Tidsskrifter

Af
| DMT Årgang 67 (1992-1993) nr. 08 - side 288-288

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Ascolta nr. 7, maj 1993

Flemming Christiansenjscenesættelsens problematik. Instruktøren Niels Pihl runder diskussione?i af.

Operakalender frem til maj 1994.

Ballade nr. l, 1993

Musikken i det totalitære samfunn.

Yngvild Sørbye, - Vi levde i en fantasi au Kafka. Om den russiske komponist Nikolai Sidelnikov.

Yngvild Sørbye, - Det er lett å oppfinne hjulet, men da kan du også være original. Om den russiske komponist Alek-sandr Raskatov.

Yngvild Sørbye, - Musikken er mer enn seg selv. Om Vladimir Tarnopolskij.

Kjell Skyllstad, Mestersangernes Nemesis. Musikken under Hitler.

Finnish Music Quarterly nr. 2, 1993

Hannu-Ilari Lampila, The History of Finnish Opera III: Wagner mania leads to a New Opera Company.

Musica 3, maj/juni 1993

R. Erig, Zur Beschleunigung des Tempos nach Beethoven.

Konrad Hünteler, Die Wiederentdeckung der Langsamkeit in der Musik? (Om tempofortolkninger i musik før 1850).

Musik & Bildung nr. 2, 1993

Religiöse Musik.im Unterricht.

Karl Heinrich Ehrenforth, Musik ohne Religion? Die fortschreitende Säkularisierung und das Vermittlu?igs-problem religiöser Musik im Musikunterricht.

Musik Texte heft 49, maj 1993

Joachim Noller, Ökologie und Energetik des Klangs. Der italienische Komponist Claudio Ambrosini. Inkl. værkliste.

Klaus-Michael Hinz, Schönheit oder Kalkül. Manierismus in der neuen Musik.

Claus-Steffen Mahnkopf, Kunstimmanente Remedur. Das Manierismusproblem.

Nicholas Zurbrugg, »Alle Worte sind bedeutungsvoll«. Jackson Mac Low im Gespräch.

Neue Zeitschrift für Musik nr. 3, marts 1993

Andreas Eckhardt, Zwischen Euphorie und Euroskepsis. Musik und Musikleben in einem sich einigenden Europa.

Artikler om musikscenerne i Europa af Frieder Reining-haus, Hans-Theodor Wohlfahrt, Axel Klein.

Michael Becker, »Es ist ein gutes Gefühl in Europa zu sein«. Michael Becker im Gespräch mit jungen Musikern aus der Eg.

Nordic Sounds nr. l, 1993

Kai Amberia, Breakthrough for young Finnish Composer.

Jakob Levinsen, Turn up the Music. Om dansk computermusik.

Nutida Musik nr. 2, 1993

Gunnar Valkare, J5/ås från pusztan. Portræt af komponisten Csaba Deak.

Anders Nilsson, / begynnelsen var brus... Analyse af Daniel Börtz' 10. symfoni.

Göran Persson, Kvartetten som springer. Portræt af Stockholms Saxofonkvartett.

Anders Hultqvist, Magnus Eldénius, Mystika attraktorer. Om klangligt og formelt arbejde udfra kaosteorier.

Johannes Johansson, Komponistens skissblock. Om nodeskrift udfra grafiske forlæg.

En præcisering

I DMT nr. 7, side 242, står der om mit orkesterværk "Det efterår", at det »tager udgangspunkt i uendelighedsrækken og er en lang dramatisk sublimering. I de mange rytmiske og melodiske lag dukker tonale passager op midt i dodekafonien«. »Midt i dodekafonien« kan efterlade det forkerte indtryk, at jeg i værket roder uendelighedsrække, tonale passager og dodekafoni sammen i én stor gryde.

"Det efterår" indledes med et afsnit, der tager afsæt i en uendelighedsrække. Dernæst kommer et tonalt/bitonalt mol-præget afsnit, dernæst et afsnit, der tager afsæt i en dodekafon serie og derefter igen andre afsnit med mere intuitivt komponeret materiale. Altså: ingen sammenkogning, men nogle forskellige afsæt. For som der står lidt tidligere i artiklen: »Udtrykket vil altid komme i første række«. Hans-Henrik Nordstrøm

Årgang 67/1992-1993, nr. 08