Anmeldelser

Af
| DMT Årgang 66 (1991-1992) nr. 03 - side 107-107

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Ny Ruders-CD

Poul Ruders: Violinkoncert, klarinetkoncert & cellokoncert (Polydrama). Unicorn-Kanchana Records, London.

Af PER ERLAND RASMUSSSEN

Festivalen for ny musik, MUSIKHØST '90 var som bekendt nærmest en 'separat-udstilling' af Poul Ruders' værker, idet op mod 50% af hans produktion blev spillet. Ved festivalens to orkesterkoncerter, kunne man høre tre af hans koncerter i fremragende udførelser - og det er disse tre, der nu er blevet foreviget på CD af det engelske pladeselskab Unicorn-Kanchana Records. Resultatet er helt igennem fortræffeligt.

Den indtagende 'italienske' koncert for violin, strygere, harpe og cembalo fra 1981 er neoklassisk på en ligefrem måde, der - så vidt jeg kan se - er uden sidestykke i nyere europæisk musik. Jeg har tidligere udtrykt min næsegruse beundring for netop dette værk. I Rebecca Hirsch har koncerten fundet sin fortolker, med udsøgt sans for både det pastelagtige og det ekspressive. Tamás Veto og Odense Symfoniorkesters strygere leverer et fint og nuanceret modspil. (Men måske skulle man have benyttet et smukkere klingende cembalo?).

Der er meget langt fra violinkoncertens italienske baroklandskab til den midt i 80'erne skrevne klarinetkoncerts brutale og abstrakte tonesprog. At de to koncerter har samme komponist nærmer sig det paradoksale! Niels Thomsens suveræne udførelse af koncertens virtuose solostemme fortjener at blive fremhævet. Hvis klarinettens Pierrot-agtige karakter var blevet gjort tydeligere af komponisten, ville koncerten nok have haft en mere direkte appel end tilfældet er.

Det særlige indadvendte og senromantiske udtryk i cellokoncerten ""Polydrama"" fra 1988 er udledt af selve celloens væsen og skrevet med Morten Zeuthen i tankerne. Både hans og Vetos fortolkning føles i pagt med ånden i værket. Koncertens store udfordring ligger i at kunne bevare intensiteten i melodiens lange, stadig langsommere syngen. At intensiteten her på intet tidspunkt svækkes, behøver jeg næppe nævne.

Hermed fandt så yderligere tre væsentlige danske værker vej til rillerne - men der er jo lang vej igen.

Årgang 66/1991-1992, nr. 03