Tre jazz-kvinder

Om Irene Becker, Marilyn Mazur og Lotte Anker

Af Erik Wiedemann

Første gang jeg så og hørte en kvindelig dansk Jazzinstrumentalist, var i slutningen af 1948. Medlemmer af den daværende Hot Club of Denmark havde besluttet sig til at danne et dansk New Orleans-orkester, der ligesom udenlandske af samme slags skulle prøve at holde liv i, eller genoplive (man talte om 'revival') den ældste kendte jazz-stil, som havde haft sin sidste blomstring i 1920'erne. Det lykkedes for Hot Club New Orleans Band at mobilisere en ung kvindelig pianist, og det var jo passende for et orkester, der blandt sine forbilleder talte King Olivers berømte Creole Jazz Band fra 1923, hvis pianist også var en kvinde, LU Hardin, snart fru Louis Armstrong.

Det danske orkesters pianist var Margit Cornelins (1928-84), datter af den navnkundige skoleinspektør fra Nakskov, Victor Cornelins, som stammede fra Vestindien. Så vidt jeg husker, havde hun ikke mange soloer i orkestret, var heller ikke jazzpianist af baggrund og blev kun i orkestret et års tid. Til gengæld fik hun senere en søn, der er en begavet jazzmusiker, pianisten Ben Besiakov.

Før hende havde blot en enkelt kvindelig dansk jazzinstrumentalist gjort sig nogenlunde bemærket, også en pianist, Grete Hemmeshøj Frederiksen (f. 1913). Hun havde først tilknytning til kredsen omkring Bernhard Christensen, sang fra 1932 i Jazzmusikforeningens kor og i vokalgrupperne De fem Syncoper og 3 Rhythm Girls, men blev 1936-37 pianist i Richard Johansens orkester og havde allerede da ry for sit ikke mindst harmonisk udviklede spil. Det blev dog ikke fastholdt på plade, og da hun i 1943 indspillede under eget navn med musikere fra Leo Mathisens orkester, måtte hun mest holde sig til potpourrier. I sine senere år blev hun især kendt som programmedarbejder ved Danmarks Radio.

Det var enlige svaler, og der kom til at gå et kvart århundrede efter Margit Cornelins' tid i hotklubbens N. O.-orkester, før kvindelige jazzmusikere i videre omfang begyndte at gøre sig gældende herhjemme. Det skete med 70'er-nes kvindebevægelse og den 'rytmiske' musik, som blev knyttet til bevægelsen. Pludselig skulle kvinder ikke overvinde alle mulige fordomme for at føre sig frem som musikere, det blev tværtimod et ideal, i hvert fald i kvindekredse, og selv om det i første omgang blev rock og folk man dyrkede, f.eks. til kvindeslagsange, blev der også plads til jazzmusikere. Det var kvindegruppernes tid, og de tre jazzmusikere, som skal omtales i det følgende, har alle spillet i den slags grupper. Fra midten af 80'erne er det dog blevet mere almindeligt, at jazzgrupper sammensættes uden hensyn til kønsskel, og der er idag ikke noget påfaldende ved at møde en dansk jazzgrup-pe med en eller flere kvindelige musikere. På det rytmiske konservatorium udgør kvinder en voksende del af eleverne, og flere af dem har allerede gjort sig gældende på professionelt niveau.

Irene Becker (f. 1951), Marilyn Mazur (f. 1955) og Lotte Anker (f. 1958) tilhører det første hold af yngre danske kvindelige jazzmusikere, som markerede sig tydeligt før 1985, og som kan høres på adskillige plader. De har i sin tid fulgtes noget af vejen: Becker var medlem af Mazurs Primi Band 1979-80, Lotte Anker 1982-85, og Mazur var med i New Jungle Orchestra sammen med Becker fra starten i 1980. Nu har de længe arbejdet hver for sig. Måske skulle de en dag prøve at spille i trio sammen?

I de følgende introduktioner ses de først og fremmest som udøvende musikere på grundlag af de efterhånden ikke så få plader der foreligger med dem. En mere omfattende behandling måtte også inddrage det betydelige antal optagelser, der er bevarede, men ikke udgivne, ligesom der kunne lægges vægt på kompositionerne, af hvilke der også, for alle tres vedkommende, findes adskillige som ikke er kommet på plade. For Marilyn Mazurs vedkommende findes der allerede en grundig, oplysende kompositionsgen-nemgang i Christer Irgens-Møllers artikel i DMT nr. l, 1987/88.

