Numus-enquete

Af
| DMT Årgang 64 (1989-1990) nr. 07 - side 268-269

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

I DMT nr. 6 skrev vi om NUMUS festivalen før og nu. Siden den situationsrapport er der blevet nedsat en NUMUS initiativgruppe bestående af John Frandsen, Lars Ole Bonde, Hans Abrahamsen, Per Nørgård og Erik Kai toft. På baggrund af festivalens problemer - især de økonomiske - har gruppen har præsenteret Statens Musikråd for et oplæg, som bl.a. indeholder forslag om at nedsætte et repræsentantskab. Dette skal bestå af medlemmer udpeget af institutioner somf.eks. AUT, Det jydske Musikkonservatorium, DIEM, Århus Symfoniorkester. Repræsentantskabet nedsætter en bestyrelse, som igen udpeger et programudvalg. Dette kunstnerisk ansvarlige udvalg skal være ulønnet, men der skal kunne ansættes en lønnet administrator. Initiativgruppen mener, at NUMUS festivalen skal være en betydelig international festival med et budget væsentligt større end NUMUS hidtil har været gennemført for. - DMT har bedt en række musikfolk om at vurdere dette års festival og tage stilling til, hvordan den ideelt set bør se ud næste år.

Jakob Levinsen, Berlingske Tidende

En festival, der på den ene side vil være tillokkende på nationalt - for slet ikke at tale om internationalt - plan, og på den anden side i bedaget 60'er-ånd vedblive med at være et mere eller mindre internt græsrodsforum, er en selvmodsigelse. Og det var som jeg oplevede det netop den selvmodsigelse, som fik den danske del af dette års NUMUS til at virke mere uigennemtænkt og mindre vedkommende end godt var. Udvælgelsen af danske værker virkede mildt sagt tilfældig - og ihukommende nogle af dem tør jeg dårligt tænke på, hvordan de værker man måtte have sagt nej tak til har været.

Jeg ser gerne NUMUS fortsætte som det, festivalen er blevet bygget op til igennem de senere år, og som er kulmineret med Ligeti-delen af dette års festival: en festival, hvor man præsenterer tidens førende musik med de bedste udøvere, sat overfor væsentlige danske komponister.

Begge dele - dels at lade græsrods-ideologien trives i de små musikforeninger hvor den er berettiget, og kun dér, dels at få fastholdt NUMUS som en festival for ny musik på højest muligt plan - er afgørende, hvis NUMUS skal kunne fastholde det store publikum, festivalen ikke mindst i år har vist sig at kunne få til de fleste koncerter (læs: Ligeti). Men så er det også helt afgørende, at festivalen fåroen professionel administration og ledelse - og det må i Århus indlysende være Århus Symfoniorkester.

Bo Holten, komponist

For mig at se må NUMUS-fe stivalen være den væsentligste ny musik festival i Danmark. Man må udnytte de kræfter der er til stede i miljøet. Og de bevilgende kulturinstanser, f.eks. Statens Musikråd, må se det som sin vigtigste opgave at støtte initiativerne der hvor

de er. Og NUMUS, der er noget, som er opstået af sig selv, kræver støtte, fordi der er nogle mennesker som har initiativ, kræfter og ideer til at lave arbejdet.

Jeg tror det er vigtigt, at man holder institutionaliseringen på så lang afstand som muligt. Selvfølgelig er det naturligt at Århus Symfoniorkester skal medvirke, men beslutningerne skal komme et andet sted fra, nemlig dér, hvor ideerne har sit udspring. Selve den skabende proces det er at lave en festival, må ikke underordnes institutioner. Tværtimod skal man gennem bevillinger sikre, at det er muligt for de initiativrige mennesker at gennemføre ideerne. Det er det vi har kulturpengene til.

Erik Kaitoft, musiker

Jeg mener, at man skal fastholde NUMUS-festivalen som en græsrodsbevægelse, hvor man præsenterer unge danske komponister i højere grad end at udforme festivalen som en international begivenhed. Det betyder, at NUMUS ikke bør lægges ind i symfoniorkestrets regi, som er underlagt forskellige bureaukratiske mekanismer, ansvarlighed over for tilskudsgivere osv.

Hans Abrahamsen, komponist

Lykkeligvis blev NUMUS i år reddet og gennemført takket være Århus Symfoniorkester. Denne løsning med Symfoniorkestret som arrangør er et éngangstil-fælde. På længere sigt er det ikke en holdbar og rigtig model, og for at festivalen fremover kan fortsættes, må den sikres som uafhængig institution.

Det er vigtigt, at vi i Danmark får en ny musik-festival af international format. Det er tankevækkende, at den ny musiks organisationer hidtil har fungeret på køkkenbordsplan, hvor en række mennesker i foreninger har gjort et stort idealistisk arbejde, og som har måttet kæmpe med en beskeden økonomi.

