Debat

Hvad vil vi med DMT og med musikken?

Jeg har længe haft det ved at læse DMT, som om det var mere spændende i 70'erne. Det forekom mig, der dengang var mere stof om aktuelle tendenser i komposition og på musikuddannelserne, mere væsentlig debat om musikkens mening - mere stof af fælles interesse for komponister og andre engagerede i musikkens fremtid. Hvor senere alt er blevet så individualistisk og stoffet præget af lange interviews. Men, er det mon snarere historiens end tidsskriftets skyld? Tidsskriftet er så ihvertfald medansvar-ligt.

En lignende situation, her ved at skrive musik, beskriver Peter Bruun i jan./feb.-nummeret. Alt er blevet til teknikker som komponisterne lærer, siger han, og komposition reduceres til noget privat og til en holdningsløs fremvisning af kunnen. Ja, det lyder trist!

I 70'erne var jeg selv ung komponist. I Gruppen for Alternativ Musik kan man sige, vi reagerede mod et puritansk element i den tidligere modernisme ved at gå ind for at tillade al nyskreven musik ved vores koncerter og ved at eksperimentere med opførel-sespraksis. Set fra den anden led tendenser, vi tilsluttede os. Er enhver form for »ideologiske dogmer« egentlig negative? Hver generation må selv tage stilling - men er der for dig ikke i det mindste noget at være uenig i? Har lærergenerationen ret i alting?

Og - den ligegyldighedens Fagre Nye Verden, du beskriver som historiens resultat, måtte den ikke provokere til musik, som SKREG, så det kunne høres?

Så må jeg iøvrigt reagere mod at betegne serialismen som »fremmed-gørende teknologisk«. Det er dette århundredes største mediekliché om ny musik, opstået i 50'ernes Tyskland da injuriesager omkring musikken hørte til dagens orden. Vi behøver da ikke ligefrem straffe os selv ved at antage den! Befrielsen af de musikalske parametre, at tage hele lyden i besiddelse i fantasiens tjeneste, lever vi stadig højt på - og det var noget, komponisterne virkelig følte og drømte om dengang.

Tilbage til DMT: det biografiske stof er tiltaget meget. I 77-78 indførte redaktørerne Bo Holten og Hans Ge-

fors komponistportrætterne med værkliste med 6 stk. den årgang. I 79-80 ses kategorien "komponistportrætter og artikler om enkelte værker" for første gang i indholdsfortegnelsen. Og op igennem 80'erne har denne kategori vokset sig stor og kraftig. Yderligere indførtes et personregister fra 90-91.

I 80'erne sniger kategorierne om det 'enkelte' sig ind i indholdsfortegnelsen - enkelte genrer, enkelte perioder, fra 84-85 enkelte udøvere. I fortegnelsen for 90-91 sættes Erik Christensens "Fire spor i den musikalske modernisme" under "enkelte områder el. perioder". Højst ironisk - da artiklen netop vil sammentænke længere historiske stræk og dermed sprænge snæverheden i de angiveligt så 'enkelte' perioder! Ville en kategori som "artikler om ny musik generelt, dens historie og teori" være helt utænkelig?

Den mistanke trænger sig på, at der er blevet mindre plads til stof om tendenser, generel teori, musikteori, æstetik og debat. Selv om redaktionen ind imellem har gjort gode forsøg på at belyse temaer som "postmodernisme" (85-86), "amatørmusik/bred musik" (87-88), "spektralmusik" (91-92), kvindelige komponister (92-93). Så jeg vil foreslå:

- debat om DMT - reaktioner fra andre læsere efterlyses! Måske er vi stadig enige med Gunnar Heerups målsætning med bladet fra 1929 »at højne musikkulturen« - dvs. at være et seriøst, oplysende blad om ny musik. Men hvordan mener andre, det bedst sker?

- enqueten kan med fordel bruges som en engagerende, perspektiveren-de og læser-stimulerende form. Kan laves med åben invitation eller med en mere afgrænset skare - begge bør benyttes. Med korte og længere indlæg. Emner kan omhandle komposition, formidling, syn på fremtiden og meget mere.

- mere generelt stof om den ny musiks historie og teori (herunder også psykologi, æstetik, sociologi). Det musikvidenskabelige overblik vil være befriende, hæve sig op over detaljer og den Smalltalk, interviews ikke kan undgå. Gennemarbejdede artikler vil give god information. Og det vil være læservenligt, fordi betragtningen kommer ud af komponistværkstedernes privathed og mere vil handle om (mu-sik)-kulturelle sammenhænge og oplevelseskvaliteter.