Irene Becker:

Fra Ålborg til Ubud

Irene Becker begyndte ret sent at optræde som musiker. Hun var 24, da hun i 1975 var med til at danne den københavnske kvindegruppe Hos Anna, vist nok under inspiration fra den århusianske Shit og Chanel. Selv spillede Becker klaver, søstrene Hanne og Lotte Rø-mer tog sig af guitar og bas, Karen Mortensen var trommeslager, og alle sang, da det jo drejede sig om kvinderock. Hos Anna eksisterede til 1980, og Becker læste samtidig til hovedfagseksamen i musik på Københavns Universitet, et studium som i 1981 afsluttedes med et speciale om Ornette Coleman.

Interessen for Coleman og den frijazz han repræsenterede, skyldtes hendes alliance med guitaristen Pierre Dørge, som blev medlem af Hos Anna i 1977, og sammen med hvem hun i 1980 var på studiebesøg i USA. Da havde hun allerede været medlem af Marilyn Mazurs Primi Band i et år. Større betydning fik det dog, at hun i 1978 var med til at danne kvartetten Thermænius (med Dørge, saxofonisten Morten Carlsen og trommeslageren H. C. Mogensen), og i 1980 Dørges New Jungle Orchestra, hvor hun igen kom til at spille sammen med Mazur. Efter at Mogensen forlod Thermænius, er de øvrige tre fra 1986 fortsat som trioen Dørge-Becker-Carlsen, med skiftende trommeslagere (bl.a. Mazur) som gæster; med New Jungle Orchestra, som fra 1. april 1993 bliver dansk statsensemble i tre år, har Becker besøgt USA flere gange, turneret i Europa og indspillet adskillige plader. Siden 1981 har hun også haft en mere borgerlig tilværelse som musiklærer på deltid på Rødovre Gymnasium.

Hendes forbundethed med Dørge har, som det ses, haft stor betydning for hendes løbebane som musiker, men har måske også bevirket, at den ikke er blevet så selvstændig. Hun har i mange år holdt sig i baggrunden, nøjedes med den akkompagnerende rolle, især på synthesizere, og sjældent ladet sig høre som komponist. Med trioen Dørge-Becker-Carlsen er hun dog kommet mere i forgrunden, og Ip'en "Canoe" (1986) rummer især fine eksempler på hendes evner som romantisk komponist og Keith Jarrett-inspireret pianist, f.eks. i Sky of July (som også er indspillet af New Jungle Orchestra) og So Blue. Hun er på det sidste også begyndt at skrive for større besætninger, f.eks. Monkey Forest til jungleorkestret i 1988, Global Dance til New Music Orchestra i 1990, senere overtaget af Jazzgruppe 90, og Tingvalla til Jazzgruppe 90, som har indspillet stykket i 1992.

Irene Beckers musikalske udvikling har været præget af en vis forsigtighed, som måske ikke er uden sammenhæng med, at hun er kvindelig musiker. Hun har taget sig tid til at finde sig selv som komponist og solist i en musik, som hun først blev en eksponent for, da hun var i slutningen af tyverne. Til gengæld er der grund til at tro, at vi stadig har meget til gode fra hendes side.

Marilyn Mazur: Malende musik

»Jeg har efterhånden opgivet at kalde min musik noget som helst. 'Malende musik' er det mest karakteristiske. Selvfølgelig er der både jazz, rock og etniske træk i musikken, men den er ikke nogen af delene - og prøver heller ikke på at være det.« Sådan siger Marilyn Mazur i et interview for nylig, og det er åbenlyst, at hendes musik ikke lader sig rubricere entydigt. Hun har været åben for mange impulser og spillet i mange sammenhænge. Alligevel er det nok ikke helt forkert at sige, at hun er nærmest knyttet til Jazztraditionen -også sådan, som den har udfoldet sig i de seneste år - både gennem sine musikalske inspirationer, gennem sine erfaringer med de musikere hun har spillet sammen med, og gennem de klanglige, rytmiske og improvisatoriske kvaliteter der er fremtrædende i hendes musik.

