Fra bruttoton til tonekunst

Af
| DMT Årgang 67 (1992-1993) nr. 07 - side 240-243

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Portræt af komponisten Hans-Henrik Nordstrøm


Af Vibeke Wem

»At være autodidakt komponist betyder, at man står meget alene, men det betyder også, at man står meget frit. Jeg har jo ikke ligget i rugekasse nogen steder, har ingen lærermester og ikke noget bestemt forbillede. Alt hvad jeg kan som komponist, har jeg faktisk lært mig selv«, fortæller Hans-Henrik Nordstrøm.

Det var også som mere eller mindre autodidakt, at Hans-Henrik Nordstrøm som 18-årig blev optaget på Det Kongelige danske Musikkonservatorium med basun som hovedfag, for han havde indtil da aldrig haft nogen professionel lærer. Vokset op i et arbejdermiljø i Nakskov, mindes Nordstrøm den hjemlige kulturelle føde som søndagens giro 413, hvor højdepunktet var, hvis man f.eks. kunne høre slavekoret fra Nebukadneser eller Haydns trompetkoncert i radioen. Men på et tidligt tidspunkt følte Hans-Henrik Nordstrøm, at han ville noget andet end sine forældre og sit miljø.

Som ganske ung spillede han jazzmusik med basunisten Kid Ory som det store forbillede, og da han begyndte at spille moderne jazz, skulle det helst være i stil med Parker, Gillespie og Coltraine. Næsten samtidig med at han begyndte at spille basun, begyndte han som 13-årig også at skrive musik. Og i 1963 havde Hans-Henrik Nordstrøm sin fjernsyns-debut på Fuglsang med egne klaverværker i udsendelsen Ungt Talentforum. I disse drenge- og ungdomsår komponerede han hen ved 20 opus-numre, hvoraf en del var mindre klaverværker.

Bosat i en fjern provinsby og uden egen grammofon, blev mødet med Stravinsky's rytme- og klangunivers i "Sacre du Printemps" en oplevelse, der slog Nordstrøm helt omkuld. Også Bartok var dengang en komponist, Nordstrøm sugede inspiration ud af, ikke kun rent auditivt, men også kompositionsteknisk, for Nordstrøm var allerede som ung knægt lidenskabelig partiturlæser.

Ind med firetoget

Uden at kende et menneske eller musikmiljøet i København kom Hans-Henrik Nordstrøm i bogstaveligste forstand ind med firetoget til København, hvor han aldrig faldt til på Konservatoriet, som han i årene 1965-70 oplevede som et forstenet, konservativt hierarki. Og han følte sig yderst malplaceret blandt de medstuderende, der for en stor dels vedkommende var børn af musikere med adresse nord for København.

Jazzmusikken blev lagt på hylden, og på Konservatoriet kom bifag, som klaver, musikhistorie og også koralharmonisering hos Niels Viggo Bentzon, til at vække større interesse end hovedfaget basun. Men det Hans-Henrik Nordstrøm fandt mest interessant i sin konservatorietid var at være med til at spille ny musik. Derimod holdt han lav profil med sin egen komponistvirksomhed, som han gradvist helt indstillede.

»Jeg blev mere og mere klar over, at jeg ikke skulle være musiker, og efter 5 år med basun som hovedfag sprang jeg kort tid før min diplomeksamen fra Konservatoriet. Jeg holdt næsten op fra den ene dag til den anden, tog min cykel og kørte ud til Burmeister og Wain Skibsværft og søgte arbejde som arbejdsmand. Nu skulle jeg prøve noget helt andet, og basunen blev sat bagest i klædeskabet.«

Det blev til tre års arbejde på B & W og en voksenuddannelse som skibsbygger, mange udenlandsrejser og mange forskellige arbejdspladser. Men én ting blev aldrig lagt på hylden - nemlig at lytte til ny musik. Og fra omkring 1980 vendte Nordstrøm aktivt tilbage til musiklivet. Han begyndte at spille kammermusik, blev medlem af Amatør symfonikerne, underviste privat og på musikskole, dirigerede amatørorkestre, dannede sin egen messingkvintet og lavede egne arrangementer til kvintetten.

