Andre former

Af
| DMT Årgang 67 (1992-1993) nr. 04 - side 109-109

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Percussion Pulse 2020

Annonce

Njord Biennale 2020

Musiklivs-turbulens må være den rigtige beskrivelse for det, som foregår i øjeblikkets kulturliv. Mens vi venter spændt på en kommende musiklovs-revision, der kan tilføre de hårdt trængte musikmiljøer fornyede midler, er der rokade på lederstillinger i det ganske land, Numus Festivalen drejer nøglen om (igen), Lerchenborg Musikdage aflyser til sommer og laver musikdagene om til en biennale, og Dansk Komponistforenings nyligt afsluttede "Composers Biennale" søger stadig efter et holdbart festivalkoncept.

I god gammel darwinistisk ånd slås alle mod alle om stillinger, uropførelser og prestige i dét miljø, hvor mænd ikke alene er flest, de er overalt. Kunsten synes her at opstå som en fugl Føniks af de kæmpende ånders aske, nærmest som et paradoks eller biprodukt. Kvinders former har trange kår på dette område, mest udtalt selvfølgelig i partiturmusikkens verden, som i tusind år har været et patriakat. Måske de har gennemskuet de indviklede mekanismer, myter og fordomme, og ikke orker at udvikle talentet. Der skal ikke her gøres forsøg på hurtige svar på indviklede spøgsmål, men Guderne må vide, hvorfor vi er havnet i en så skæv situation, som vi står i her ved overgangen til et nyt årtusinde. For det kan vel ikke være tilfældet, at den eksisterende danske kvindemusik virkelig er så elendig, at den ikke bør spilles og omtales? Myten om store dele af kvindemusikken - i det mindste i den del af musikmiljøet, der beskæftiger sig med partiturmusik - svarer jo bekræftende på det spørgsmål.

Fra denne platform er vi meget vel klar over, at et temanummer om kvinders musik ikke ændrer meget på tingenes tilstand. Håbet er, at vi kan bidrage med kvalificeret materiale til det projekt, som Dansk Musikinformations Center præsenterer i 1993, nemlig et større arbejde om kvindelige danske komponister. Dette nummer af bladet vil indgå i et dokumentationsmateriale, som består af bl.a. pjecer, plancheudstilling, lyd/diasserie og video. Formålet med projektet er en beskrivelse af kvindelige danske komponisters vilkår, både historisk set og idag. Og så naturligvis at skabe større opmærksomhed omkring kvinders musik. Måtte Dansk Musiktidsskrift bidrage til, at koncertarrangører, pladeproducenter, skribenter og andre kultur-kontorister fik øje på overset musik, så er et af formålene med dette nummer opnået.

Når DMT har valgt at gå ind i dette projekt, skal det således ses på baggrund af nødvendigheden af oplysning på området, som i bedste fald kan føre til en større bevågenhed omkring musikken. Det er altså i første omgang ikke vores vigtigste anliggende at problematisere, snarere informere. Det betyder dog ikke, at artiklerne er reduceret til ren og skær markedsføringskampagne. Der diskuteres og provokeres i høj grad. Og i tilknytning til den danske afdeling lader vi den internationalt anerkendte komponist Elena Firsova komme til orde. Det giver perspektiv og hendes synspunkter udgør en opposition til dele af det, der skrives om de danske kvindelige komponister. Eksempelvis støtter hun ikke påstanden om, at der skulle eksistere et specielt kvindeligt musikalsk sprog. Døm selv og bidrag med indlæg i diskussionerne. Gerne i disse spalter.

Anders Beyer

Årgang 67/1992-1993, nr. 04