Hendes baggrund og musikalske udvikling adskiller sig imidlertid fra andre danske jazzmusikeres, og ikke kun ved at hun er kvinde. Hun er født i New York og har amerikanske forældre, faderen sort, moderen af polsk afstamning. Voksede op i København fra hun var seks og udfoldede som barn kreativitet på flere måder, spillede klaver (klassisk) og komponerede, sang og dansede, tegnede og malede, digtede og skrev historier. Fra 1970 var hun medlem af den fri dansegruppe, Creative Music Theatre, og dansede ofte ved koncerter, men i 1973 førte hendes deltagelse i jazz-stævnet på Vallekilde Højskole til, at hun dannede kvindegruppen Zirenes med to svenske musikere og med sig selv som pianist og danser, hvortil dog snart kom trommeslageren Alex Riel.

Flere tidlige kompositioner til denne gruppe, der blev opløst i 1978, blev optaget men er ikke udgivet. I 1974 begyndte hun at spille trommer, var 1978-80 med i gruppen Orghani og i et par internationale kvindemusik-projekter, og dannede i 1979 sit eget kvindeorkester, Primi Band, som det første års tid bestod af en snes dansere og musikere, derefter af ca. 10 musikere. 1980-84 spillede hun slagtøj i Six Winds og tog i denne periode også AM-uddannelsen i slagtøj på DKDM.

Hvor Zirenes og Primi Band dyrkede fri improvisation, ofte med world music-karakter, var Six Winds en udpræget jazzgruppe, og det samme gjaldt Mazur-Markussen Kvartet fra 1983.(1) Pierre Dørges New Jungle Orchestra, som hun var med i fra starten i 1980, blandedes jazzudtrykket med impulser fra den tredie verden, især Vestafrika. Fra 1982 er mange af disse aktiviteter dokumenterede på plader.

I 1985 starter så Mazurs internationale løbebane. Miles Davis' indspilning af Palle Mikkelborgs "Aura" fører senere på året til, at hun engageres af ham som slagtøjsspiller og flere gange frem til 1988 deltager i hans internationale turneer. Ind imellem spiller hun også med Gil Evans (1986-87) og Wayne Shorter (1987). Disse aktiviteter fører til, at hendes arbejde i Primi Band, Mazur Markussen Kvartet og New Jungle Orchestra bliver mere sporadisk og efterhånden ophører. Fra 1989 har hun dog igen sin basis i Danmark.

Hendes vigtigste projekt siden da er den internationale gruppe Future Song, som rummer tre kvinder og tre mænd, fordelt på fire skandinaver, en amerikaner og en kroater, hvortil i sommeren 1992 kom en sengalesisk danserinde. Gruppen spiller næsten kun Mazurs egne kompositioner og kan ved sin globalt orienterede musik og sin kombination af instrumentalt, vokalt og lejlighedsvis danset udtryk betragtes som en videreførelse af ideerne fra Primi Band. Mazur deltager dog også stadig i andres projekter, i 1991 således i Palle Mikkelborgs kvintet (med bl. a. Niels Henning Ørsted Pedersen og den argentinske bandoneon-spiller Dino Saluzzi) og siden foråret 1991 i den norske saxofonist Jan Garbareks kvartet, begge ensembler med udtalte etniske inspirationer. En mere frit-improviseret musik dyrker hun i saxofonisten Jesper Zeuthens trio.

Allerede i begyndelsen af 80'er-ne var Marilyn Mazur en sjældent levende trommeslager og slagtøjsspiller. Hendes arbejde hos Miles Davis i årene efter 1985 betød dog en betydelig disciplinering af hendes rytmik, som har frigjort yderligere ressourcer i hendes spil på slagtøjsinstrumenterne. Efterhånden arbejder hun i stigende grad, og med god grund, samtidig på det traditionelle trommesæt og på et stort arsenal af bækkener, håndtrommer, xylofoner etc. Det gælder om hende, mere end om de fleste musikere, at synet af hendes musi-ceren føjer en væsentlig dimension til det auditive indtryk. Hun er stadig en danser, også når hun spiller.

Lotte Anker:

Fra reggae til jazz

Lotte Anker er den første fremtrædende kvindelige saxofonsolist i Danmark. I hendes fodspor er fulgt andre, f.eks. de to altspillere Helle Hesdorf (fra Avantgarden Party) og Christina von Bülow (bl.a. fra Jazzgruppe 90), men Lotte Anker er, as of 1992, stadig det førende navn som tenorsaxofonist og på sopranen, som efterhånden er blevet hendes foretrukne soloinstrument.

