Import & eksport

Af
| DMT Årgang 66 (1991-1992) nr. 03 - side 73-73

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

De politiske skred i Østlandene har medført en eksplosiv interesse for at få den hengemte nye musik ud af isolationen. Koncertarrangører og festivaler gør deres yderste for at ride med på det, der lidt uhøfligt kunne kaldes 'Østersø-bølgen'. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, der er nu en enestående mulighed for at få belyst forhold omkring komponister og musikliv, som for blot få år siden var en umulighed. Problemet, som er ved at aftegne sig, er en artig uniformitet i arrangementerne. Det bør ikke længere være nok at være med på moden og hive de samme fisk hjem som de andre: ensidigheden i repertoirevalget bør få musikformidlerne til at komme ud af vanetænkningens trommerum. Ganske vist har vi ikke hørt alle Alfred Schnittkes og Sofia Gubaidulinas værker, men vi har nu en temmelig præcis fornemmelse af det, de står for. Musikhøst festivalen i Odense, Lerchenborg Musikdage, Ebeltoft festivalen, Danmarks Radio og UT-foreningerne må se at få fat i de andre spændende komponister, hvis de ikke vil bidrage til det, der snart må opfattes som ensidig kulturformidling. Hvor er Andrei Volkonskys, Valentin Silvestrovs, Nikolai Roslawez', Alexander Mossolovs og Edison Denisovs værker i koncertbilledet? Sidstnævnte som immervæk regnes for en af de toneangivende komponister i Sovjet, er i høj grad underbelyst i Danmark. På de følgende sider disker De-nisov op med en række oplysninger om udøvere og komponister, som hjemlige arrangører bør tage notits af. - Og så videre: Estland er mere end Part og Tüür, Det tidligere DDR er mere end "Fun Horns" og Sonja Kehler. Det er let at kritisere, langt sværere at bygge et konkret program op. Men nu må der snart være givet tilstrækkelig goodwill til de gode viljers kræfter: der må nye boller på suppen fremover.

Sagen sat på spidsen: koncertarrangørerne er for dårlige til at få fat i de kunstnere og komponister, som er berømte i morgen. Og hvis vi vender situationen på hovedet, så er vi tilsvarende dårlige til at få dansk musik ud over landets grænser. Vi har herhjemme nogle fremragende ensembler, som kunne yde musikken fuld retfærdighed og som står på spring for at få lov at gøre det. Dette nummer af DMT præsenterer det unge Athelas Ensemble, som er et af de mange bud på musikere som vil noget med den ny musik.

I de kommende år vil det nye kulturelle klima i Europa med åbne grænser kræve en langt mere målrettet indsats hvad angår kultureksporten. »Dansk musik skal ud over grænserne«, står der at læse i det seneste nummer af KOD As blad. Hvordan det skal gøres med et Musik Eksport-initiativ, der øjensynlig er gået i hårdknude, står forløbig hen i det uvisse: kulturministeren har ingen penge og henviser til Statens Musikråd, som heller ikke har nogen penge. Og Musikinformationscentret, som burde se dette som et indlysende arbejdsområde, har ikke mulighed for at tage sig af problemet. Hvis ikke bevilgende myndigheder med ministeren i spidsen regner med at kulturlivet på længere sigt skal være selvfinansierende, må der inden for overskuelig tid etableres politisk vilje til at få gang i kultureksporten.

Anders Beyer

Årgang 66/1991-1992, nr. 03