- hensynet til behovet for mere generelt stof lader sig storartet forene med at leve op til at være det sted, hvor artikler om forskning i ny musik kan publiceres. De forskellige musikvidenskabelige årbøger har jo ikke ny musik som særlig forpligtelse. Mener redaktionen ikke, DMT har en forpligtelse til at pleje dette område, så væsentlige studier afspejles - naturligvis i rimeligt udformede artikler med passende længder?

- skriv om komponist-MILJØER, ikke blot om enkeltpersoner. Beskriv miljøerne på landets forskellige konservatorier, sæt dem i relief til hinanden. På andre læreanstalter og uden for læreanstalter! Det giver en mulighed for dialektisk at nærme sig et overblik.

Carl Bergstrøm-Nielsen

Kære Carl Bergstrøm-Nielsen

Tak for dine kritiske kommentarer til DMT, som i mangt og meget ligner den kritik, som vi i det daglige arbejde med bladet bestandig retter mod os selv. Præcis som du, ønsker og efterlyser vi artikler, der hæver sig over den enkelte begivenhed, den enkelte komponist osv. Naturligvis er der også i dag behov for sammenfattende, diskuterende og problematiserende artikler. At feltet 'ny musik' i 1990'erne er blevet endnu mere broget, og at det er blevet umuligt (og næppe heller ønskeligt) at pege på et fælles projekt, der trods alt binder det forskellige sammen, gør kun behovet mere påtrængende, men samtidig unægteligt også sværere at indfri.

Som sagt: dine ankepunkter ligner for en stor del vore ankepunkter. Det gælder ønsket om, at den unge komponistgeneration artikulerer sig. Og det gælder ønsket om en korrekt og retfærdig vurdering af arven fra den centraleuropæiske modernisme. (Du nævner serialismen). I begge disse anliggender er vi imidlertid i høj grad afhængige af, hvad vores hjemlige og svært forkølede musikvidenskabelige miljøer kan udrette. Det musikvidenskabelige miljø burde have den 'lange hukommelse', som det kunstneriske miljø sjældent har, og dermed kunne bidrage til en kvalificeret diskussion om f.eks. et fænomen som serialismen. Og de unge komponistgenerationer, der, som du ved, ikke er meget for æstetiske og teoretiske diskussioner, burde udfordres og anspores af de unge forskergenerationer, der i de sidste 20 år er blevet kvalt i starten. Men vi mener, trods svære vilkår, at gøre vores bedste.

Hvad dine konkrete forslag angår, har vi især hæftet os ved ideen om at portrættere komponist-miljøer. Også her er du inde på noget, som vi tidligere har drøftet, og som vi i højere grad vil forsøge at realisere. Ligeledes gælder det, at vi meget gerne optager »generelt stof om den ny musiks historie og teori«, som du selv siger, »i rimeligt udformede artikler med passende længder.«

Red.

Register savnes

Vi har i DMT et fremragende musik-tidsskrift. Man bliver vel orienteret om vor tids musik, såvel dansk som udenlandsk. Det indeholder artikler af stor lødighed og blivende værdi.

Men DMT har én alvorlig skavank: Det mangler et ordentligt register. Der hentydes her ikke til det årlige register. Men der savnes i allerhøjeste grad et generalregister af den slags, der eksisterer for numre udgivet i DMT's to første årtier. DMT er jo ikke et ligegyldigt ugeblad, man bare smider væk (jeg har alle årgange fra 1945 til i dag stående i min reol).

Vil man være orienteret om den ny musik, kan man ikke nøjes med at anskaffe bøger derom. I 1968 udkom Bo Wallners "Vår tids musik i Norden". Den er stadig værdifuld som beskrivelse af nordisk musik fra 20'rne til 60'erne. Sohlmans musikleksikon udkom 1975-79. Der er sket en del, siden disse udmærkede bøger udkom. Nye komponister er trådt frem og komponister, som er omtalt i de nævnte bøger, har komponeret mere og mange af dem har gennemgået en betydelig udvikling, siden bøgerne blev skrevet. Så den omtale, komponisterne her har fået, er nu mangelfuld. Derfor er der behov for et tidsskrift, som løbende kan beskrive udviklingen, og den opgave røgter DMT godt med artikler om komponister og deres værker, anmeldelser af noder, bøger og plader, debatter osv. Men alt dette stof bør det være muligt at finde frem til uden større besvær. Det er utilfredsstillende at skulle gennemrode 10 eller 20 års registre for at finde noget om et bestemt emne. Ofte ved man ikke, hvem der har skrevet den søgte artikel. Derfor er der brug for et index med flere indgange til hver artikel, noget i retning af "Index 1936-1945". Man kan undre sig over, at traditionen fra de to første årtier med at udgive et universalregister hvert 10. år ikke blev holdt ved lige, da et sådant register forøger brugsværdien af DMT betydeligt.

