Musikhøst 92

I dagene 18.-22. nov. 1992 præsenterede Musikhøst ny musik fra Litauen, Polen og Danmark. Dansk-uden-landsk-ideen har længe været et varemærke for de grundige festivalarrangører på Fyn. Og igen i år viste dette festival-koncept sig at være holdbart.

I tilknytning til festivalen var 40 musikstuderende fra de tre lande samlet i et ugelangt seminar for sammen at indstudere ny musik. Betydningen af denne pædagogiske praksis kan ikke overvurderes. Og som gæst ved de forskellige begivenheder glædes man over, at arrangørerne tager deres forskellige administrative kasketter på, med det resultat at undervisning, formidling, seminarer og koncerter går op i en højere enhed.

Af de litauiske komponister, Bronius Kutavicius, Osvaldas Balakauskas, Mindaugas Urbaitis og Onutè Narbutaitè, fik publikum nok så særpræget musik at høre. I tilfældet Kutavicius, som for mig at høre er langt den mest spændende af komponisterne fra Litauen, var det værket ""Den magiske Sanskritcirkel"" fra 1990, der gjorde størst indtryk. Med et overflødighedshorn af underlige instrumenter skaber de tolv medvirkende en næsten trance-agtig stemning (se også artiklen om værket i DMT nr. 3, 1992/93). Jeg hørte disse musikere, der kalder sig Vilnius Ny Musik Ensemble, ved Huddersfield Festivalen i 1990. Det var dele af dette program, som blev gentaget i Odense. På en ny musik festival kan et sådant indslag have en vis pittoresk karakter: folkemusikinstrumenter og (som det var tilfældet i England) musikere iklædt folkedragter. Men denne traditionsbundne musik kan også være mere end en forfriskende surprise, det viste musikerne fra Vilnius. De spillede musik, som gav stof til eftertanke. Musik, der minder os om, at ritualet og det magisk besværgende lever og har det godt, trods ihærdige udryddelsesforsøg fra officielt hold. Jeg lagde mærke til det ved koncerter på Lerchenborg i sommer og i Moskva sidst på året og det var både stilistisk og æstetisk bærende element hos de litauiske komponister i Odense ved Musikhøst; disse komponister fra den tidligere Sovjetunion har gamle mytiske og folkloristiske rødder, som går meget langt tilbage i deres kultur. Vel, dette er sagt og skrevet før, men tåler nok at blive gentaget, for at minde om at musikken eksisterer på egne præmisser og følgelig ikke bør måles med vestlige alen. Der er ofte tale om en omstændelig cirklen om det samme punkt, gentagelsen som formende figur. Det kan Kutavicius. Mest overbevisende i ""Den magiske Sanskritcirkel"", mindre vedkommende i de to andre værker af ham, ""Porte mod øst"" (1992) og ""Jatvingernes sten"" (1983), der, hvor far-out det end må lyde, gav mindelser om lyden i Herbie Hancocks ""Water Melon Man"". Uden sammenligning iøvrigt.

Den polske komponist og pianist, Adam Kaczynski, som gæstede Musikhøst, har danske koncertgængere haft mulighed for at opleve i aktion før; hans Ensemble MW2 gæstede DUT's minifestival på Louisiana i maj 1990, med værker af bl.a. Lorentzen, Cage og Kaczynski. Han var krumtap som inspirerende lærer ved seminarerne i Odense og besidder en usædvanlig evne til at formidle det, som ligger mellem skrupskør happening og disciplineret improvisation. For hvor let bliver instrumentalteatret ikke til tæer-krøllende pinligheder i vore dage? Men under Kaczynski var der ikke tale om musikalsk mindestue, men om kunstnerisk udfoldelse, hvor humor og alvor blev taget lige alvorligt. Det var forbløffende at se, hvor langt han var kommet med de unge musikere og performere fra Polen; ikke mindst den talentfulde slagtøjsspiller, Tomasz Sobaniec, duperede ved sin indlevelsesevne. Hans opførelse af Morton Feld-mans ""King of Denmark"" var et lille opvisningsstykke i, hvor langt man kan nå med begrænsede midler og dygtig instruktion. Frapperende, uhøjtideligt og en velsignende ligevægt mellem ironi, alvor og komik.