Hun begyndte ellers ret sent at spille saxofon, først i 1980, da hun var 22. Hun gik da på Københavns Universitets musikvidenskabelige institut, men foretrak efter nogle år at koncentrere sig om den musikalske praksis. Det begyndte med at hun i 1982 både blev medlem af reggae-orkestret Tredie tilstand og af Marilyn Mazurs Primi Band. Hun indspillede en plade med hvert af disse orkestre, og især hendes sopransoloer i Into the Deep, Ocean Prelude og Chaas på Primi Bands "Primi" markerer klart hendes professionalisme som instrumentalist og hendes solistiske evner allerede på dette tidspunkt, i 1984. I Primi Band fortsatte hun til orkestret efterhånden ophørte nogle år senere, mens Tredie tilstand blev opløst i 1983.

Med andre kvindelige musikere spillede hun i rockgruppen Tyfoon (sic) 1983-85 og i jazzkvartetten Contageous 1985-86. I den sidstnævnte, som lededes af den amerikanske el-bassist Renée Purnell og havde flere arrangementer i Holland og Tyskland, spillede hun sammen med pianisten Mette Petersen, som hun senere dannede kvartet med. 1986 kom hun med i den kvindelige saxofonkvintet Sax Machine, der stadig eksisterer, nu dog som kvartet, og samme år dannede hun sin egen kvartet, Fee Fi Four, hvis andre tre musikere - måske symptomatisk for udviklingen - var mænd, deriblandt pianisten Ole Matthiessen.

Ingen af de nævnte grupper har efterladt sig plader, så første gang man kan høre Lotte Anker på plade siden debuten med Primi Band, er "Beyond the Mist, den lp (nu cd) hun i 1989 indspillede i kvartet med Mette Petersen (klaver), Jesper Lundgaard (bas) og svenskeren Jesper Elén (trommer). Bortset fra en enkelt sang, Needless to Say, på gruppen Juez' første plade, "There's a Room" fra 1988 (hvor hun ikke selv spiller), er "Beyond the Mist også den første plade, der viser hende som komponist. Såvel gruppens spil som dens repertoire viser en velassimileret påvirkning fra den amerikanske kvartet Quest, der har samme instrumentation, og hvis sopransaxofonist, David Liebman, er en af Lotte Ankers inspiratorer, ligesom Wayne Shorter. Selv spiller hun her kun sopransaxofon, og hendes kompositioner, Februar og Flossing, er med til at give pladen dens personlige karakter.

Derimod har hun ikke sat så meget præg på pladen "The Two Bass Hit (1989) med gruppen af samme navn, dels fordi hun ikke har komponeret til den, dels fordi hun kun spiller tenor og de fleste soloer tilmed tages af instrumentkollegaen Søren Eriksen. Heller ikke på "The Gården Is" (1990) med pianisten Christer Irgens-Møller har hun nogen kompositioner, til gengæld giver denne plade, hvor hun næsten udelukkende spiller sopran, et smukt billede af hende som instrumentalist, måske især de to lyriske duetter med klaver (I Whisper Your Name og Missing), men også flere af kvartetmimrene. En side af Lotte Ankers talent, som endnu ikke er tilgængelig på plade, er hendes kompositioner for større besætninger. I 1990 skrev hun det 20 minutter lange stykke Lhasa til New Music Orchestra, som hun også spillede med det år, og hun har skrevet flere stykker til Jazzgruppe 90, som hun har været med i fra starten; hun vil være repræsenteret som komponist på en kommende plade med orkestret, indspillet i juni 1992. På det sidste har hun genoptaget det givtige samarbejde med pianisten Mette Petersen, og en ny plade med deres kvartet ventes optaget i februar 1993. Så vi har endnu meget at vente os fra Lotte Anker.

I pladeoversigterne er det indspilningstidspunkter, der er angivet efter pladetitlerne; i nogle tilfælde, hvor udgivelsen er blevet forsinket, er det udgivelsesår, der angives efter pladenummeret. Hvis hovedpersonen har kompositioner med på en plade, er titlerne anført - med * tilføjet hvis der også er andre ophavspersoner. Kompositioner som er væsentligt ældre end indspilningen, har årstal tilføjet Det er kun nyeste pladeudgave, der er anført, f.eks. cd snarere end lp. For hjælp med oplysninger takkes Lotte Anker, Irene Becker, Salli Besiakov, Morten Carlsen, Pierre Dørge, Kjeld Frandsen, Marilyn Mazur, Peter Olufsen, Pia Rasmussen, Jørgen Siegumfeldt, Thorbjørn Sjøgren.

