Musiktempel eller århundredets fejlinvestering?

Musikhus-projekt i København skaber turbulens i dansk kulturliv

Af Jan Andersen

Efter mange års snak om et stort musikhus i København var overborgmester og socialdemokraten Jens Kramer Mikkelsen ikke sen til at udnytte Schluter-regeringens fald. I et usædvanligt tæt parløb med Kulturborgmester Tom Ahlberg fra SF fik overborgmesteren den socialdemokratisk dominerede regering til at låne kommunen 450 millioner kroner til at bygge et centralt placeret musikhus for den klassiske musik direkte ved havnekajen. Med et elegant og bekvemt mageskifte mellem stat og kommune overtog Københavns Kommune den statsejede Christians Brygge mod at afgive en kommunalt ejet grund til udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek.

Blandt arkitekter fra de 12 EF-lande og Island, Finland, Norge og Sverige blev konkurrencen om den arkitektoniske udformning af musikhuset udskrevet 15. juli. Alle forslag skal være afleveret 10. november. Juryen forventes at have afsluttet bedømmelsen af forslagene og udpeget en vinder inden udgangen af december. Til førsteprisen er der 500.000 kroner af en samlet præmiesum på 1,4 millioner kroner.

Kraftcenter

Forslaget om et nyt musikhus på havnekajen kom som et militærkup i en sydamerikansk bananrepublik. Udsigten til at få et musiktempel af internationalt format på niveau med verdens fineste koncertsale for den klassiske musik slog ned som en bombe i et helt uforberedt miljø, der modtog projektet meden blanding af skepsis og jubel. Endelig så det ud til, at det, alle har drømt om og ingen turdet håbe på, blev en realitet. Men forslaget om et musikhus har også skabt turbulens i dansk musikliv. Et nyt kraftcenter for den klassiske musik må nødvendigvis udfordre og ryste gamle strukturer og mønstre i musiklivet. Det konfronterer primært et kommunalt styret musikhus med store institutioner og koncertarrangører som Det Kongelige Teater, Danmarks Radio og Tivoli. Hvis ikke man skal konkurrere som rivaler med hinanden om det samme publikums gunst, må der nødvendigvis findes nye former for samarbejde.

Udarbejdelsen af lokalplanen og de lynhurtige beslutninger på det politiske plan beskrives af kritikere som et udemokratisk forløb. Omvendt kan den kupagtige overraskelse af musikmiljøet meget vel vise sig at være et kløgtigt skaktræk, der sikrer, at kulturborgmester Tom Ahlberg og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen får deres hedeste drengedrømme realiseret.

Var projektet blevet lagt ud til en lang høringsrunde i musiklivet, havde man sikkert ikke undgået at løbe ind i et opslidende hundeslagsmål mellem fraktioner og grupperinger, der har vidt forskellige visioner, interesser og mål. Man behøver ikke være spåmand for at se en overhængende risiko for, at projektet så var afgået en stille død undervejs.

Med handlekraft tog Jens Kramer Mikkelsen og Tom Ahlberg alle på sengen. Nu kører musikhuset på skinner frem til borgerrepræsentationens endelige vedtagelse eller afvisning i januar.

Om Musikhuset bliver et tempel for den klassiske musik eller ender som et rent luftkastel er endnu ikke afgjort. Musikhuset hviler nemlig på to vaklende søjler. Kommunalvalget 16. november kan vende op og ned på styrkeforholdet i borgerrepræsentationen mellem tilhængere og modstandere af projektet, hvor Konservative, De Grønne og Enhedslisten allerede nu har udsendt negative signaler mod musikhuset.

En kulturpolitisk investering af det format i et musikhus vil uden tvivl være god ammunition i en ideologisk polarisering mellem de politiske partier op til kommunalvalget, hvor socialdemokraterne og SF overraskende har fået støtte fra Bente Frost fra Venstre, der dog ønsker en anden finansieringsform end et musikhus baseret på et statsligt lån. Endelig kan den labile situation med massive vandringer af vælgere mellem de politiske partier påvirke det skrøbelige samarbejde mellem de fire partier i regeringen, hvor det især er finansminister Mogens Lykketoft (S), der har stået som garant for det statslige tilsagn om at låne Københavns Kommune 450 millioner kroner til musikhuset.

