Triptykon i Århus
Hvor arrangementerne med Ruders og Bentzon blev afviklet med forbillede i DUT's animationsprojekter, var Århus-folkene med Jens Rossel og Gudmundsen-Holmgreen tydeligvis inspireret af John Paynters idéer (læs mere om Paynter- og animations-projekt i DMT nr. 5/6 1987/88). Pelle Gudmundsen-Holmgreen gennemgik sin komposition "Triptykon" for slagtøj og orkester for musikgrenelever på tre Århus-gymnasier. Komponisten havde forinden sendt deltagerne en række srnå og enkle kompositionsopgaver, der havde relevans for "Triptykon". Opgaverne skulle løses sådan at de kunne spilles og eventuelt anskueliggøres ved hjælp af et grafisk partitur - men uden at eleverne havde hørt "Triptykon".
I ugen før koncerten aflagde komponisten besøg på gymnasierne, hvor han dels gennemgik løsningen af opgaverne, dels talte medeleverne om musik i almindelighed og specielt om sin egen musik. Her fik eleverne for første gang en optagelse af værket at høre. - »Det er uendeligt spændende. Jeg dyrker selv komposition, og Pelle er meget inspirerende, men det er ikke musik jeg går og lytter til. Den behager ikkr, det er snarere en intellektuel nydelse. Konstruktiv musikfor konstruktionens skyld«, sagde en af gymnasieelevene ifølge Aarhus Stiftstidende, der også citerede en af lærerne: »Det har været lidt af et chok for mange af eleverne, men der er meget, som tiltaler dem, ikke mindst den rytmiske puls, som gennemsyrer Pelles musik. Det væsentlige i forbindelse med at indføre unge i nutidig musik er også, at der er noget at se på.«
I dagene op til koncerten var der adgang til prøverne på "Triptykon" i Musikhuset med introduktion ved Jens Rossel, hvilket ca. 400 gymnasieelever fra Viborg, Kolding, Fredericia og Århus benyttede sig af. Til selve koncerten blev eleverne tilbudt fribilletter, som ca. halvdelen af eleverne overværede.