»Pludselig fandt jeg mig selv siddende med nodeark og nodepen i hånden. Der skete en drejning i min bevidsthed, hvor det gik op for mig, at jeg måtte skrive noget; men det var en svær proces at komme igang med. Jeg havde masser af temastumper, udviklinger o.s.v. inde i hovedet; men det tog mig flere år overhovedet at få ideerne ned på nodepapir. Det var, som om min i mange år underspillede kreativitet og sansning blev vakt til live. Jeg blev nyfødt; men det var en møjsommelig slowmotionproces.«

Det blev på Esbjerg Ensemblets Workshop i 1988, at Hans-Henrik Nordstrøm igen trådte frem i offentligheden som komponist med værkerne "Vulcanus III" fra 1987 og 'Vinter, vinter?" fra 1988. Samme år uropførte Roskilde Messingkvintet værkerne "Bjässebohult" og "Tre sære sange for fem messingblæsere", begge komponeret i 1988.

I dag har Hans-Henrik Nordstrøm sagt alt deltidsarbejde og undervisning fra og fungerer som fuldtidskomponist og nu også festivalarrangør. Han søger ro og stilhed, og det har han fundet på sit husmandssted i Tyvelse nær Glumsø.

Fra aleatorik til rækketeknik

"Vinter, vinter?" for obo, viola, horn, fagot, cello og kontrabas er et eksempel på et af de værker fra begyndelsen af Nordstrøms comeback til komponistvirksomheden, hvor han arbejder med aleatorik, et princip han nu er gået helt væk fra igen.

»Hvis man arbejder med aleatorik, kræver det, at man har et ensemble til rådighed, som man er helt i overensstemmelse med, for i virkeligheden giver man en del af sin kompositoriske frihed fra sig. Det er fascinerende, at et værk bliver forskelligt hver gang, det har et element af improvisation og umiddelbarhed, og at ydre omstændigheder og den enkeltes sindstilstand kan påvirke musikken. Men hvis man arbejder med aleatorik, kræver det, at komponist og musikere er kunstnerisk enige om, hvor musikken skal hen, og hvad den skal udtrykke. Aleatorik kræver et langt og solidt prøveforløb; men desværre bliver langt det meste ny musik opført over hals og hoved. Det er et generelt problem for ny musik, at man sjældent når det punkt, hvor alle ligesom har grebet musikken og løfter sig op over nodebilledet. I øjeblikket føler jeg mig mest tryg ved at notere hver eneste 32-del præcis, som den skal spilles.«

Det at skrive musik er for Hans-Henrik Nordstrøm at fortælle en historie uden ord, hvor både de store udladninger og det blide, stille kommer frem. Han lægger ikke skjul på, at der er noget af en romantiker skjult i ham og også lidt af en ekspressionist. -»Jeg vil gerne udtrykke sindstilstande. At skrive musik er for mig ikke et spørgsmål om at udforske en seriel teknik, en form eller et eller andet instrument eller en instrumentgruppes formåen. Jeg laver ikke forskningsprojekter eller stiløvelser. Jeg vil simpelthen røre folk«, siger Hans-Henrik Nordstrøm.

Instrumentalmusikken står Nordstrøm nærmest; men han har også skrevet enkelte vokalværker som f.eks "Lysskær" for kammerkor og ni instrumenter, komponeret 1988 -90 til tekst af Ole Sarvig og "Nat" fra 1992 til tekst af Jørgen Sonne. Nordstrøm har ikke noget imod at lytte til elektroakustisk musik og ældre elektronmusik fra 60'erne; men kunne ikke selv drømme om at benytte sig af denne materialeverden. -»Vi lever i en højteknologisk tidsalder, hvor alt er mekaniseret og styres af computere. Vi går til i højteknologi, hvis vi også gør kunsten til højteknologi. Hvis kunstnere skal overleve skal kunsten være noget, hvor mennesket selv er skabende og udøvende. Jeg elsker mennesker, som spiller på rigtige musikinstrumenter, der har sjæl og udtryk.«

Naturen er både Nordstrøms inspirationskilde og tilflugtssted, og han indrømmer, at han i det daglige er nødt til at sætte et værn op for selv at kunne eksistere. Hvad der sker ude i verden med hungersnød, Golfkrig, massakre på Tien An Men Pladsen og borgerkrig i Jugoslavien går så dybt ind, at det er svært at formulere og forholde sig til. Men sørgemusikken "Tien An Men 1989 In Memoriam" skulle bare skrives. At dette værk for strygere endnu ikke er blevet opført betyder mindre.