I DMT 1945, s. 196 kan man læse: »... og det er derfor Hensigten, som det

skete for 10 år siden, at udgive et Generalregister for alle Artikler i de forløbne 10 år. ... hvis det iøvrigt lader sig gøre at fremskaffe de fornødne Midler.«

Ja, det lod sig gøre at fremskaffe de fornødne midler i 1945, lige efter krigen, på en tid hvor tilrettelæggelsen måtte ske med 'håndkraft'. Nu har vi computere, og den almindelige levefod er betydeligt højere end dengang. Så det skulle ikke være det store problem at få indexet udgivet.

Harald Andreas Malthe

Kære Harald Andreas Malthe

Du rammer med din kritik et ømt punkt i DMT's arbejde; i redaktionen har vi med jævne mellemrum tanken om et register oppe og vende. Selvom vi efter hver årgang bringer et register over et års indhold i tidsskriftet, ville et generalregister, som du skriver, forøge brugsværdien betydeligt. Men selvom vi er i besiddelse af nyt teknologisk isenkram, er en computer ikke en jackpot-maskine, der spytter penge ud af diskettedrevet; det projekt du efterlyser kræver, at en person (musikbibliotekar) skal arbejde i en længere periode med at registrere, der skal opstilles relevante søgekriterier osv. Dertil kommer udgifter til layout, trykning og distribution.

I anledning af DMT's kommende 70-års jubilæum, har vi søgt Statens Humanistiske Forskningsråd om midler til et grundvidenskabeligt arbejde, som skulle skrive bladets historie og diskuterere ny dansk musik fra 1925 til idag. Det var vores tanke, at arbejdet skulle indarbejdes i et generalregister. Afslag.

Det betyder ikke, at vi har opgivet sagen; Statens Musikråd vil, når den nye lovrevision med øgede midler til musiklivet træder i kraft, forhåbentlig pr. 1.1.94, modtage en ansøgning om økonomisk støtte til et DMT-register over en 70-årig periode. Med udgivelse i jubilæumsåret 1995.

Du skal vide, at Erling Kullberg, lektor på Musikvidenskabeligt Institut i Aarhus, har udarbejdet et DMT-register fra 1960-90 på en database. Registret indeholder kun artikler, som angår dansk musik. Til gengæld er databasen forsynet med et netværk af søgemuligheder, der gør det muligt at orientere sig hurtigt. Indtil det lykkes at skaffe midler til det overordnede register, må interesserede 'nøjes' med Kullbergs register; personer, som ønsker oplysninger om artikler vedrørende dansk musik og musikliv i DMT fra 1960, kan kontakte Erling Kullberg på "Arkiv for ny dansk musik" og få tilsendt udskrifter af emneområder (tlf. +45 8613 6711). „ ,

Öppet brev till Björn Billing

HÖRDUDU BJÖRN BILLING

Enligt en artikel av dig i Dansk Musiktidsskrift nr. 6 spelar jag kort, är lättsinnig och stryker med min »posi-tivistiska musik« dig med fiera med-hårs. Jag känner inte igen varken mig eller min musik ett skvatt i den beskrivningen och tycker den ar grovt förolämpande.

Annars tycker jag »etniska symbolers urladdning« som du beskriver mitt stycke "Puksånger - lockrop" med láter fint och nästan högtidligt. Det får mig faktiskt att tänka på "Våroffer". (Herregud!! Det slår mig att Stravinsky också maste ha spelat kort och varit lättsinnig! Atminstone spelat kort!)

Kanske har jag last din text alltfb'r summariskt och tolkat dina ord lite for konkret. Inte försökt forstå och tänka efter tillräckligt.

A andra sidan undrar jag hur myc-ket du verkligen lyssnat på min musik och försökt forstå vad jag soker, vad min musik vill uttrycka. Noterna har du tydligen inte sett, eftersom titeln i din artikel råkat bli lite fel "Puksånger och lockrop". Streck - eller 'och', en petitess forstås, men for mig en viktig poetisk detalj.

"Puksånger - lockrop" bygger till en del på material från aldre svensk folkemusik. Visst. Men att de fiesta nöjer sig med bara att peka på detta, punkt, slut, upplever jag som en yt-lighet. Det firms förvisso annat i styc-ket att tala om. For mig har stycket alltmer kommit att handia om tyst-nåden, mellanrummen - både horison-telt och vertikalt.

Du efterlyser den musikaliska diskussionen i inledningen av din artikel, som jag tycker är just ett debatinlägg med massor av personliga värderingar mer an objektiv bild av svensk musik nu, som den ger sig ut for att vara. Jag välkomnar debatten. Markligt bara att inte fb'rst initiera den i Sverige, på hemmaplan.

Karin Rehnqvist, en komponist som hannar sig Ute lättare i sinnet efter denna urladdning.