Lotte Anker - plader:

Primi Band: "Primi", maj 1982 og april 1984: tenor- og sopransax. Rosen ROLP-29

Lotte Anker - Mette Petersen Quartet: "Beyond the Mist", februar 1989: sopransax. Komp.: Beyond the Mist*; Februar; Flossing. Stunt STUCD 18908.

The Two Bass Hit: "The Two Bass Hit", december 1989: tenorsax. Olufsen DOC 5116.

Christer Irgens-Møller: "The Garden Is", maj 1990: sopran- og tenorsax. Olufsen DOCD 5104.

Frans Bak & Jazz Group 90: "Hymn to the Rainbow", maj 1991: sopran- og tenorsax. L + R CDLR 45055.

Også indspillet med Tredie tilstand (1983).

Artikler:

Jens Jørn Gjedsted: "Jazz er sjovere". Interview med Lotte Anker og Mette Petersen. MM nr. 10, 1987.

Irene Becker - plader

Thermænius: "Live", maj 1979: keyboards, sang. Komp.: Ålborg Boogie; Præludium; Sunrise at Meurs*; Jos-quin. Rck Up PULP 80 301^ (2 lp).

Thermænius: Copenhagen Boogie, sommer 1980 - december 1981: keyboards, darbouka, caxixi. Komp.: Afroghana*; Peacock Song; Springtime; Ålborg Boogie. CBS 88576 (2 lp).

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "P. D. & NJO", marts 1982: orgel, klaver, caxixi, sang. Steeple Chase SCS-1162.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Brikama", marts 1984: keyboards. Steeple Chase SCCD-31188.

Ib Michael & Thermænius: "Trouba-durens lærling", maj 1985: keyboards, darbouka m.v. Olufsen DOCM 2001-2 (musikkassette).

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Even the Moon Is Dancing", juli 1985: keyboards, caxixi, sang. Steeple Chase SCCD 31208.

Dørge, Becker, Carlsen: "Canoe", august 1986: keyboards. Olufsen DOC 5015.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Johnny lives", april 1987: keyboards. Steeple Chase SCCD-31228.

Dørge, Becker, Carlsen: "La Luna", april-juni 1987: keyboards. Komp.: Secret Song; A Very Big Albatros*. Olufsen DOC 5054.

Kristian Blak: Antifonale, december 1987. Keyboards, tuti HJF 20.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Different Places - Different Bananas", november 1988: keyboards. Komp.: Monkey Forest. Olufsen DOCD 5079.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Peer Gynt", april 1989: keyboards, torn torn, reong, sang. Olufsen DOC 5094.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Live in Chicago", juli 1990: keyboards. Komp.: Monkey Forest; Wa Wa Wabash Bush Leo?*; Sky of July. Olufsen DOCD 5122.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra: "Karawane", maj 1992: keyboards. Komp.: From Copenhagen to Ubud; Orang - Itu. Olufsen DOCD 5141.

Også indspillet med Hos Anna (1976, 1978, 1979, 1980).

Marilyn Mazur - plader og artikler

Jørgen Emborg: "Sargasso", maj 1979: sang i l stykke. Kong Pære KPLP 9.

Six Winds: "Six Winds", januar 1982: marimba, vibrafon, slagtøj, sang. Komp.: Træmodellerne (1979); Nytidsmorgen (1971); Spookwind I & II*; Once More; Go Up the Road (1974/79). CBS 85945.

Pierre Dørge, marts 1982: ballofon, trommer, slagtøj, sang: se Becker.

Primi Band: "Primi", maj 1982 og april 1984: klaver, orgel, marimba, trommer, sang. Komp.: Tbe Organic Layers and Prayers of Paint & Patterns (1980); Primio-stinatos; Balopbone Tune; Into the Deep; Rubato-tema; Freedom in the Cage (1980); Air For the Green (1982); The Ocean Suite (Havets suite) (197484): Naked Beauty Pain (1980); Ocean Prelude; Søkvens (1982); Mystikpunkt; Chaas; Naked Beauty Chorus. Rosen ROLP-29.

Pierre Dørge, marts 1984: trommer, slagtøj: se Becker.