Nordstrøm har ofte fået hæftet den noget diffuse betegnelse, nordisk klang, på sin musik. Han føler sig tiltrukket af dansk natur, svenske skærgårde, forblæste Atlanterhavsøer og i det hele taget urkraften i naturen. Den tresatse-de kammerkoncert "Bjergene i Monestiés" fra 1988 er komponeret i de sydfranske bjerge og er et eksempel på et af Nordstrøms intuitive værker. Han benytter sig i dette værk af decetens rige klangunivers.

Formen er forskellig hver gang, afhængig af hvad Nordstrøm vil med det enkelte værk. Han har en drøm om en dag at skrive i sonateform og også komponere chaconne, passacaglia og lignende variations-former.

I øjeblikket føler Nordstrøm, at han får bedst hold om stoffet ved at have et serielt udgangspunkt. -»Jeg arbejder lige nu med rækketeknik, men ikke som noget dogme. Jeg synes, at moderne komponister har et stort problem i det øjeblik, de forkaster traditionel tonalitet, harmonik og måske også form. Så står de jo ligesom ude på den bare mark her. Den serielle teknik kan for mit vedkommende kun blive et udgangspunkt. Udtrykket vil altid komme i første række.«

Kompositionen "Det efterår", fra 1990-91, der er Nordstrøms største værk for orkester, tager udgangspunkt i uendelighedsrækken og er én lang dramatisk sublimering. I de mange rytmiske og melodiske lag dukker tonale passager op midt i dodekafonien. "Det efterår" blev uropført af Sønderjyllands Symfoniorkester med Bo Holten som dirigent på en komponistworkshop i Sønderborg i december 1992, og lige nu er Nordstrøm igang med en revision af værket. Et andet af Nordstrøms symfoniske værker er "Kvintessens", der blev uropført i 1990, da Det jydske Musikkonservatorium i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester lavede værkstedskoncerter.

Da Den Kgl. Livgardes Musikkorps i 1990 udskrev komponistkonkurrence, blev Nordstrøms suite "Kybikos" for træ, messing og slagtøj prisbelønnet. Det er et spændende værk, der afslører sjældent hørte bløde klangmuligheder i harmoniorkestret, og 3. satsen har en rytmisk prægnans, det ville være en fryd at se vagtparaden trække op til. "Kybikos" blev uropført i 1990 af Den Kgl. Livgardes Musikkorps under ledelse af Leif Segerstam.

Mikrotonalitet har Hans-Henrik Nordstrøm benyttet i mange af sine værker. - »Jeg lytter meget til etnisk musik og til dansk folkemusik, som jo indeholder kvarttoner, hvilket ikke ret mange er klar over; men middelalder-balladesangen er fuld af blå toner, kvarttoner eller endnu mindre intervaller. Jeg tager på ingen måde udgangspunkt i hverken jazz- eller folkemusik; men i næsten alle mine værker er der passager, hvor jeg arbejder med mikrotonalitet.«

Det værk, hvor Nordstrøm mest konsekvent har arbejdet med mikrotonalitet, er strygekvartetten "Rum", komponeret 1991-92, som Kontra Kvartetten uropfører på Suså-festivalen i august i år. I denne strygekvartet bygger Nordstrøm kvarttoner ind i serierne, hvorved han skaber et minutiøst udarbejdet klangrum, fordi der helt basalt er 24 toner i stedet for 12 toner, hvilket giver mange flere muligheder også for at opnå den stemning, det rum og den sindstilstand, han stræber efter.

