Nørholm på tryk

Pladeselskabet Kontrapunkt er kendt som nok det mest aktive på den klassiske musikscene i Danmark, selv om også det statslige Dacapo på det sidste er begyndt at røre på sig. Mindre kendt er det, at navnet Kontrapunkt også står for et nodeforlag, der efterhånden har en betydelig produktion at prale med. Det er nu heller ikke et af de sædvanlige forlag med et bredt udvalg af musik og komponister i stalden. Det lever i symbiose med pladeselskabet, så udgivelsen af ny dansk musik på fonogram og på papir kan støtte hinanden, økonomisk såvel som i markedsføringen - ganske som det er tilfældet på jazz'ens område i søsterselskaberne under Steeple Chase-navnet.

Ib Nørholm er forlagets trækhest. Faktisk opstod ideen om Edition Kontrapunkt i 1987, da hans femte symfoni blev udsendt på plade (EK 1002). Siden da er en stadig strøm af Nørholm-værker udkommet, helt nye såvel som værker fra hans righoldige tidligere produktion. Han er dog ikke helt alene i stalden. Andre pladeprojekter har ført til udgivelse af musik af bl.a. Bent Lorentzen og Kjell Roikjer, og i forbindelse med genopdagelsen af Franz Syberg for et par år siden overtog forlaget rettighederne til alle hans værker bortset fra et enkelt orgelstykke. Det har indtil videre ført til udgivelsen af hans Kvartet for obo og tre strygere, og flere er undervejs, bl. a. en strygekvartet og klavertrio.

Forlaget fører utrykte værker af Syberg, Nørholm og Jesper Hendze samt andre i manuskriptkopi og har stemmemateriale til det hele til udlejning. De trykte noder distribueres gennem NODESERVICE A/S i Græsted (Pårupvej 44, 3230 Græsted). Nils Winther oplyser, at forlaget nu er ved at være så etableret, at han vil begynde at se sig om efter nye komponister til at fylde op i stalden.

Dmt's redaktion har bedt mig om at se på en ordentlig stak Nørholm-noder, 18 værker er der (se listen herunder). Anmeldelse af musikken kan der ikke blive tale om i denne sammenhæng - jeg må blot bemærke, at selv om værkerne falder inden for et bredt spektrum af genrer og udtryksformer, og hans levende fantasi myldrer i alle retninger, så bestyrker stakken af noder opfattelsen af Ib Nørholm som en komponist med en stærk og sammenhængende personlighed. At anmelde nodetrykket meget indgående fører let til fagspecifikke overvejelser, især af computerteknisk art, som ikke har bredere interesse, så jeg vil mest holde mig til en enkel forbrugerorientering:

Alle udgivelserne opfylder deres formål. De er stort set lette at læse, og de vil næppe rejse uovervindelige spørgsmålstegn i hovedet på de, der spiller efter dem. Størrelsen er tilpasset brugen (lille sats i partiturer, stor i stemmer), og hvor det er vigtigt, er bladvendinger fornuftigt disponeret. Noget andet er, at noderne næppe ville få guldmedalje i en skønhedskonkurrence - kun det lille lommepartitur til Nørholms 3. strygekvartet (EK 1001) er rigtig smukt sat.

Det udvendige vinder ved nærmere bekendtskab. Omslagene er enkle og let genkendelige, hvide med sort tekst og kun udsmykket med Kontrapunkts karakterfulde grønne streg. Til noderne er der i alle tilfælde brugt papir af en rimelig, ikke overdådig, kvalitet.

De store orkesterværker og koncerterne er trykt i stort format efter komponistens tydelige renskrift. Sine steder (f.eks. i violinkoncerten EK 1008) kan det blive meget småt, men eftersom reproduktionen står klart, skulle det ikke volde problemer. Her falder det tilsendte eksemplar af 7. symfoni (EK 1012) dog igennem; det virker udtværet og plettet i trykket, og noderne kommer betænkelig nær sidernes underkant. I den 6. symfoni (EK 1003) kan man undre sig over, at udgaven ikke også bringer den engelske version af Walt Whitmans digte og oversættelser af Ivan Malinowski og Inger Christensen. Det er ellers en engelsksproget publikation (bortset fra at 'oboe' konsekvent staves 'obo' - det gælder også de øvrige på engelsk).

Soloværkerne og kammermusikken er i A4-format, og her er nodesatsen lavet på computer. Der er brugt forskellige programmer til sætningen, og resultaterne er varierende. Jeg kan ikke lade være med at udpege et par generelle problemer, som man kan møde i nodeudgivelser fra adskillige forlag, og som i vide kredse giver computersats et blakket ry: Det er svært at lave pæne fraseringsbuer, og spatieringen af noderne er tidsrøvende, og falder derfor ofte mindre heldigt ud.

