Partiturmusikkens trendsetter

Der er ikke i øjeblikket nogen ydre anledning til et temanumer i Dansk Musiktidsskrift om Karlheinz Stockhausen: en koncertbegivenhed, eller et besøg af komponisten. Grunden til at hellige komponisten et helt nummer er snarere, at han er det man i titlen på en ny bog om danske komponister (anmeldt i dette nummer) beskriver som toneangivende. Og det i en sådan grad, at nogle mener han er en af dem, der har haft størst indflydelse på udviklingen af dette århundredes kunstmusik.

Kommer det nu os ved, kunne man spørge. For efterhånden mange år siden kunne en ung Per Nørgård skrive: »Er musiksituationen sydpå og østpå virkelig så blomstrende og forbløffende frodig, at vi absolut må tage stilling til den førend os selv?« Formuleringen var tæt knyttet til en bestemt historisk situation, hvor det gjaldt om at finde sin egen identitet - dengang med udgangspunkt i en nordisk tradition. Sidenhen, med den eksplosive udvikling af medie-og teknologi-samfundet, blev tilgangen til og interessen for en global tænkning en selvfølge. Blandt skabende kunstnere fornemmer man idag nærmest en videbegærlighed for at høre og lære om de nyeste landvindinger. Ikke udfra den gamle trang til at skabe det nokså omtalte 'ikke før hørte', men for at anvende den nyeste viden som et redskab blandt mange i realiseringen af det personlige udtryk. Og alligevel: tager man ikke ofte sig selv og andre i at have et nærmest refleksagtig negativt forhold til 50ernes materialeeksperimenter: hvilken nutidig komponist kan undsige sig drømmen om at tegne sin epokes signatur, med et værk, der indeholder fortid, nutid og fremtid? At Karlheinz Stockhausen i den sammenhæng kommer os ved, er i højere grad en selvfølgelighed for os nu end det var for få årtier siden. Ganske vist rummer miljøet stadig dem, der med paulovsk instinkt skyder på alt, hvad der bevæger sig syd for grænsen. Det kan der være historiske eller personlige grunde til. Men som tiden går antager holdningen og argumenterne efterhånden frustrationens karakter - eller for at citere forfatteren Poul Borum: Hvis man ikke ved, hvilket ben man skal stå på, kan man jo altid begynde at danse!

DMT vil gerne være med til at stille dagsordenen for en diskussion af Stockhausens værk. At der er noget at tale om turde være unødvendigt at pointere. Alene Anders Brødsgaards indledning i artiklen "Et dansk syn på Stockhausens musik", antyder stemningen: »Når talen blandt musikfolk falder på Stockhausen, stiger temperaturen ofte mærkbart og de indre mentale sprinkleranlæg nærmer sig faretruende aktiveringspunktet: personen Stockhausen har jo allerede i mange år været en myte, og vel at mærke en levende myte, hvad der jo gør en sådan en del mere provokerende.« Det er ikke nogen hemmelighed, at mange professionelle meningsdannere - ikke mindst i komponistens hjemland - har stillet sig endog meget skeptisk over for Stockhausens musik og -æstetik. I interviewet med Gisela Gronemeyer fremgår det med al tydelighed, at komponisten, som det er hævdet, hverken er eller har været omgivet af 'ja-sigere'.

DMT fremlægger en række originalbidrag af og om komponisten, som forhåbentlig giver et rimelig nuanceret billede af manden og hans musikalske og tankemæssige univers. Håbet er, at materialet vil indgå i vore hjemlige diskussioner: vil fremtidens musik være en rum-musik, sådan som Stockhausen beskriver det i sin artikel om "Musikkens evolution"? Er formeltænkningen som global værk-struktur en farbar vej i videreførelsen af seriel tankegang? Osv. osv. Stockhausens musik skal på dagsordenen, fordi komponisten hævdes at være en partiturmusikkens trendsetter: elektronmusik, seriel musik, verdensmusik, intuitiv musik, formeltænkning, kosmisk musik, musikteater, er nogle af de områder man forbinder med Stockhau-sens virke. Hvad kan godtages og hvad kan ikke accepteres.

Anders Beyer