Midt i euforien kan man derfor med god grund slå fast, at borgerrepræsentationen kun har vedtaget at udskrive en arkitektkonkurrence. Den endelige beslutning om at realisere bygningen af et musikhus på Christians Brygge bliver et af de første spørgsmål den nyvalgte borgerrepræsentation skal tage stilling til i Januar 94. Indtil da er musikhuset et luftkastel.

Som led i en større samlet planlægning for den centrale del af Københavns havnefront mellem de to ældste havnebroer placeres musikhuset på Christians Brygge, der er en af de ældste og mest centrale dele af havnefronten. Dermed kædes musikhuset sammen med udbygningen af Det Kongelige Bibliotek og det planlagte hotelbyggeri med kongresfaciliteter på Kalvebod Brygge, som ingen investorer endnu har vist interesse for. Ifølge en ny statistik fra Union og International Associations fra Bruxelles er Danmark ellers verdens 13. mest benyttede kongresland. Musikhusets koncertsal skal også kunne anvendes til kongresser.

Følsom placering

Den centrale beliggenhed placerer musikhuset i et følsomt område med historiske bygninger, hvor en stor del er bygningsfredede. Set fra havnefronten på Christianshavn bliver det en af de helt centrale opgaver for arkitekterne, at placere musikhuset i bykernens historiske perspektiv på en så harmonisk facon, at området ikke mister sit arkitektoniske og historiske særpræg. Det bliver vanskeligt. Grunden ligger klemt mellem Ny Christiansborg på den anden side af Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal.

Det skal Musikhuset bestå af

Det centrale torv på 4000 nri2. med billetkontorer, garderober, presserum, toiletter og restauranter. Torvet, der forløber over flere etager, skal danne ramme om spontane og uformelle arrangementer, udstillinger, foyerkoncerter, børneteater m. m.

Koncertsalen på 1700 m2 og 25.000 m3 med 2200 siddepladser, koropbygning og orgel på væggen bag orkesteret og et siderum på 150 m2 får højeste prioritering. Koncertsalen sigter mod en efterklangstid på 2,3 til 2,6 sekunder.

En mindre sal med 300 siddepladser til aktiviteter af eksperimenterende art.

En prøvesal, garderobe, kantine og mindre øvelokaler på 850 m2 til Sjællands Symfoniorkester.

Et musikbibliotek på 1550 m2 med udlån af plader, bånd, CD'er, musikvideoer, noder, litteratur m. m.

Servicerum og kantineforhold for udøvende kunstnere på 1700m2.

Fælles administrationsdel på 600 m2.

Tekniske rum og kommentatorbokse på 200 m2

Optage- og kontrolfaciliteter på 250 m2.

Magasiner og depoter på i alt 1500m2.

Det samlede grundareal på 10.500 m2 fordeler sig da også på begge sider af vejstrækningen Christians Brygge. I arealet er medreg net opfyldninger på 6 til 14 meter ud fra havnekajen. Arkitektonisk giver det uden tvivl udfordrende muligheder for at placere musikhusets rum og faciliteter med et attraktivt blik ud over det flodlignen-de havneløb. Men det rummer også det delikate problem, at musikhuset skal skræve over en vejstrækning med fire kørespor og 16.000 køretøjer i døgnet uden at trafikstøjen kommer til at genere akustikken i koncertsalen. Valget af 'Bryghusgrunden' er ifølge direktør i Københavns Kommune, Ida Munk, også sket ud fra et ønske om at åbne havnen for rekreative og kulturelle formål. Den arkitektoniske udformning af musikhuset skal skabe en smuk forbindelse mellem vandet og byen og aktivere havnemiljøet på samme måde, som det er lykkedes i Amsterdam, Stockholm og Helsinki.

I debatten om placeringen har det også været fremme, at musikhuset ville have fået en langt mere ideel og mindre klemt placering på den 45.000 m2 store B&W-grund på Christianshavn, hvor bebyggelsen nu er fjernet. Ideen er oplagt, men grunden ejes af Varde Bank og en overtagelse ville fordyre projektet med adskillige hundrede millioner kroner.