Bestillingsværker

Det kan være højst utraditionelle instrumentsammensætninger, man møder i Nordstrøms værker. "Triptychos" for tre kontrabasser og sinfonietta blev med støtte fra Statens Kunstfond bestilt til 10-års jubilæet for Ny Musik i Birkerød i 1992, og værket er tilegnet solokontrabassist Mette Hanskov, der også var konsulent på værket. "Dialog" for tuba og slagtøj fra 1991 er ligeledes et bestillings-værk med støtte fra Statens Kunstfond og er tilegnet Odense Symfoniorkesters tubaist Jørgen Voigt Arnsted, der nu har bestilt endnu et værk hos Nordstrøm, denne gang for tuba og strygekvartet.

Københavns Blæserkvintet vil senere i år uropføre bestillings-værket "Kontrast" fra 1992, og på Dorff Gamle Skole i Nordjylland uropfører Ensemble Nord i juli måned bestillingsværket "Spejlninger F', ligeledes komponeret i 1992. Og mens violinisten Bodil Rørbech i øjeblikket studerer i USA, er Nordstrøm i fuld gang med at komponere et bestillings-værk til hende og Tine Rehling for violin og harpe.

"Urværk og Regndråber" fra 1991 er et bestillingsværk komponeret for fløjte, klarinet, trompet, cello, harpe og klaver, den instru-mentkonstellation, der i starten udgjorde Storstrøms Kammerensemble. Værket er blevet opført af Storstrøms Kammerensemble ved flere lejligheder, bl.a. under et ani-mationsseminar på Fuglsang sidste år. I dette værk bevæger Nordstrøm sig bl.a. ind i rondo-formen.

Et digt af vennen Jørgen Sonne har inspireret Nordstrøm til et nyt, tyst, stille, stemningsfuldt værk for slagtøj. Et værk, hvori der musikalsk ikke sker ret meget; men hvori der skabes et rum ved hjælp af dybe marimbalyde, gong og andre slagtøj sinstrumenter struktureret på forskellig vis. Dedikationen til Safri Duo har Nordstrøm netop trukket tilbage, så det ligger endnu hen i det uvisse, hvilke slagtøjsspillere der kommer til at uropføre værket på Suså-festivalen.

Suså-festivalen

For omkring fire år siden flyttede Hans-Henrik Nordstrøm fra København til Tyvelse sammen med Anne Kristine Smith, der nu i et år har været formand for Amts-musikudvalget i Storstrøms Amt. Allerede dengang barslede de to med idéen om at lave en festival for ny musik.

Selv om Storstrøms Kammerensemble dengang endnu ikke var etableret, er der alligevel en sammenhæng mellem Suså-festivalen og dette Basisensemble. - »Det er klart, at det, at der overhovedet kommer et professionelt musikliv hernede, er en opmuntring på alle leder og kanter, for her mangler virkelig et kulturliv. Det kan opnås via Basisensemblet og opmuntring af amatører; men den ny musik skal også være repræsenteret lokalt. Området hernede er en fuldstændig bar plet på Danmarkskortet, hvad angår ny musik«, siger Hans-Henrik Nordstrøm. »Der er klassiske musikfestivaler i Sorø, Næstved og på Oremands-gård ved Præstø. Etablering af Basisensemblet har måske været medvirkende til, at der nu er grobund for en Suså-festival, og omvendt får Basisensemblet nu et forum for deres ny-musik programmer.«

Og i år løber Suså-festivalen af stabelen for første gang (se også omtale af festivalen andetsteds i bladet, red.). Nordstrøm har aldrig tidligere været involveret i hverken koncert- eller festivalplanlægning. Med sin smukke beliggenhed og som et af de få steder i området, der overhovedet har noget, der ligner en koncertsal, kommer Suså-skolen til at danne de fysiske rammer om festivalen den 21. og 22. august. 40 støttemedlemmer bakker festivalen op, og kommer der mellem 50 og 100 tilhørere til hver koncert, er Nordstrøm tilfreds.

Uden forhåndstilsagn om støtte har Nordstrøm på egen risiko sat 70.000 kr. på højkant, penge han nu har ansøgt om og fået. Hovedstøtten er fra Dansk Koinponistforening; men også Amtet, Kulturfonden, Musikrådet og Carlsbergs Mindelegat har støttet projektet. Festivalen har kun bestilt ét enkelt værk, nemlig Gunner Møller Pedersens værk for solo-trompet, der åbner festivalen. Men ud over to uropførelser af Nordstrøm selv byder festivalen også på andre uropførelser, bl.a. af Svend Hvidt-felt Nielsen. Og Storstrøms Kammerensemble har bestilt ny musik hos Ib Nørholm, der også bliver opført på festivalen. Lige nu er Nordstrøm igang med planlægningen af Suså-festivalen 1994, der ligesom i år kommer til at strække sig over to dage.

