Anmeldelser

Tværstand - musikrådets nye blad

Af Niels Krabbe

Det danske musiktidsskriftsmarked - i hvert fald den mere officielle del af det - har gennem de sidste par år haft sine ups and downs. Derhar både væretgrøde og dvale. Man kan i flæng navne: skilsmissen melle DUT og DMT med deraf følgende reorganisering af DMT (for nu at begynde med nærværende blad, som jo forøvrigt erlandets ældste); MM, som snart har været på gaden, snart har været uden økonomisk dækning; OPUS, som for knap et år siden iværksatte en intern oprustning med delvis ændring af sit ansigt til følge og nu synes at være kommet til fornyede kræfter; og endelig Modspil, som efter sigende er i færd med en afvikling efter mere end 10 års ihærdig og i-dealistisk indsats. Hertil kommer naturligvis en lang række specialtidsskrifter af mere eller mindre pretentiøs art for en række veldefinerede delområder inden for dansk musikliv. Dem ses der i denne sammenhæng bort fra.

Driftsmidlerne til disse tidsskrifter kommer i alt væsentligt fra tre kilder: abonnenterne, annoncerne samt tilskudene fra Statens Musikråd. Det er næppe helt forkert at hævde, at disse midler udgør en nogenlunde konstant størrelse, der er uafhængig af antallet af tidsskrifter. Dermed være ikke sagt noget om, hvor mange eller hvor få musiktidsskrifter, der bør være på markedet, men såfremt synspunktet er rigtigt, er det ikke u-væsentligt at have med i billedet. Det er vel sådanne overvejelser, der lå bag de forlydender, der på et tidspunkt var fremme, om at tidsskriftstil-skud fra Statens Musikråd kunne tænkes koncentreret om et altomfattende statsligt musiktidsskrift. Sådan er det som bekendt ikke endt, og heldigvis har vi da endnu de nævnte tidsskrifter med hver deres forholdsvis klart definerede stofområder og deraf følgende målgrupper - men også med deres nødvendige indbyrdes kamp om læsere og tilskudsmidler. Og de sidste er der som bekendt pr. definition for få af!

Nu er markedet så blevet forøget med endnu et tidsskrift, Tværstand udgivet af Statens Musikråd selv. Det udkom i december måned med sit første nummer i et nydeligt format og et udstyr, der ligger midt imellem det i den henseende meget "kommercielle' OPUS og det grå og kedelige udstyr, som ofte kendetegner statslige informationsorganer. Det er planlagt til at udkomme fire gange om året, og så er det iøv-rigt gratis. Institutioner under Kulturministeriet og Statens Musikråd får det automatisk tilsendt- andre kan rekvirere det ved henvendelse til rådet.

Man kan jo mene meget om smarte associationsska-bende navne på tidsskrifter. Ifølge bladets leder er baggrunden for navngivningen af denne nydannelse, at det vil »skrive ukonventionelle rapporter fra et ofte modsæt-ningsfyldt samarbejde, der for at lykkes kræver tværgående standpunkter og inspirerer til genreoverskridende metoder, som ikke altid kan respektere den klassiske satslæres strengeste spilleregler« (s. 3). Deraf navnet Tværstand!

Ud over denne leder indeholder nummeret yderligere tre længere artikler: en gennemgang af musiklovsre-visionen 1987 af rådets formand Finn Egeland Hansen, et oplæg af Jens Brincker til Statens Musikråds uddan-nelseskonference i begyndelsen af december "Musiklæreren i kundskabssamfundet" og endelig en beretning om en undersøgelse af musikskolernes vilkår, skrevet af musikskoleleder Otto Laust Hansen, "Musikskolernes blomstrende krise". Hertil kommer orienterende petit-stof om dele af rådets løbende virksomhed.

Nu er det jo ikke god tone i en anmeldelse at hæfte sig ved, hvad der ikke står i stedet for at koncentrere sig om, hvad der faktisk står. Men som udenforstående må man undre sig over, at man i første nummer af musikrådets eget blad skal lede forgæves efter en så 'naturlig^ ting som en redegørelse for, hvordan rådet egentlig opfatter sin egen rolle i dagens danske musikliv. Hvad er dets overordnede politik? Hvilken målsætning har man? Hvilke ønsker og idealer? I hvilken retning ønsker man at musiklivet skal bevæge sig?

Der kan være flere forklaringer på, at en sådan redegørelse mangler. Den elskværdige er, at rådet ikke selv er opmærksom på sin egen centrale betydning, og derfor ikke mener at noget sådant kan være interessant for bladets læsere. Den uelskværdige er, at man så at sige ingen politik har - eller ikke ønsker at delagtiggøre andre i den af angst for eventuelt at kunne blive fastholdt på den. Hvis det første er tilfældet, kan der let rådes bod på det i næste nummer! Hvis det er det sidste, er det værre; for så nærmer det sig despoti!

Ganske vist indeholder bladet som nævnt en grundig redegørelse fra formanden om musiklovsrevisionen 1987 - iøvrigt en redegørelse, som fortsættes i næste nummer.

Men heller ikke denne redegørelse indeholder ret meget af det, der her efterlyses. Den er i alt væsentligt en gennemgang af de 33 punkter, som musikrådet agter at tage op i de kommende år under devisen "musiklivets trivsel og dets videre udvikling". Det er da muligt, at der ud af disse punkter - hvoraf som sagt kun de første er nævnt i dette nummer afbladet - vil aftegne sig et klarere billede af, hvad rådet står for; men det havde været mere betryggende, om dette billede var tegnet i Tværstands intro-duktionsnummer.

For at vende tilbage til udgangspunktet. Det siger sig selv, at midlerne til dækning af Tværstands produktion skal tages af musikrådets samlede bevilling. Naivt udtrykt: depenge, det koster at producere Tværstand- og det er vist egentlig ganske mange - går i en vis for stand fra de øvrige tidsskrifter. Man må derfor spørge sig selv om, hvorvidt det nye blad når ud til en læserkreds, som er større end den de eksisterende tidsskrifter allerede når. Hvis ikke det er tilfældet, kunne rådet ligeså godt - og langt billigere - have købt en side hos hver af de gamle og her givet den orientering, som man har følt behov for at give med Tværstand.

Alt, hvad der her er sagt, er måske en postgang for tidligt. Først de kommende numre vil afsløre om udgifterne til redaktør, apparatur, programmel m.v. er godt givet ud.