En privat Initiativgruppe omkring Det Unge Tonekunstnerselskab har i samarbejde med Ib Borrings Tegnestue foreslået musikhuset placeret på Holmen. Med henvisning til de trafikale forhold på Christianshavn vandt forslaget ikke gehør i plandirektoratet. Som konsekvens af den klemte placering er det planlagte scenetårn til kulisser blevet ofret. Dermed har man fraskrevet sig gæstespil med ballet, opera og musicals.

Ifølge kulturborgmester Tom Ahlberg er valget sket efter rådgivning fra akustikere, der har frarådet at kombinere symfonisk musik med teatermusik i musikhusets store koncertsal. Salens dimensionering, geometri og indretning skal indrettes ud fra et kompromisløst ønske om at sikre den symfoniske musik den mest sublime akustik på niveau med verdens førende koncertsale.

Set ud fra et rent akustisk synspunkt er det ifølge civilingeniør Bo Mortensen fra firmaet Acoustica fra Glostrup nemlig ikke fysisk muligt at kombinere opera med symfonisk musik i samme koncertsal, da de to musikformer kræver en vidt forskellig geometrisk udformning af salen. Endelig bør den symfoniske musik have langt mere volumen omkring den enkelte tilskuer end teatermusik for at fungere optimalt. Ifølge kritikere vil det kompromisløse valg gøre det uhyre vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, fordi musikhuset uden scenetårn ikke får det brede og populære repertoire, der kunne skabe kontakt til det store publikum, der går til opera.

Fra flere sider rejses der tvivl om København har brug for en koncertsal med 2.000 pladser, der kun er 200 større end koncertsalen i Tivoli. Er der overhovedet behov for et musikhus med en koncertsal af den størrelse? Generalsekretæren for Kulturby 96, Trevor Davis, har rejst spørgsmålet, men for kulturborgmester Tom Ahlberg ender det i sidste ende med, om man tror på, at det er muligt at overføre erfaringer fra musikhuset i Århus og tilsvarende koncertsale i Europa,- hvor en attraktiv koncertsal har aktiveret et helt nyt publikum til den symfoniske musik. Skal musikhuset blive en succes skal der uden tvivl skabes kontakt til et større publikum. Sommerens erfaringer fra Tivolis jubilæumssæson viser, at det langtfra har været muligt at nå den forventede belægning i en sal med 1800 pladser til en strøm af koncerter med verdens førende stjerner og topensembler.

Brugere

Musikhuset skal primært være hjemsted for Sjællands Symfoniorkester og Den Anden Opera, der nu ser ud til at blive en realitet fra årsskiftet efter at Statens Musikråd har bevilget tre årlige tilskud på 1,6 millioner kroner og bedt Dansk Komponist Forening om at stå for opbygning og styring.

Musikkens nye tempel skal også give husly til andre af musiklivets aktiviteter, der enten ikke eksisterer eller kun fungerer under utilfredsstillende rammer. At Tom Ahlberg har luftet tanker om at opnormere Sjællænderne til et fuldt udbygget orkester på 100 musikere har naturligvis skabt en euforisk begejstring for musikhuset i orkestret. Men Sjællands Symfoniorkester kan meget vel blive kastebold i en interessekonflikt mellem Tivoli og det nye musikhus.

Står musikhuset færdigt i 1996 vil det uden tvivl skabe en del turbulens i musiklivets vante mønstre. Flytter Sjællænderne ned på havnen i vintersæsonen mister Tivolis koncertsal lejeindtægter. Med mindre koncertsalen skal stå tom gennem fem måneder under sommerens festival i Tivolis koncertsal, vil koncerter og andre aktiviteter i det nye musikhus nemt komme til at konkurrere med Tivolis koncertsal om det samme publikum.

