Anmeldelser - Mozart og Danmark

Af
| DMT Årgang 66 (1991-1992) nr. 05 - side 173-173

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

Carsten E. Hatting: ""Mozart og Danmark"", Engstrøm og Sødrings Musikbiblitoek Bd. 10 190 sider ill. Vejl. udsalgspris: 150 kr.

Af PETER DÜRRFELD

Kan der virkelig skrives en hel bog om Mozart og Danmark? Som bekendt er forbindelsen Mozart-Danmark ret posthum i sin karakter: Wolfgang Amadeus satte aldrig sine små ben i vort fædrene land, men hans enke Constanze Mozart fik i slutningen af 1790'erne en dansk logerende og ven ved navn Georg Nikolaus Nissen. Venskabet udviklede sig, og hun giftede sig med ham i 1809, hvorefter parret boede en halv snes år i København. Men den historie er der jo skrevet en bog om, Viggo Sjøqvist's: ""To gange fuldkommen lykkelig"". En anden almen kendt Mozart-dansk connection er Odense-symfonien, KV 16a, men det lille charmerende værk på godt tolv minutter er ifølge de fleste forskere næppe af Mozart.

Carsten E. Hattings nyudsendte ""Mozart og Danmark"", udsendt som bind 10 i Engstrøm & Sødrings musikbibliotek, behandler selvfølgelig begge disse danske Mozart-vinkler, men er i øvrigt en kalejdoskopisk og ofte ganske fornøjelig vandring gennem dansk musikliv gennem et par hundrede år (set i Mozart-receptionens særlige lys), snarere end en egentlig Mozart-bog. Ifølge sagens natur altså mere Danmark end Mozart. Men på de givne præmisser fungerer Hattings værk udmærket, og blandingen af det strengt informative stof og det mere kuriøse er ganske charmerende. Som et eksempel på det sidstnævnte kan nævnes et digt, Holger Drachmann begik i anledning af en festforestilling på Det kongelige Teater, hvor man den 28. oktober 1887 (en dag for tidligt!) markerede 100 års jubilæet for den dengang mest spillede Mozart-opera, ""Don Juan"". Skjalden, der satte sin hat, som han ville, havde til denne festaften hentet de helt store fagter frem, og man mærker pulsen fra ""Guldhornene"" dunke bag hyldesten:

Hjærternes Tanker/ lønligste Gaader/ alle han raader i Tonens Sprogl/Hans Spøg forlyster/ hans Alvor trøster/ barnlig han syne^/oq dog hvor klog/Ungdommens Sanger/ klar i sin Kunst/Ungdommens Sanger/ glad med de Glade/ langt fra det Lave/ fra Dis og Dunst/ Renhed og Højhed/ altid han hylder -/aldrig han bejlecl/ til Mængdens Gunst.

Og for at det ikke skulle være løgn havde samme Drachmann også forsøgt sig med en ny tekst til motetten ""Ave verum corpus"" (KV 618), så et kor bag scenen, skjult for publikum i salen, kunne istemme: ""Hil dig - hil dig, Tonernes Betvinger ...""

Som man ser, har den stakkels Mozart stået model til et og andet også før det gigantiske opbud af chokoladefigurer, likører og diverse andet sukret mo-zartiana.

Værket er forsynet med fyldige bilag og registre. Det første bilag giver en særdeles omfattende statistik over Mozart-operaer på Det kongelige Teater. ""Aufschlussreich"", som man med et næsten uoversætteligt udtryk siger på tysk. Vi kan blandt andet konstatere, at ""Cosi fan tutte"" var den første opera, et dansk publikum kom til at opleve. Det skete den 19. oktober 1798 - en begivenhed, Hatting i selve teksten også gør et (godt) nummer ud af. Vidste De for eksempel, at Oehlenschläger medvirkede som statist i denne forestilling, der skulle vise sig at blive en enlig svale? Hverken sangere eller publikum var moden til slige sager.

Men denne operafiasko er langt fra det tidligste danske Mozart-vidnesbyrd. Allerede den 11. april 1764 (Mozarterne havde dagen før forladt Paris med kurs mod Calais og London) skriver man i den københavnske ""Adresseavis"" om den 7-årige dreng, der »ey aliène med største Kunst udfører en Concert, men endog selv componerer, extemporerer heele Timer og derudi indfører de sødeste og udsøgteste Tanker med saadan Harmonie, at alle Tilstedeværende maa blive derover ligesom fortryllede.«

Fortryllelsen har unægtelig vist sig holdbar.

Årgang 66/1991-1992, nr. 05