En årgang gik

Det nummer af DMT, du læser nu, er det sidste i årgang 63. Ikke noget at snakke om, men en selvfølgelig markering af kontinuiteten i Danmarks ældste kulturtidsskrift og Nordens ældste musiktidsskrift.

Men dette nummer af DMT er også det sidste i årgang 1. Nemlig den første årgang som Foreningen Dansk Musiktidsskrift har udgivet efter det økonomiske sammenbrud, som ramte DUT og DMT sidste forår, og rekonstruktionen af DMT. Og det er nok et par overvejelser værd.

Først og fremmest en tak til de mange, der ikke svigtede, da det kneb. Til Statens Musikråd der avede egne ambitioner om at blive tidsskriftudgiver og i stedet gav DMT et tre-årigt moratorium. Til vor æresabonnent Henrik Glahn der formidlede støtte fra Den Berlingske Fond og Sonningfon-den, så vi kunne vedgå arv og gæld fra DUT. Til Musikvidenskabeligt Institut der stuvede lærere sammen og skaffede tidsskriftet gratis redaktionslokaler. Til EDB firmaet Uni Mac der med aldrig svigtende idealisme og forretningsmæssig fairness udarbejdede programmer til tekstbehandling og layout og lærte redaktionens medlemmer "desktop-publishing". Til annoncørerne, både de gamle og de nye, der betragtede DMT som et sundt papir og fortsatte med at investere. Og til abonnenterne der fortsatte med at holde tidsskriftet, selv om de nu skulle på posthuset og betale en ekstra giro.

Takket være alle disse har det været umagen værd at rekonstruere med den ene hånd og redigere med den anden, for det har været redaktionens vilkår i det forløbne år. Og takket være dem er det lykkedes at komme igennem årgang 63 uden økonomiske katastrofer, så DMT nu kan se de næste par årgange i møde uden frygt for fallit, udstyret med et velfungerende sekretariat og et moderne, effektivt produktionsapparat.

Læserne bliver de første, der skal nyde godt af det. Fra 64. årgang udkommer DMT atter med det traditionelle antal numre: Otte om året. Det betyder mere stof, større aktualitet og selvfølgelig også en højere pris: Abonnementet stiger med 25% fra 140 kr. til 175 kr., og det synes vi ikke er urimeligt. Posttaksterne er steget, udgivelsesfrekvensen øges med 33%, vi er stadig billigere end de øvrige musiktidsskrifter herhjemme.

Når vi vil være billigere hænger det sammen med DMT's ambition om at blive større. Fra gammel tid er Dansk Musiktidsskrift en københavnerbegivenhed. Det stammer tilbage fra dengang, ny musik var et hovedstadsfænomen. Men det er ny musik ikke mere, den er blevet landsdækkende med foreninger på Fyn, i Århus og Nordjylland. Derfor er både Fyn og Jylland med i DMT's udgiverforening, og det forpligter redaktionen til at bygge en læserkreds op vest for Valby bakke. De første skridt er gjort med udgangen af denne årgang. De vil blive fulgt op.

Men vi vil også have lov til at tænke på os selv. På redaktionen der begyndte som redaktionskomité, derpå blev tvunget ind i rollen som rednings- og rekonstruktions-komité, og nu endelig kan koncentrere sig om at fungere som redaktion. Det muliggør et generationsskift så ungdommen kan komme til. Det redaktionelle fællesskab overlader posten som ansvarshavende til sit yngste medlem, Anders Beyer - i forvisning om at Dansk Musiktidsskrift har genvundet sin manøvredygtighed.

Mogens Andersen - Jens Brincker