Anmeldelser - Orden i kaos

Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaards Kompositioner. Annoteret værkfortegnelse (1991 Odense Universitetsforlag. ISBN 87 7492 780 9. 398 kr. + porto og ekspeditionsgebyr).

Af TORBEN SCHOUSBOE

»Denne bog rummer et forsøg på at skabe orden i et kaos og overblik over det hidtil uoverskuelige: komponisten Rued Langgaards produktion.« Således indleder Bendt Viinholt Nielsen nøgternt forordet til sin imponerende Langgaard-håndbog, der er resultatet af en respektindgydende arbejdsindsats. Og nøgternhed, overblik og kildekritisk argumentation præger resultatet.

Et studium af bogens 561 sider viser, at forsøget er lykkedes trods stoffets komplicerede natur (forårsaget af bl.a. Langgaards stadigt skiftende forhold til sine værker og hans ustandselige ændringer i indhold og titler). Uden tvivl vil bogen tjene som uomgængeligt nødvendig reference ved fremtidig beskæftigelse med Rued Langgaards kompositioner, f.eks. ved anvendelse af dens nummerering, hvadenten man vil bruge betegnelsen RL-nr. ... eller anføre en forkortelse af forfatterens navn, hvilket han godt kunne fortjene.

Klogeligt har forfatteren undladt at bringe en tematisk fortegnelse, da en sådan ville øge bogens omfang og pris urimeligt uden at bidrage afgørende som supplement til de i forvejen meddelte og udførlige oplysninger; desuden er Langgaards musik ofte konciperet på en måde, så den ikke umiddelbart lader sig definere af musikalske incipits, hvilke i øvrigt ville skulle omfatte revisioner og lignende for at vise noget væsentligt. Forfatteren undlader desuden at give informationer af 'kvalitativ' art om musikken (f.eks. om form og karakter), men koncentrerer sig om egentlige værkdata (titler, tilblivelse, spilletid, tekstforhold, tempo- og satsbetegnelser, besætning, tidligste opførelser, kildeforhold, referencer til andre Langgaard-værker, benyttelse af andre komponisters musik), hvilket til gengæld sker på grundigste vis.

Det lønner sig at arbejde med bogen, for gradvis vil den åbne sig og inddrage læseren i sin rigdom af iagttagelser og meddelelser. Der er tale om en redegørelse for en studieproces, da stoffet her for første gang fremlægges samlet; dets art og komplicerede natur medfører, at bogen i det væsentlige næppe kunne være skrevet og disponeret anderledes. Bogen er smukt trykt, godt indbundet og vidunderligt fri for trykfejl trods det på minutiøs nøjagtighed beroende indhold. Det selvopfundne system af note-symboler (kvadrat, rhombe og cirkel med og uden udfyldning) er visuelt klart; men dets relation til notegruppeme a-f (forklares side 80) er besværligt at huske, og distinktionen mellem indholdet i notegrupperne a-c og e-f er ikke så indlysende, at det ikke havde været metodisk klarere at disponere disse redegørelser og deres notetegn på anden, sammenfattende vis. Med det nuværende system må man spørge, om ikke de udfyldte kvadrater på side 277 skulle være udfyldte rhomber (gruppe b: musik af andre), og om ikke på side 387 det udfyldte kvadrat skulle være en udfyldt cirkel (gruppe c: gengivelse af forord) og den udfyldte rhombe et uudfyldt kvadrat (gruppe e: supplerende oplysninger); desuden forekommer det uudfyldte cirkelsymbol side 80 at være overflødigt i relation til notegruppe e-f og øjensynligt ikke benyttet i værkfortegnelsen.

Centralt i bogen står selvfølgelig selve den grundigt kommenterede værkfortegnelse med 431 kronologisk ordnede originalkompositioner og 54 bearbejdelser af andre komponisters værker; hertil knytter sig en vigtig indledende redegørelse for fortegnelsens opdeling og principper for de enkelte oplysningsrubrikker (""Indledning 3""). Hensynet til de stadigt flere interesserede udlændinge har resulteret i en engelsk oversættelse af denne indledning samt en omfattende dansk-engelsk ordliste.

Der foreligger ikke nogen såkaldt standardbiografi om Langgaard; desuden er litteraturen og forskningen om ham og hans værker i det hele taget begrænset. Forfatteren har derfor udarbejdet en kortfattet, illustreret biografisk oversigt (""Indledning l""), en bibliografi over udvalgt Langgaard-litteratur (Appendiks 4) og en diskografi over alle kommercielt udgivne Langgaard-fonogrammer indtil 1991 (Appendiks 5) samt i værkfortegnelsens noter belyst det samtidige musikalske miljø. Bogen bliver derved også et skrift om Langgaard, hvilket mærkes meget tydeligt i den omfattende redegørelse for kildesamlingerne og deres historie (""Indledning 2"").

Forfatteren har selv bidraget afgørende til ordningen af Rued Langgaards Samling i Det kgl. Bibliotek i 1976-1978 samt de følgende år (en registrant findes som Appendiks 3); hans grundige kendskab til Langgaards manuskripter gør det muligt for ham i et længere, skriftanalytisk afsnit at føre os ind i komponistens værksted med belysning af hans arbejdsmetode og musikalske genbrug, problemerne omkring hans dateringer, nogle værkers tilblivelse og forandring ved 'knopskydning', og Langgaards vekslende nøjagtighed og skødesløshed med hensyn til oplysninger om værkers autenticitet, endegyldige version og eventuelle lån fra andre komponister. Denne kildehistoriske redegørelse udvikler sig således til at blive et fornemt essay om kunstneren og mennesket Rued Langgaard, skrevet med nøgtern og videnskabe-ligt-kritisk, men altid kærlig hånd.

Langgaards værkbegreb var af individuel art. 41 af hans 485 kompositionstitler tryktes i hans levetid, hvortil kommer ca. 10 udgivelser efter hans død. Men en udgivelse hindrede ikke komponisten i fortsat revision og forandring, hvilket ses i hans trykte håndeksemplarer. Langgaards værker var nedslag af hans liv i og med musik og derfor underkastet muligheden for stadig og levende forandring. En kompositions trykning var kun en ydre manifestation, der ikke principielt set løsgjorde værket fra manuskriptstadiet. Bogens grundige og kildekritisk baserede oplysninger hjælper os til at definere en kompositions endegyldige version; Langgaard selv ville ifølge den nu forelagte dokumentation ikke altid have gjort det.

Med udgivelsen af Bendt Viinholt Nielsens bog har brugere og beundrere af Langgaards musik fået et personligt ansvar for at vide, hvad de spiller og taler om. Og samtidig invaliderer den indirekte vore muligheder for fortsat myte-dannelse omkring personen Langgaard og hans værkers oversethed - et udslag af den danske andegårdsmentalitets omvendte jantelov. Bogens mange facts og kritisk-videnskabelige redegørelser tvinger os nu til koncentration om det væsentlige og afgørende: musikken selv. Dens kvalitet, kunstneriske nødvendighed og relevans for os, og intet andet og uvedkommende, afgør vort forhold til Rued Langgaards musik.