Suså-festivalens mål er helt enkelt at præsentere ny dansk musik, som både kyndige og ukyndige kan komme og høre på. Det er ikke en festival for ny musik miljøet, hvor man suger idéer og strømninger fra udlandet til sig. — »Men vi tror, vi kan få fat i folk, der ellers ikke ville drømme om at gå til koncerter med ny musik, eller ikke engang klassiske koncerter. Det er i alle tilfælde vores erfaring fra en koncert, vi lavede for et par år siden i Næsby Kirke.«

At Numus festivalen er blevet nedlagt synes Hans-Henrik Nordstrøm er både beklageligt og skandaløst. - »Der er ingen sammenhæng mellem Numus festivalens nedlæggelse og Suså-festivalens oprettelse. De få åndehuller, der findes for ny musik, skal bevares; men der må gerne komme flere. Det skal selvfølgelig ikke ske ved, at man lukker de gamle festivaler«, slutter Hans-Henrik Nordstrøm.

Værkliste, Hans-Henrik Nordstrøm


Orkesterværker

Kvintessens (1988-89). Symfoniorkester (2)2-2(1)-(2)2(1 )-2(l )/4-2-3-l/timp.-4 perc./strg. SUDM. 15'

Ten An Men 1989 In Memoriam (l 990). Strygeorkester. SUDM. 12'

Kybikos (1989-90). 4 satser. Harmoniorkester. 14'

Det efterår (1990-91, rev. 1993). Symfoniorkester (l )3(1 )-3(l )-(! )3(1 )-3(l V4-3-3-l/timp.-3 perc./Ar.-Pf./ strg. SUDM. 15'

Værker for sinfonietta

Bjergene i Monestiés (1988). 3 satser. 1(1)-1(1)-1(1)-1/1-0-0-0/-/1-1-1-1-D.SUDM.13'

Triptychos (l 989-90). 3 solokontrabasser og sinfonietta l-l-l-l-71-l-l-O/timp.-l perc./1-l-l-l-l.SUDM. 15'

Mindre kammerensembler

Vulcanus III (1987). Horn, fagot, cello og kontrabas. SUDM. 9'

Vinter, vinter? (1988). Obo m. eng. horn, fagot, horn, viola, cello, kontrabas. SUDM. 6'

Bjässebohult (1988). 3 satser. Messingkvintet. SUDM. 13'

Tre sære sange for fem messingblæsere (1988). Messingkvintet. SUDM. 5'

Urværk og regndråber (1991). 5 satser. Fløjte, klarinet, trompet, cello, harpe, klaver. 20'

Rum (l 991 -92). Strygekvartet. 13'

Kontrast (1992). Blæserkvintet l (l )-!(!)-! (l )-!/!. 3 satser. 20'

Spejlinger I'(1992). 7 satser. Fløjte m. altfløjte, klarinet m. basklarinet, cello, guitar, slagtøj og klaver. 30'

Afsked med Orion (1993). Tuba og strygekvartet. 15'

Små kammerensembler

Dialog (l 991 ). 4 satser. Tuba og slagtøj. SUDM. 12'

Tympanon (1993) for tre slagtøjsmusikere. 9'

Spejlinger II (1993). Violin og harpe. 15'

Orgelværker

Nyt værk (1993). 10-12'

Vokalværker

Lysskær (1988-90) 6 satser til digte af Ole Sarvig. Altsolo, kammerkor og ensemble 0-1-l-0/1-2-1-1/-/0-0- ! l-l-O/. 18' !

Nat (1992) til et digt af Jørgen Sonne:

I Recitation og klaver. 11'

II Alt og klaver. 11'

III Kammerkor a capella. ! 8'

IV Alt ogkammerensemble.

11'

SUDM = Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.

Årgang 67/1992-1993, nr. 07