Mazur Markussen Kvartet: "MM 4", aprilmaj 1984: trommer, slagtøj, sang. Komp.: Flugten over fjeldet (1983); The Adventures of Hexagreen (1974/83); Jewish Tale; Våd vinkel (1983); Ocean Prelude (også på Primi); The Venus Code*. Rosen ROLP-28.

Miles Davis & Palle Mikkelborg: "Aura", januar-februar 1985: slagtøj. CBS 463. 351-2 (udgivet 1989).

Pierre Dørge, juli 1985: trommer, kalim-ba, klokker: se Becker.

Ocean Fables: "Ocean Fables", januar-februar 1986: marimba, trommer, slagtøj, sang. Komp.: Portal*; Give Ways (1973); Pink Cheeks (inkl. dele af Mazurs digt Winds Cave - Naked Sea); Night Mood*; Day Mood*; Mørkets blæst. Stunt STÜLP 8601.

E.T. (Eje Thelin) Project: "Live at Ne-fertiti", juli 1986: slagtøj. Dragon DRIP 128.

Pierre Dørge, august 1986: trommer, slagtøj, sang: se Becker.

International Women's Festival of Improvised Music: Canaille, oktober 1986: klaver, slagtøj. Intakt 002.

Pierre Dørge, april 1987: slagtøj: se Becker.

Harry Beckett: "Grandmother's Teaching", ca. 1987: trommer. ITM CD 1428.

Das Pferd (sic): "Kisses", ca. 1987: trommer, slagtøj. ITM CD 1430.

Gil Evans: "Rhythm-a-ning", november 1987: slagtøj. Em Arcy 836.401-2.

Kristian Blak, december 1987: trommer: se Becker.

Andreas Vollenweider: "Dancing with the

Lion", april 1988: slagtøj. CBS 463.331-2.

Peter Kowald: "Duos Europa", september 1988: slagtøj. FMP 1260.

Rena Rama: "R. R. with Marilyn Mazur", januar 1989: slagtøj. Dragon DRLP 173.

Kim Kristensen: "Aner", december 1989: slagtøj, sang. Olufsen DOC 5103.

Chris Poole: "Solo Flute", januar 1990: slagtøj. Olufsen DOCD 5116.

Torben Westergaard: "What I Miss", februar 1990: slagtøj, sang. Komp.: Think About It*. Olufsen DOCD 5123.

Marilyn Mazur's Future Song, marts og juli 1990: keyboards, marimba, ballofon, trommer, darbouka, udu, slagtøj, sang. Komp.: First Dream (incl. Watersong, The Night, Ghosttheme, The Dream Castle); Saturn Song; When I Go to the Mountain; Urstrøm*; Rainbows Birds la, Ib, lib; Aina's Travels; We U of Clouds (1981); Seventh Dream. Vera Bra v Br 2105-2 (udgivet 1992).

Beckett-Dørge Quartet: "Echoes of ....", maj 1990: trommer, slagtøj. Olufsen DOCD 5165 (udgivet 1992).

Ocean Fables: "Havblik", sommer 1991: trommer, slagtøj. Komp.: Vintervalse IV; Improvisation*; Blæstens suite; Oshara. Olufsen DOCD 5140.

Karsten Houmark Group: "Follow Me, Follow You", januar 1992: trommer, slagtøj. Stunt STUCD 19202.

Niels-Henning Ørsted Pedersen: "Uncharted Land", marts 1992: slagtøj. Pladecompagniet PCCD 8045.

Jesper Zeuthen, Peter Friis Nielsen, Marilyn Mazur: "Zeuthen-Friis-Mazur7', april 1992: trommer, slagtøj. Komp. Ø*. Olufsen DOCD 5161.

Også indspillet med Lasse Englund (1986), Robert Irving III (1988?), Jan Gabarek (1992) m. fl.

Artikler:

Jytte Arntzen: "Det der skal ske, det sker". Interview med Marilyn Mazur. MM nr. 5, 1985.

Ib Skovgård: "Marilyn Mazur. A Musical Multi-personality". Nordic Sounds, juni 1985.

Ib Skovgaard: "Marilyn Mazur". Dansk Musik Informations Center, 1985.

Christer Irgens-Møller: "Marilyn Mazur: Sirene og magiker". Dansk Musiktidsskrift nr. l, 1987/88.

Majken Kjærgaard: "Marilyn Mazur: Fremtidens Sang". Interview med Marilyn Mazur, Jazz Special nr. 5, august/september 1992.