For den polske komponist Pawel Szymanski er traditionen også nærværende. Som han berettede om i et interview i DMT (nr. 3 1992/93), er de »musikalske rekonstruktioner, transformationer eller deformationer, om man vil, hørbare på den måde, at lytteren historisk set så at sige kan høre bagud og fremad i historien på samme tid.«

Noget af en mundfuld, men ikke desto mindre er det, hvad man kan opleve i de bedste værker af komponisten. Meget besynderligt at det ikke er muligt at købe en plade eller compact disc med Szymanski, som er en af de vigtigste yngre komponister i Polen. Publikum har indtil videre været henvist til de lp-plader, som War-sawa Efteråret har produceret til festival-publikummet i forbindelse med koncerterne. Hans ""Partita III"" med den polske cembalist Elisabeth Choj-nacka må, sammen med f.eks. Bachs femte Brandenburgerkoncert, kunne sælges til et bredt publikum. Chojnacka har iøvrigt spillet solostemmen i begge værker. Oplagt idé for Danmarks Radio og deres udmærkede engelske pladeforbindelse, Chandos Records.

Musikhøst havde programsat et repræsentativt udsnit af Szymanskis produktion, så vi fik et bredt indblik i hans arbejder, både de symfonisk anlagte værker og kammermusikalske stykker. Det synes at være tilfældet, at Szymanskis musikalske digtning mellem virkeligt og uvirkeligt finder sit bedste udtryk i de små former. Hans nye strygekvartet, der blev spillet ved ISCM-festivalen i Warszawa i foråret '92, var et af de få lyspunkter på den festival. Og to-versions båndkompositionen ""Through the Looking Glass"", som også blev spillet på Musikhøst, hører efterhånden med til standardrepertoiret i den genre.

Udviklingen for vores egen Niels Rosing-Schow foregår i store ryk; han har musikalsk vokseværk fra værk til værk. Hans tidlige værker har jeg haft det lidt svært med, lidt for akademisk grå for min smag. På Musikhøst kunne man så opleve, at komponisten, med det nye orkesterværk "Windsha-pes. Tre orkesterbilleder for blæsere, harpe og slagtøj"", krænger blufærdigheden og det forsigtige af sig. En helt ny billedskabende side af Rosing-Schow, som jeg ikke har hørt før. Måske er det reaktionen på det store PEEP-arbejde, som var renset for udtryksbærende elementer, der fik komponisten til at træde ud af vante rammer og komponere direkte associations-skabende musik med appel til lytterens indre film.

Andre centrale værker i Rosing-Schows produktion blev spillet med større og mindre held på Musikhøst. Nogle af dem er at finde på den nye glimrende portræt compact disc, som netop er udkommet på Da Capo (anmeldt andetsted i bladet).

To monumentale koncerter med lige så monumentale værker, fik publikum til at tabe både næse og mund på Musikhøst; Per Nørgårds klaverværker spillet af Per Saio og samme komponists orgelværker spillet af Jens E. Christensen.

Per Salos nyfortolkning af Nørgårds klaverværker, ""Turn"", ""Grooving"", ""Achilles og Skildpadden"" og Klaversonate nr. 2, placerer Nørgård/ Sálo i samme afdeling som en Keith Jarrett, hvad angår den rytmiske profilering og den brillante tekniske beherskelse. Men mere end det; Per Salo får på magisk vis de forskellige lag i Nørgårds musik til at lyse klart forståeligt frem. Du altforbarmende hvor den musik swinger i Salos hænder. Midt i februar måned udkommer musikken på Kontrapunkt.

I forrige nummer af Dansk Musik-tidsskrift gav jeg indtil flere priser til Jens E. Christensen for hans Syberg-indspilning. Det kunne den godt fortjene, men i sandhedens tjeneste skal det oplyses, at det var Sybergs orkestermusik (også på Kontrapunkt), som fik en Grammy som årets bedste klassiske plade.