Det vil være i strid med den kontrakt orkestret har indgået med Tivoli, hvor det har forpligtet sig til ikke at spille andre steder i sommersæsonen. Med lønninger, leje af sal og køb af dirigenter og solister skønnes Tivolis bidrag til Sjællands Symfoniorkester årligt at beløbe sig til mellem 12 og 15 millioner kroner.

Lykkedes det ikke kulturborgmester Tom Ahlberg at løse dette problem i en forhandling med Niels-Jørgen Kaiser fra Tivoli, kan det meget vel ende med en skilsmisse mellem Sjællands Symfoniorkester og Tivoli efter 150 års ægteskab.

Visioner savnes

Hvis musikhuset skal sprudle af aktiviteter og blive det levende miljø om musikken som borgmestre og arkitektkonkurrencens materiale giver udtryk for, så må musikfolket ud af starthullerne for at få analyseret og debatteret, hvad musikhuset skal anvendes til.

Kritikere af projektet havde gerne set, at kommunen havde indsamlet visioner og dokumenteret behovene i musiklivet hos større institutioner som Danmarks Radio og Det Kongelige Teater, før man frasorterede funktioner som scenetårn og oplagte muligheder for at lave

TV- og billedproduktioner i musikhuset.

Endelig påpeger kritikse røster, at det endnu er helt uvist hvilke kunstneriske aktiviteter Københavns Kommune vil og kan finansiere. Hvis Sjællands Symfoniorkester skal opnormeres til fuldt udbygget symfoniorkester, svarer det til 35 til 40 årsværk ekstra. De ressoucer er der ikke givet nogen garanti for, vil blive fundet.

Ifølge budgetdirektør Ebbe Nielsen i Københavns Kommune vil man først tage stilling til finansieringen af de kunstneriske aktiviteter, når man kender resultatet af den politiske beslutning og derfor kan gå videre til den mere detaljerede indretning af musikhuset, som det er hensigten at tage fat på i foråret '94.

Fra kommunal side har man bevidst forsøgt at holde fast i en vis fleksibilitet ud fra en filosofi om, at det ikke er muligt endegyldigt at registrere og indrette musikhuset efter musiklivets behov fordi huset utvivlsomt vil skabe nye, når det tages i brug.

Alle forslag og visioner vil fortsat svæve som bolde i luften, indtil borgerrepræsentationen træffer den endelige beslutning. Ebbe Nielsen påpeger, at aktiviteterne i musikhuset ikke nødvendigvis er forbundet med merudgifter for den trængte kommunekasse.

Indretning af musikbiblioteket er noget, der længe har været sparet sammen til. At der endnu ikke er fundet penge til aktiviteterne i musikhuset, er ikke ensbetydende med, at de ikke vil blive fundet.

Leder

Kulturborgmester Tom Ahlberg har en køreplan klar for musikhuset. Midt i december skal juryen udpege vinderprojektet blandt de indsendte forslag i arkitektkonkurrencen. Inden nytår skal organisationen bag driften være på plads.

I første kvartal af det nye år forventes den nyvalgte borgerrepræsentation at træffe den endelige beslutning om byggeriet af musikhuset. Umiddelbart derefter opslås en stilling som leder af musikhuset i internationale fagtidsskrifter og på kultursiderne i aviser som The Financial Times og New York Times. Stillingen opslås ikke i danske aviser. Den nye leder skal dyste i et internationalt forum.

Opgaverne vil tårne sig op for musikhusets leder, der både skal være administrativ og kunstnerisk chef. Dette for at undgå de stridigheder om kompetence, man kender fra musikhuse, hvor stillingen er delt i to funktioner. Gennem 1994 skal der føres forhandlinger med relevante samarbejdspartnere som Sjællands Symfoniorkester, Tivoli, Danmarks Radio, Det Kgl. Teater og Statens Musikråd. Endvidere skal lejeaftaler og kontrakter med kunstnere for sæsonen i kulturbyåret 96 også falde på plads. En driftfond og en bestyrelse skal stå med det overordnede ansvar for driften.

Bestyrelsen skal udpeges i borgerrepræsentationen og blandt repræsentanter for musiklivet. Så snart den politiske beslutning om byggeriet er truffet, kender man datoen for åbningen af musikhuset på Christians Brygge.