Om at kommunikere med redaktør Beyer

Af
| DMT Årgang 64 (1989-1990) nr. 07 - side 286-286

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

I Statens Musikråd - som fortsat staves med å - har vi kunnet glæde os over, at vort arbejde har så stor interesse, at DMT er gået over til flittigt at kommentere det på lederplads. Naturligvis er redaktør Beyer i sin gode ret til allerede nu at fastslå, at Musikrådet for perioden 1987-91 »vil blive husket for mere -rod end -råd«. Samtidigt er hans leder i nr. 7 om "Den kommunikative adfærd" dog af en sådan kaliber, ar selv en på forhånd dømt bliver nødt til at tage til genmæle.

For det første buldrer Beyer løs om, at der ikke er foretaget planlægning, fordi der ikke er kompatibilitet mellem Musikrådets EDB-udstyr og det udstyr vore 'kunder' blandt institutionerne betjener sig af.

Det har været magtpåliggende at sikre, at når MIC, ROSA, Det danske Jazzcenter m.fl. for bevillinger fra Musikrådet anskaffer EDB-udstyr, så skal der være kompatibilitet. Det er der også.

Derimod har vi ikke fundet behov for, at institutionerne også skulle 'kunne snakke' direkte med Musikrådet. Skulle behovet alligevel opstå kan kompabiliteten ret nemt etableres. Derimod er EDB-anlæget designet i snævert samarbejde med Teaterrådet, med hvem Musikrådet deler lokaler og anlæg. Naturligvis er der tale om grundig planlægning. Det er muligt Anders Beyer ikke vil være enig i den men det må vi så prøve at leve med.

For det andet beskylder Beyer mig for en speciel kommunikationsmåde i forbindelse med mit interview med DMT. Beyer skriver som om der findes to versioner af interviewet: én på bånd, og én jeg skulle have tilrettet på papir. Sagen er den, at aftalen mellem den pågældende journalist og mig gik ud på, at journalistens arbejde via bånd og notater skulle resultere i et interview, som jeg skulle godkende før det gik i trykken.

Ganske almindelig praksis ved udarbejdelse af interviews. At DMTs redaktør nu bruger hvad der retteligt er kladder eller researchmateriale i offentlig polemik, er udtryk for en presseetik jeg skal undlade at sætte etiket på.

For det tredje rejser Beyer spørgsmålet om, »hvordan der kan lade sig gøre at bevilge 50.000 kr. om året til redaktøren af Musikrådets blad Tværstand«. Det kan der svares meget enkelt på: Musikrådet har vedtaget, at dets medlem Sven Erik Werner vil være særdeles velegnet til at redigere dette blad og at han for arbejdet skal honoreres med 12.000 kr. for hvert af første årgangs fire numre.

Hvad der skal ske med bladet efter denne første prøveårgang er der ikke på nogen måde taget stilling til. Tvær stand er konsekvensen af et mangeårigt ønske fra Musikrådet om at kunne kommunikere direkte gennem et medlemsblad med det danske musiklivs aktører i bredeste forstand. Bladet var med i lovrevisionen for et par år siden, og der tages ikke en krone fra støtten til musiktidsskrifter eller andre af musiklovens målgrupper, fordi Tværstand nu har set dagens kritiske lys. Jeg forstår, at dette ikke stiller Anders Beyer tilfreds: Når Musikrådetharfåetmulighedforatlaveetmedlemsblad vil vi blive anklaget for proportionsforvrængning, såfremt vi ikke reagerer positivt på ansøgninger om øgede bevillinger »fra tilknyttede tidsskrifter«. Gad vist om ikke DMT er blandt disse tidsskrifter?

Det er med logikken som med etikken: Jeg skal undlade at sætte etiket på.

Derimod skal jeg gerne betegne Beyers påstand om, at vi mener »at de bedste samtaler fører man med sig selv« som helt forkert. Vi fører også gerne samtaler med DMT. Måske de i fremtiden kan blive mere kon struktive, såfremt den ene part ikke af redaktøren er dømt på forhånd.

Finn Egeland Hansen, formand for Statens Musikråd

Svar til Finn Egeland Hansen

At referere til noget, der viste sig at være dine private arbejdspapirer, er slag under bæltestedet. Godt ord i-gen, Egeland. Om resten vil jeg nøjes med at konstatere, at vi er uenige. Men mon ikke der skulle være områder, hvor vi kunne blive enige? Jeg vil tillade mig at opfatte dit sidste afsnit som en tro på samtalens mulighed. På DMT ved vi noget om at lave tidsskrift; lad dette og lederen i nr. 7 være en invitation - ikke til skafottet - men til at løse opgaver sammen.

Anders Beyer