Anmeldelser

Af
| Årgang 65 (1990-1991) nr. 08 - side 284-284

Stockhausens '""Mantra"" i dansk-amerikansk CD-indspilning


AF BERTEL KRARUP

Det er nu lidt over otte år siden, at Karlheinz Stockhausen første gang var i Odense. Det var som led i Musiknytår 1983, der det år blev arrangeret af Danmarks Radio i et delvist samarbejde med FUT.

Festivalen udspillede sig fortrinsvis i København, omend to dage midtvejs i forløbet (weekenden) var henlagt til Odense. Her var det dog kun lørdagens to arrangementer, der for alvor indgik i det 'officielle' program, idet søndagens opførelse af ""Mantra"" for to pianister og klangregi (se nærmere om værket i Christoph von Blumröders artikel andetsteds i bladet) var en koncerttilføjelse lidt uden for nummer. Hovedsagelig stod den for FUTs og Det fynske Musikkonservatoriums egen regning (både bogstaveligt og hvad selve initiativet angik).

Det ville være synd at sige, at programtilføjelsen vakte Stockhausens udelte begejstring. Skal sandheden frem, ville han ved ankomsten til Odense først ikke have noget med den sag at gøre. Alene det uautoriserede elektroniske materiel, som Ole Ørsted (i øvrigt på forbilledlig vis) havde skabt til denne opførelse, påkaldte hans dybeste mistillid. Umiddelbart tegnede situationen således ikke alt for lys. Men heldigvis skulle det snart ændre sig totalt, som det kommer fint til udtryk i Sven Erik Werners formulering i følgende tilbageblik vedrørende forløbet hin januar weekend i 1983 (citeret efter forordet til programbogen for Stockhausens efterfølgende Odense-ophold, i september 1987):

»Hovednummeret dengang var ""Mantra"" i en uforglemmelig opførelse med Rosalind Bevan og Yvar Mi-kashoff - helt selvfølgeligt fastholdt i en senere pladeindspilning. Et eller andet sted undervejs i det intense samarbejde mellem de tre må det være sket - miraklet: at den ubestemmelige, ildelugtende substans i den anløbne kolbe alligevel kunne blive til guld, oplevelsen af at en brydsom opgave ved fælles anstrengelse forvandledes til en lysende gave - til og fra hinanden, til og fra os i salen - lykkelige øjeblikke af selvforglemmelse, der for en kort stund samlede alt det, som hverdagen krampagtigt adskiller: das scheint mir ein Wunder...«

Ja, pludselig fattede Stockhausen interesse, hørte at noget særligt var på færde, begyndte at blande sig direkte i det intense afsluttende indstuderingsarbejde og engagerede sig så fuldstændig, at det var naturligt, at det var ham, der tog sig af klangstyringen under selve koncerten - med Ole Ørsteds grej ved hånden.

Set i retrospektiv er det ikke underligt, at det gik sådan. For som det kan høres på nærværende CD, er der

virkelig tale om en meget bemærkelsesværdig indstudering af dette skelsættende Stockhausen-værk. Rosalind Bevan og Yvar Mikhashoff opførte det da også flere gange rundt omkring i den efterfølgende tid (og nu med Ole Ørsted som manden der styrede klangregiet). Blandt andet indgik ""Mantra"" i Verdensmusikdagene i Århus oktober-november 1983, som et FUT-bidrag til dette store arrangement, og siden blev det til opførelser i Buffalo såvel som i Oslo. Ved sidstnævnte lejlighed - i januar 1986 - blev værket omsider optaget med udgivelse for øje. Alligevel skulle der hengå hele fire år, før optagelsen blev tilgængelig i form af denne CD, som i 1990 publiceredes som en del af det amerikanske selskab New Albion Records katalog.

Det er en optagelse, der ikke bare i traditionel pianistisk henseende er meget vellykket, men som heldigvis også i mere vidtgående klanglig og lydmæs-sig forstand yder værket retfærdighed. Hvilket naturligvis er en forudsætning for at kunne tale om egentlig kunstnerisk værd her, hvor ikke mindst muligheden for at kunne høre og opleve værkets vekslende konsone-rende-dissonerende-konsonerende modulatorlyde tilfredsstillende må betragtes som et indispensabelt krav.

Kun på et punkt må man uundgåeligt give køb; nemlig hvad angår den ekstra-musikalske scenisk/tea-tj-alske dimension, som i stigende grad har spillet en afgørende rolle i Stockhausens kunst. Men det er selvsagt mediets vilkår, og dette aspekt spiller for øvrigt i ""Mantra"" en langt mindre rolle end i en række efterfølgende Stockhausen-værker, hvor man må erkende, at det kan være svært at yde kompositionerne fuld retfærdighed, hvis kendskabet alene grunder sig på CD, plade eller bånd.

Med sin nærmest perfekte syntese af 1950ernes serielle formalisme og 1960ernes metafysiske erfaringer repræsenterede ""Mantra"" ved sin fremkomst en højst forfriskende fornyelse i Stockhausens musik, ja i samtidsmusikken overhovedet. Og idag - mere end tyve år efter - er fascinationskraften usvækket.

Hvis man ser bort fra de forholdsvis få koncertopførelser, har hidtil eneste mulighed for at lære værket at kende været via den indspilning, som Alfons og Aloys Kontarsky i 1971 lavede sammen med Stockhausen, og som igennem årene har haft klar klassikerstatus. Nu foreligger der imidlertid - med udgivelsen af denne optagelse - et reelt alternativ, endda på CD (som i Danmark distribueres af OLGA Musik).