Mikkelborg møder Stockhausen

Palle Mikkelborg, Markus Stockhausen og musikere spiller i DUT og FUT til oktober

Af Anders Beyer

Steakhausen kalder Miles Davis Karlheinz Stockhausen, frontfiguren i den berømte familie, som tæller førsterangs komponister og udøvere. Og som Davis iøvrigt efter sigende respekterer meget højt. Blandt andet fordi familien Stockhausen tæller en usædvanlig trompetist og komponist: Markus Stockhausen. Han er først og fremmest kendt i ny musik-miljøet gennem sine fortolkninger af faderen, Karlheinz Stockhausensmusik. Mindre kendt er det, at han også arbejder med jazz-musikere som Gary Peacock, Fabrizio Ottaviucci, Rainer Brünninghaus og Jo Tones. Sidstnævnte danner sammen med Markus og Simon Stockhausen trio i gruppen Aparis, som netop har udgivet en CD på ECM (er anmeldt andetsteds i dette nummer). Og for at fuldende billedet af Markus Stockhausens spændvidde, så går han heller i vej en f or den klassiske musik, blandt andet udmøntet i en pladeindspilning af Haydns trompetkoncert.

Det som sætter Markus Stockhausen istand til at gå ind i så mange stilarter og opføre værkerne lige overbevisende, er bl.a. en fabelagtig teknisk beherskelse af instrumentet sammenholdt med en stil- og traditionsbevidsthed, som gør hans opførelser mere end overbevisende. Markus Stockhausens mange forskellige indfaldsvinkler til musikudøvelse, synes at bunde i en åbenhed overfor snart sagt al slags musik: indisk, tysk, amerikansk - og ikke mindst - dansk. For faktum er, at han i mange år har haft et godt øje og øre til Palle Mikkelborg, både musikeren og komponisten. Mere om det senere, først en forhistorie.

Helsinki Biennalen, marts '89

Nestor, Karlheinz Stockhausen, sønneme Markus og Simon, datteren Majanella, plus venner, har just holdt foredrag og spillet Stockhausen til den store guldmedalje. Udenrigsministeriet kviterer med en middag på det fornemme Hotel Vakuna til de medvirkende og pressen.

Det helt naturlige centrum i selskabet er naturligvis Stockhausen den ældre. Men den yngre, Markus Stock-hausen, tiltrækker sig også opmærksomhed. Ikke som verdensmand med store armbevægelser, men gennem ydmyghed over for musikken og imødekommenhed i form af samtale (gengivet i DMT nr. 6, 19887 89). Her blev der blandt mange emner også talt om et muligt samarbejde med den danske kollega Palle Mikkelborg. Tanken om en konstellation af de to internationalt an derkendte musikere og komponister, var slet ikke fremmed for Markus Stockhau-sen: allerede da Mikkelborg spillede i Tyskland i 70erne med et 'All Star-orkester' under ledelse af Peter Herbolz-heimer, var den dengang unge Markus en trofast lytter ved koncerterne og drømte om at spille sammen med den henved 20 år ældre kollega. Senere har de to ved flere lejligheder selv talt om at spille sammen. Endnu senere, i Odense 1987, da Stockhausen-ensemblet gæstede konservatoriet, blev idéen igen taget op.

Så da Det Unge To-nekunstnerselskab (DUT) insisterede på at konkretisere de gode intentioner, var der grønt lys med det samme, hos både Mikkelborg og Stockhausen. Men en god idé udgør ikke nødvendigvis en god form; der skulle mange samtaler og overvejelser til, før en sammensmeltning af mennesker og idéer var helt rigtig og fuldt tilfredsstillende for alle. I den proces så folk fra DR helt fra begyndelsen, at projektet var værd at følge og bakke op. De gav mulighed for, at Markus Stockhausen i december '89 kunne komme til København og diskutere forløbet igennem med Mikkelborg (DUT-koncerten med de Mikkelborg/Stockhausen-ensemble finder sted i Pumpehuset den 13. oktober). DR udnytter Stockhausens besøg ved at engagere ham til at spille Haydns Trompetkoncert med Radiosymfoniorkestret (torsdagskoncerten den 11. oktober) og en koncert i Pumpehuset (mandag den 8. oktober), hvor han spiller værker for trompet og bånd af Karlheinz Stockhausen. Og DR har nu også sikret sig en studie-produktion af Mikkelborg-Stockhausen-pro-jektet.

Når dette projekt løber af stablen lørdag den 13.10, bliver det med en nok så usædvanlig ensemble-konstellation: Palle Mikkelborg, Gert Sørensen, Markus Stockhausen, Simon Stock-hausen og Jo Tones. At Mikkelborg har ønsket at inddrage Gert Sørensen i projektet, skal nok ses på baggrund af et frugtbart samarbejde i forbindelse med opførelsen af Bo Holtens Trompetkoncert, hvor Sørensen spillede slagtøj, som i dele af værket har karakter af 2. solist. Det er interessant, at Mikkelborg vælger en klassisk uddannet slagtøjsmand, fremfor en decideret trommeslager. Det er som om Mikkelborg i stigende grad viger tilbage for det faste rytmiske fundament, den faste puls, som hele tiden gør opmærksom at musik foregår i tid. Tendensen spores allerede i CD-en med Miles Davis, Aura, som også i nogen grad insisterer på detfluktuerende, udflydende. Når man kender Mikkelborgs store beundring af komponister som Giacinto Scelsi og György Ligeti, kan det ikke undre, at dette gradvist begynder at sætte sig som spor i Mikkelborgs egne værker. Det skal blive spændende at se Gert Sørensens rolle i det kommende samarbejde; om tendensen fra tydelighed til utydelighed, fra det konkrete til antydningen, hos Mikkelborg er vejen frem. Og ikke mindst skal det blive spændende at se, om Mikkelborg og Sørensen sammen med de tre øvrige skal udgøre ét sarnmensmeltet hele, eller om de skal udgøre en selvstændig pol, eller måske begge dele. Det vil vise sig i de værker, som finder deres første-opførelse i Pumpehuset. Fyns Unge Tonekunstnere (FUT) har sikret sig, at koncerten i Pumpehuset bliver gentaget dagen efter (14. oktober) i Magasinet, Brandts Blædefabrik, Odense. Billetbestilling og folder med DUTs efterårsprogram: DUT, Valkendorfsgade 3,1151 København K Tlf. 33 91 0109.

Foto side 31 :Palle Mikkelborg og Markus Stockhausen set af fotografen Per Morten Abrahamsen.