SONANZA-ensemblet på CD

Sonanza. Contemporary Nordic Chamber Music. Acoustica ACCD - 1010 (distribueres via Caprice).

Af Bertel Krarup

Med værker af Olav Anton Thommesen, Per Nørgård, Anders Eliasson, Arne Mellnäss og Magnus Lindberg må titlen på denne helt nyudsendte CD med det svenske ensemble Sonanza, Nutidig nordisk kammermusik, siges at være både rimelig og dækkende. Al musikken er her fra 1980'erne, og de implicerede komponister er hver for sig yderst fremstående nulevende repræsentanter for de respektive nordiske lande, hvoriblandt man kun leder forgæves efter Island.

Lad det være sagt straks: denne CD er en meget attraktiv udgivelse. Værkerne klæder hinanden, udførelsen er gennemgående fremragende og optagelsen klinger decideret godt. Allerede åbningen - med Thommesens "Gnostic Fragments" (1985) for mezzo-sopran, fløjte, violin, cello og klaver - prenter sig uforglemmeligt: på én gang fejende flot (klaverets fanfare-lignende begyndelsesfigurer) og samtidig hemmelighedsfuld og dragende. Også det afsluttende værk, Lindbergs klaverkvintet "... de Tartuffe, je crois ... " (1981), står usædvanlig stærkt, skiftende mellem to niveauer, et der repræsenterer Moliéres verden og et der repræsenterer nutidig drømmeverden, og skønt den er lidt utypisk ved sin udstrakte citatbrug, er den et tidligt vidnesbyrd om Lindbergs store og originale begavelse (han var dengang kun 23 år). Begge værker ligger ideelt for ensemblet, og jeg må nok tilstå, at de formig er favoritterne i denne indspilning. Dette sagt helt uden at forklejne Nørgards "Prelude to Breaking" (1986 - ni medvirkende samt dirigent), der er et meget fascinerende værk (med helt konkret inspiration i oplevelser af havets brændingseffekt på en sydindisk strand); men det forekommer mig, at ensemblets udførelse her - især i de svagere afsnit - er lidt vel konkret, en smule stiv. "Senza Risposte" (1983) af Eliasson og "Gardens" (1986) af Mellnäs, CD'ens to svenske bidrag, er begge vægtige værker, der fremføres indforstået og med hengiven indlevelse.

Udgivelsen bekræfter Sonanzas sjældne klasse og store fleksibilitet (i og med talrige kombinationsmuligheder på basis af kernebesætningen: træblæsere, strygekvartet, klaver, slagtøj og sang). At ensemblet, der blev dannet i 1982, rangerer som et af de bedste kammerensembler i Norden, fik vi her i landet dokumenteret ved to koncerter, som FUT arrangerede for godt et år siden, i januar 1988. Heldigvis bliver der snart lejlighed til nye genhør med Sonanza, bl.a. under Musikhøst 1989 (den 12.5. -15.10 - hovedtemaet er ny finsk musik), hvortil FUT har sikret sig ensemblets medvirken med hele to koncerter. Men indtil da kan man altså berige sig med denne CD, der på mange måder er et dejligt bud på livsduelig nordisk kammermusik.