var en DUT-koncert i forrige sæson med værker af blå. Per Nørgård og John Tchicai. Ved denne koncert var der fyldt i konservatoriets festsal med ny musik- og rockpublikum. Det kan lade sig gøre - Års Nova har også vist det med Østen i Vesten. Jeg kunne godt tænke mig også at arbejde sammen med folk som Mikkelborg, Dørge og Tchicai og multi-bands som 'Jungleorkestret'. Der er publikum, hvis koncerterne er ordentlig skruet sammen. Derudover kommer der alt for mange rentud sagtelendige værker til opførelse. Som øjeblikkelig smitter af påpublikumsinteressen. Til komponisterne: hvis ikke musikken kan bære afsig selv, skal I ikke gøre Jer forhåbninger om, at andre end 'eliten' får den at høre. Og vi musikere gider ikke spille den, hvis stort set ingen kan lide den. Jeg tror overhovedet ikke på den musik, som kræver programnotelæsning i timevis og gennem-lytning masser af gange. Per Nørgårds "I Ching" er et godt eksempel på, at der kan laves musik som umiddelbart så at sige går ind på alle planer, og som musiker har man en klar fornemmelse af, at folk går berigede hjem, når de har hørt den musik«, slutter Gert Sørensen.