Anmeldelser

Jörgen Jersilds klavermusik i ny CD-indspilning

Jörgen Jersild, værker for klaver. Hans Pålsson, klaver. Plademærket PAULA.

Af BERTEL KRARUP

Der hviler en aura af lucky punch over Jersilds kla-verklassiker ""Trois pieces en concert"" fra 1945.1 hvert fald var det et gennembrud af rang, da værket nævnte år dukkede op så at sige af intetheden og straks anbragte Jersild i rækken af notable danske komponistnavne. Virkelighedens billede er selvfølgelig knap så enkelt. Forud gik således en særdeles grundig skoling, bl.a. med kompositionsstudier hos Schierbeck og siden hos Albert Roussel i Paris, og allerede i 1934 skrev han et større stykke (""Capriccio"") for klaver, som imidlertid siden blev trukket tilbage trods oprindelig god modtagelse. Produktionen var dog meget sparsom i 1945, og sådan forholder det sig for så vidt stadig. Cirka tredive værker er ikke meget for en godt 78-årig komponist. Til gengæld er det, der er, uhyre gennemarbejdet og elegant, og en samlet karakteristik som udsøgt ligger nær. Fransk neoklassicisme iblandet umiskendelige danske træk med mere end et anstrøg af Carl Nielsen danner grundlag for stilen, der i god overensstemmelse hermed befinder sig langt fra enhver form for mere radikal modernisme.

Med en samlet spilletid på 70.56 rummer den foreliggende CD (den første af i alt to med musik af Jersild på plademærket Paula) masser af velklingende, ja momentvis direkte medrivende musik - uden at den (næsten svale) klassiske klarhed dog noget sted sættes over styr. Men dette er selvsagt også pianisten, Mal-mø-konservatoriets estimerede klaverprofessor Hans Paissons fortjeneste.

Repertoiret består - foruden ""Trois pièces en concert"" - af værket ""Fantasia per Piano"" fra 1987 (der i øvrigt indgår i en slags mini-serie, idet det i lighed med ""Fantasia per Arpa"" (1977) bygger på et bestemt tema fra musikken til Dreyers film ""Gertrud"", som Jersild komponerede i 1964) samt endnu et større klaverarbejde fra de seneste år, nemlig tre etuder, ""Jeu polyrythmique"" fra 1989/90. Dertil kommer de mere didaktisk prægede 15 klaverstykker til Julie (1984/85) og de ældre 3- og 4-hændige klaverstykker, ""Duo Concertante"" (1956, med Jersild som veloplagt medspiller). Altså en både afvekslende og stilistisk konsistent helhed.

Teknisk er optagelsen god, så hvis den annoncerede CD nummer to holder mål med denne første, er der bestemt noget at se frem til.