Man kan ikke forlade sig på de indstillinger, som programmerne har fra fabrikken, så bliver buerne kluntede, alt for høje i lange stræk eller rene 'fiskekroge', hvis de går under to tætte noder; og afstanden mellem noderne indbyrdes kan blive alt for tæt, så f.eks. løse fortegn ramler ind i nodehovederne. Rutine og viden kan løse disse problemer - og så er der grænser for, hvor billigt et partitur kan fremstilles.

Sonata quasi variazioni (EK 1017) har grimme buer, og siderne 6-7 er svære at læse, fordi noderne står for tæt sammen - nogle steder rammer den sidste node i takten ind i taktstregen; det gør ikke ligefrem et teknisk meget svært værk mere indbydende. Det samme gælder i mindre omfang EK 1015 og EK 1018-20, EK 1021 er bedre, her er grafiske elementer dog lavet med meget kraftige streger.

EK 1007 Turbulens - Laminar er meget svær at sætte med klaverstemmen spredt ud på op til fire systemer. Mange ting er lykkedes, men det skæmmes af en rodet disposition af siderne, hvor øjet har svært ved umiddelbart at skelne, hvad der hører til hver akkolade. Og så er noden fyldt med småfejl: buer den gale vej, punkteringer og bindebuer oveni hinanden osv. Til gengæld står kantaten EK 1004 og Øjeblikke EK 1010 pænt på siderne. Her er trykket også så kraftigt, at noderne ligesom springer i øjnene.

Som sagt er alle udgivelserne fra Kontrapunkt praktisk anvendelige. Skønhedspletterne bør forsvinde af sig selv, efterhånden som computeren bliver lige så voksen inden for nodeproduktion som i den mere traditionelle desktop publishing.

Værker af Ib Nørholm på Edition Kontrapunkt

EK 1001 Kvartet III, op. 35, Fra mit grønne herbarium (1966, udg.: 1988). Lommepartitur.

EK 1002 Symphony No. 5 The Elements, Op. 80 (1980-81, udg.: 1987). Partitur.

EK 1003 Symphony No. 6 Moraliteter - eller - måske er der mange kilometer til den nærmeste edderkop, Op. 85 (1981, udg.: 1987). Partitur.

EK 1004 Medusas skygge. Kvartet for fløjte, viola, guitar, violoncel Opus 105 (1987, udg.: 1992). Partitur + stemmer.

EK 1006 Julesorgen og -glæden, Kantate for ligestemmigt kor, fire Cymbales Antiques og Orgel. Opus 117 (1991, udg.: 1991). Partitur + korpartitur.

EK 1007 Turbulens - Laminar for piano, Opus 93 (1984, udg.: 1991).

EK 1008 Concerto for Violin And Orchestra, Op. 60 (1974, udg.: 1991). Partitur.

EK 1009 Concerto for Cello And Orchestra, Op. 108 (1988-89, udg.: 1991). Partitur.

EK 1010 Øjeblikke for sopran, klarinet, trompet, cello og piano til tekster af Poul Borum og Emily Dickinson, Opus 118 (1991, udg.: 1991). Partitur + stemmer.

EK 1011 Cyklus i en sats. Hommage à Nielsen, for piano, Opus 120 (1991, udg.: 1991).

EK 1012 The Sun Garden In Three Shades Of Light Symphony No. 9, Op. 116 (1990, udg.: 1992). Partitur.

EK 1013 Symphony No. 7 Ecliptic Instincts Op. 88 (1982, udg.: 1992). Partitur.

EK 1015 Kvartet for Saxofoner, Opus 122 (1992, udg.: 1992). Partitur + stemmer (SA og TBar).

EK 1017 Sonata quasi variazioni for solo violin, 0p. 61 (1974; prepared by Bodil Rørbech).

EK 1018 Cries of Spring. Sonatine for fløjte og klaver, Opus 123 (1992, udg.: 1992). Partitur + fløjtestemme.

EK 1019 Whispers of Heavenly Death. Nocturne for Soprano and Guitar. Walt Whitman. Opus 103 (1987, udg.: 1992). Partitur.

EK 1020 Kontroverser mellem guitar og orgel - i tre forløb - Opus 63 (1973, udg.: 1992). Partitur + guitarstemme.

EK 1021 Sommer. Sonate nr. 2 for Guitar. Opus 110 (1989, udg.: 1992).