Fornyelser i AUT

Af
| Årgang 66 (1991-1992) nr. 06 - side 204-204

Skulle man høre til den sjældne menneskesort som har tid og lyst til at fordybe sig i arkivalier, findes der i AUT's arkiver store mængder af interessant lekture om ny musik-miljøet i Århus. Programmer, foromtaler og anmeldelser - et materiale der dokumenterer Aarhus Unge Tonekunstneres virke lige siden starten i 1966.(1) I det nu hedengangne Århus-blad "Demokraten" kan man læse om AUTs allerførste koncert, at »Orkesterbesætningen er højst utraditionel med instrumenter som vibrafon og marimba.«

Ved denne koncert opførte Prisma-ensemblet Svend Nielsens "Prisma-suite" og Pierre Boulez' "Le marteau sans maitre", og man må sige, at ambitionsniveauet var højt lige fra starten. I det første programs seks afsluttende punkter hedder det at: »AUT virker for flere koncerter med ny musik. AUT tager sig af musik, der på trods af sin kunstneriske kvalitet sjældent bliver opført. AUT arrangerer foredrag og demonstrationer om ny musik. AUT arrangerer aftener med spillefilm, hvor musikken er af særlig høj kvalitet, aftener med elektronisk musik. AUT publicerer partiturer og grammofonplader med ny musik.« (Dette sidste punkt er allerede væk på det næste program for efterårssæsonen 1966).(2)

Virkelyst, initiativ-iver og overskud. Selvfølgelig i tråd med 60ernes toner, men i høj grad også en parallel til alle tiders kunstforeninger, der har det til fælles, at de er afhængige af enkeltpersoners indsats. Og det er naturligt at de, der har trukket et stort læs for en tid, må videre, beriget af den administrative og kunstneriske erfaring arbejdet har givet.

Lykkeligvis sikrer foreningens navn (det med de unge...) os, at man konstant mindes om dette: Det er livsvigtigt for AUT, at vi til stadighed fornyer os selv og konfronterer os med dagens virkelighed. Selv om AUT sammen med andre UT-er har opnået en fortjent position i det danske kulturliv, må vi ikke blive en institution som sådan. Den daglige udfordring med at opspore det aktuelle, som i løbet af 25 år bl.a. har været medvirkende til at vore kunstinstitutioner, symfoniorkestrene, har turdet binde an med en langt større mængde værker, skrevet i vort århundrede, er stadig til stede.

Bestyrelsen for AUT har nu gennemgået en foryngelseskur, med det formål at opnå en mere homogen arbejdsgruppe m.h.t. alder (lav), erfaring (lille) og overskud, energiniveau (højt), og jeg tør sige, at vi nu er et team af dynamiske unge tonekunstnere. Vi kan og skal ikke tage de konkrete udfordringer op fra det manifestagtige åbningspro-gram; tiden har ændret sig, nogle af AUT's virkefelter har udtjent sig selv og hvad angår kapacitet til at tænke 'vilde' tanker, tror jeg, alle kan blive enige om, at det er svært at overgå 60'erne. Men vi har kræfterne til med ren tavle at forny de aldrende unge tonekunstneres traditioner og gøre dem til vore egne.

Kontakten til tradition og gode råd bliver tæt. Målet er, at AUT skal fortsætte med at være forum for det, der er så nyt, at det ikke har fundet vej ind i det etablerede miljø, samtidig med at de bedste eksempler fra nu- og fortid bringes til live, til inspiration for den voksende medlemsskare, der netop nu er større end nogensinde. Og til glæde for et nyt og større publikum, hvis interesse jeg er overbevist om, vi med de rette midler, d.v.s. med engageret formidlingsvirksomhed, kan vække.

Udfordringen til at være i første række, vil AUT imidlertid gerne tage op. Men vore dages unge tonekunstnere er ikke avantgardister. Der er en bevidsthed fra komponister og musikeres side om, at der findes mennesker, der skal lytte til musikken. Også i morgen. Jeg tror, at der fokuseres på liv, død og glød som sjældent før. Det er vores force at vi véd det; det er fastholdelsen af sådanne konstateringer, der i mine øjne sikrer os pladsen!

De kolde facts, som disse forudgående overvejelser udmunder i, er bl. a. en tættere medlemskontakt med halvårlige nyhedsbreve, der også skal åbne kommunikationen medlemmerne imellem og således give mulighed for en mere direkte linie fra medlemmet til bestyrelsen. Spørgeskemaer på programnoter er et andet tiltag i denne retning. Vi vil med traditionelle midler (plakater) gøre det umuligt at overse et AUT-arrangement i midtbyen. En decideret aktiv, opsøgende hverve-kampagne på skoler, kunstinstitutioner og uddannelsessteder, der har med musik og kunst at gøre, vil finde sted i dagene op til vores programsatte koncert i musikhuset i april og den derpå følgende Numus-festival. Den skal åbne vejene for kommende AUT-medlemmer. Vi har vægtet denne kampagne højt, i henhold til vedtægterne, der giver os lov til, med andre midler end koncertvirksomhed, at fremme interessen for ny musik. Vi synes vi har et flot forårsprogram, og vi har allerede nu føling med nogle projekter, der kan gå hen og blive yderst attraktive programpunkter i efteråret.

Lad mig slutte her med at sige: AUT træder netop nu ind i en yderst aktiv, kommunikerende og synlig periode, men kommunikation er mest interessant, hvis den er rettet flere veje. Lad endelig debatten florere, også i dette blad; efterlysninger som Anders Beyers, i lederen i DMT nr. 3, november 1991, er velkomne, og den løbende debat om den ny musiks publikum er selvfølgelig vedkommende. Men lad os frem for alt optimere betingelserne for at man »Med blot den ringeste nysgerrighed over for vor tid som den afspejler sig i musikken har (...) alle betingelser.« (3)

Fodnoter:

(1) Omtalte arkiv skyldes et enestående arbejde, udført af tidligere forretningsfører i AUT, Jens Bruno Hansen.

(2) En synopsis over AUT's historie i de første år stod at læse i Mogens Helmer Petersens kronik i Århus Stifttidende, 30.10.91, som vi tillod os at trykke i programnoterne ved vores 25-års jubilæumsarrangement sidste år.

(3) Karl Aage Rasmussens anmeldelse af AUT's første koncert, Demokraten, marts 1966.

Artiklen er forkortet af red.