Fremtidsmusik

Det er snart 10 år siden Dansk Musiktidsskrift sidst havde et temanummer om elektronmusik, hvor man blandt andet diskuterede teknik og æstetik. En af artikeloverskrifterne lød: "Lad os få et elektronmusikstudie i Danmark!" At ønsket blev til virkelighed med oprettelsen af DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) i Århus, er ikke DMT's læsere ubekendt. Men hvilke erfaringer computerfolkene har indhøstet siden, er mindre konkret. At området er inde i en kolossal udvikling, fornemmes alene af de store computerfirmaers økonomiske satsninger omkring produktudvikling og markedsføring. Og det er næppe mere nødvendigt med en ordliste som i DMT temanummeret fra '81, hvor man fandt det nødvendigt at forklare ord som mixerpult og synthesizer. Men er der kommet bedre musik ud af det - er Stockhausens værk "Gesang der Jünglinge" fra 1956 i virkeligheden ligeså så nyt som Wayne Siegels "Forest Music" fra 1989? At der er gået et årti, siden DMT diskuterede fremskridt eller reaktion i forbindelse med den elektroakustiske musik, vil vi i næste årgang bruge som anledning til at se nærmere på elektron- og computermusikken: hvad ved vi nu, hvad kan vi bruge den musik til her i begyndelsen af halvfemserne.

I dette nummer lægger vi op til en sådan statusopgørelse i form af introduktionsartiker om emnet. De er også tænkt som en vejledning for de nysgerrige, som selv har lyst til at gå igang. Helt grundlæggende hard- og software-problemer som 'hvad er mit behov - hvad skal jeg bruge af udstyr for at opfylde det behandles i disse artikler, de svære ord forklares og der redegøres for de forskellige produkters fordele og ulemper.

Men den historiske og tekniske fremstilling danner altså også en del af baggrunden for vores egentlige anliggende, nemlig bedre at kunne formulere og tage stilling de æstetisk relevante spørgsmål. Er beskæftigelse med computermusikken virkelig vejen frem hvad angår nutidig erkendelse, sådan som Magnus Lindberg formulerede det i årgangens første nummer? Den diskussion tager vi som sagt hul på i et af de kommende numre.

Spørgsmålet om computermusikken er fremtidens musik sættes til debat, og det bliver de ydre rammer for musikudfoldelsen også; form og indhold i koncertinstitutionen diskuteres længere inde i bladet med NUMUS-festivalen som ansatspunkt: skal NUMUS-festen være den festival for ny musik, som fungerer som vindue udadtil og som vækstbed indadtil, skal den være en provins-sammenkomst eller en international manifestation. Hvis den altså overhovedet skal være!

Det er spørgsmål, som alle skal afgøres i nærmeste fremtid. Jens Brincker var allerede inde på problematikken i sin rapport fra NUMUS-festivalens 10-års jubilæum i '88, hvor han skrev, at hvis NUMUS ikke havde udviklet sig til en professionel festival, havde den ikke kunnet overleve. Og at den »ikke kan bære en retræte til tidligere tiders mere uforpligtende spillestil. Men dermed er det uigenkaldeligt forbi med idealisme og vovemod som den personlige motivation bag præstationerne på koncerttribunen.« Læs mere om dette i NUMUS enqueten længere inde i bladet, hvor en række musikfolk tager stilling til den problematik.

Køkkensbords-festivalen synes at være museum. Men for at noget andet kan komme i stedet, må der en holdningsændring til; der skal flere penge til, ikke blot fra offentligt bevilgende instanser, men også hele det stort set uprøvede område med privat sponsorering må opdyrkes og plejes. Stockholm New Music kunne det, Helsinki Biennalen kan det, de kommende ISCM-værter i Oslo ser ud til at kunne det, hvorfor skulle vi så ikke også kunne? Men det kræver langtidsplanlægning. Hvad med at lade 1992 være det år, hvor Danmark manifesterer sig med et kulturfremsyn og en ny musik-festival, som giver genlyd i det ny Europa?

Anders Beyer