Jens E. Christensen har indspillet Per Nørgårds orgelværker (Kontrapunkt 32081 - anmeldt i DMT nr. l 1991/92). En pladeindspilning er en ting, men at spille "Canon", "Tre-partita", "Partita concertante" og tilmed to nye værker, "Notturno" og "Mattinata", på én og samme koncert, som han gjorde det på Musikhøst, det er en kraftpræstation. Hos Jens E. Christensen træder de gyldne former frem, så man som lytter tror, at man selv er blevet en bedre lytter. Men det er nok snarere tilfældet, at musikken er blevet så naturlig for organisten, at han er i stand til at formidle de brede udviklingsforløb og hierarkiske opbygninger sådan som de må være tænkt og hørt af komponisten.

Til næste års Musikhøst kunne arrangørerne godt overveje at forsøge at øge publikumstilstrømningen, som undertiden var meget beskeden. Når nu konservatoriet er så integreret i hele foretagendet, hvorfor er der så ikke flere studerende og lærere ved koncerterne, for slet ikke at tale om såkaldt almindelige, mennesker? Ikke for partout at skulle frelse verden med ny musik, men fordi Odense og opland må huse flere mennesker, der kunne have glæde af det bredspektrede og spændende udbud af musikalsk udfoldelse, som kom fra koncertsalene ved Musikhøst.

Musikshow og Business

Musikmesse Frankfurt 3.-7.S 1993

Af Lotte Rønne Frederiksen

»Come together« lyder messemottoet opfordrende til den 14'de internationale Musikmesse i Frankfurt, der i år finder sted fra d. 3.-7. marts. De tre første dage af messen vil være forbeholdt professionelle forhandlere, mens der de to sidste dage vil være offentlig adgang for alle interesserede.

Man regner ialt med et besøgstal på omkring 70.000. Musikmessen vil i år - som følge af den gradvise åbning af de østeuropæiske markeder, og som den første efter effektiviseringen af EF's indre marked - mere end nogensinde komme til at fungere som økonomisk barometer for den politiske og økonomiske situation i Europa. Den tyske musikindustri er allerede igang med at foretage væsentlige omstruktureringer af mar-ketingspolitik og strategier, hovedsageligt for at imødekomme markedskravene fra den ændrede og udvidede europæiske salgsregion, men også for på længere sigt bedre at kunne appellere til de oversøiske markeder som Asien og USA, der anses for at blive europæernes vigtigste handelspartnere fremover.

Mere end 1.000 udstillere vil deltage i messen, hvoraf ca. 400 vil være fra Tyskland, mens omkring 600 udstillere vil komme fra over 40 forskellige lande i verden, heriblandt 95 fra USA og omkring 35 fra Japan.

Ud over den rent produktorienterede del af messen, vil programmet blive suppleret af både aktiviteter og musikalske begivenheder, i år særligt knyttet til det akustiske akkordeon. Instrumentet vil blive præsenteret i en multi-media forestilling, der skal bringe akkordeonets verden både visuelt og auditivt nærmere Frankfurt og Europa i det hele taget. Endvidere kan besøgende se frem til at opleve dygtige akkordeon spillere fra alle fem kontinenter, og sågar verdens første gennemsigtige akkordeon, specielt fremstillet til demonstration ved dette års musikmesse.

Frankfurter Musikpreis 1993, der lyder på 25.000 DM, vil som vanligt blive overrakt i forbindelse med musikmessen. Den tilfalder i år instruktøren Harry Kupfer, der især har vundet international anerkendelse for sine opsætninger af specielt Wagner-opera i og uden for Tyskland.

Som noget nyt vil messen i år blive afholdt inden for et afgrænset sammenhængende område, da 'Piano Salonen' med over 500 klaverer og flygeler rykker ind i en nyrestaureret og moderniseret messehal. Piano Salonen vil dermed ligge i direkte forlængelse af de to øvrige haller, hvori herligheder som akustiske stryge-, blæse- og slagtøjsinstrumenter, musikforlag, elektriske guitarer og basser, keyboards, computere og software, udstyr til hjemmestudier, samt et omfattende udbud af lys- og lydeffekter udstilles.

Alt tyder på, at Musikmesse Frankfurt fortsat vil kunne markere sig som Europas største og vigtigste mødested for forretningskontakter på det musikindustrielle felt. Men messen vil utvivlsomt også være et besøg værd for den almindeligt interesserede, der måtte ønske at ajourføre sig med markedets allerseneste udbud i varer og teknologi.