Musikrådet har vist nok sidste år samlet brugt langt under en million kroner til koncertarrangører som -UT-foreninger og festivals som NUMUS og Lerchenborg. Dette beløb er meget lille, når man samtidig taler om at styrke den danske kultur, bl.a. på grund af den åbne verden i 90'erne. Men for at dette kan lade sig gøre, må vi have en international festival, som hæver sig over køkkenbords-niveauet. Jeg mener, at NUMUS-festivalen skal være den store festival i Danmark; NUMUS har traditionerne, publikum, faciliteterne og miljøet. Men det kan kun sikres gennem et solidt budget på en lille million, og med mulighed for ar bruge midler til en administration - punktet som er det, der har udløst NUMUS' nuværende krise.

John Christiansen, Jyllands-posten

Numus festivalen 1990 brækkede over på midten, uden at det gjorde noget. Den begyndte traditionelt, men denne gang også ret tamt. Med Ligeti kom det internationale sus.

Man kan ikke forvente en Ligeti-fest hvert år, men kombinationen af græsrøddernes kraft og begejstring og det internationale udsyn med tilhørende kvalitet må være målet for fremtidens NUMUS festivaler. Det er der ikke noget nyt i, for sådan synes NUMUS' mål at have været i flere år.

NUMUS festivalen har jo to væsentlige sider. Udadtil præsenterer den på et fad nye tendenser og udviklinger i dansk musik sat i en international sammenhæng. Og indadtil er denne første og stadig største af de efterhånden mange fester for ny musik herhjemme samlingsstedet for alle, der beskæftiger sig med ny musik. Og hvor skulle det foregå andre steder end i Århus, der har landets mest åbne musikpublikum?

Alt dette er selvfølgeligheder, men NUMUS' fremtid synes at være gået i hårdknude, også fordi NUMUS økonomisk for en del er afhængig af et bureaukratisk råd for musikalsk lighed og jævnhed, hvis officielle navn j eg har glemt, men det har hjemme i København.

Det er ikke et enten eller, om fremtidens NUMUS skal være græsrøddernes eller institutionens. Hverken Karl Aage Rasmussen med sit kolossale overblik og viden eller de andre, der igenn em årene har gjort en god arbejdsindsats, kan fortsætte med på privat basis at overkomme en sådan festival. Der kommer jo stadig ikke nogen forbi med en halv mio. kr. - hvor uretfærdigt det end kan synes.

Den bedste fremtidsløsning for NUMUS festivalen må være den ene eller anden variant af Hans Abra-hamsens og John Frandsens model for et samarbejde mellem NUMUS festivalens gamle skabere og Aarhus Symfoniorkester.

Det burde realistisk set ikke være et uoverskueligt problem med et sådant samarbejde mellem administrerende komponister og komponerende administratorer. Kasketterne bør gensidigt respekteres, som de nu engangbæres, hvis NUMUS festivalen skal have en fremtid. Aarhus Symfoniorkester har lettere ved at trække i en række vigtige tråde, og musikchefen, informationschefen og størstedelen af musikerne har endda græsrods-begejstringen i behold. En institution med ansvar må nødvendigvis også have den endelige afgørelse, men når kasketbærerne har Karl Aage Rasmussens og Steen Pades format, burde det ikke blive et problem med formelle justeringer af kompetencefor-delingen.

Hvis hjertesagen er NUMUS festivalen.

Morten Michelsen, studerende

Numus festivalen 1990 brækkede over i to dele: én del ny dansk musik og én del Ligeti. Det ville ikke gøre så meget, hvis det ikke var fordi anden del totalt overskyggede den første. Ved festivalens slutning var det som om man kun havde hørt musik af Ligeti. Den danske musik - som vel er festivalens raison d'être -blegnede ved siden af. Det var her de færreste penge blev brugt og hér indstuderingstiden var kortest, generelt set.

En fremtidig NUMUS-festival bør nok ikke have en så stor præsentation af en enkelt udenlandsk komponist og slet ikke i så prestigeiyldte rammer, som Son-ningprisuddelingen er. Det væsentligste må være, at der bliver præsenteret et repræsentativt udsnit af, hvad der foregår i de danske kompnisters arbejdsværelser netop nu. Dertil er det nødvendigt at få spillet perspektiverende værker, både af danske og udenlandske komponister, ligesom rundbordssamtaler burde være et obligatorisk indslag.

Erik Christensen, radiomedarbejder

Jeg går ind for, at det skal være en professionel festival, den festival NUMUS er blevet til igennem årene. Og her er det naturligt at samarbejde med Musikhuset, DIEM, AUT og konservatoriet. Så er græsrødderne sikret. Men ny musik skal ses som et internationalt fænomen og koncertpræsentationerne og udførelserne skal være af høj kvalitet.

Jeg går altså ikke ind for, at det skal være en Århus Symfoniorkester-festival, men et reelt og ligestillet samarbejde med de andre institutioner i miljøet. Det er ideerne og initiativerne som tæller, og økonomien må der kunne findes en løsning på. Hvis alle institutionerne gik sammen, havde man vældigt gode kræfter at arbejde med. Andels-tanken er mig ikke fremmed.

Årgang 64/1989-1990, nr. 07